Menu
• Indhold

Brødfrugt

Artocarpus altilis



frugter i kasse

I 1787 sejlede den berygtede kaptajn Bligh til Stillehavet. Hans opgave var at skaffe brødfrugt-træer til plantagerne i Vestindien. De sunde frugter skulle bruges som billig føde til slaverne. Bligh fandt sine træer. Men på den lange sørejse tilbage, gav kaptajnen sit mandskab besked om, at de skulle spare på vandet. Der skulle nemlig være vand nok til planterne undervejs. Sømændene blev rasende og sådan startede 'Mytteriet på Bounty'. Brødfrugterne er kendt som en af verdens mest nyttige frugter med både vitaminer, mineraler og proteiner.

 

Generelt

Brødfrugt - frugter i kasse

Brødfrugt er en rund, cylinderformet eller oval frugt med en diameter på 10-30 cm. Det er en ret stor frugt, der kun virker lille, når den sammenlignes med sine slægtninge, jackfrugt og cempedak.

Skrællen har en vortet overflade, der består af små 4-6-kantede felter. Felterne kan undertiden have korte torne.Når frugten er umoden har den en frisk vår-grøn farve (nærmest som ærter). I moden tilstand skifter den farve til bleg gul eller lys brun.

Indeni er frugtkødet hvidt og fast. Ved modenhed skifter farven også her til bleg gul. I midten findes en kerne, der sammen med skrællen ikke spises med. Den spiselige del er det gullige væv, der hos mange frugter ikke indeholder frø. Hvis frugten indeholder 20-60 brune frø med en længde på 2,5 cm, kaldes den for en brødnød (breadnut). I denne type er der ikke så meget spiseligt væv. Disse frø kan koges i saltvand og spises.

Brødfrugt - 2 halve frugter
Brødfrugt - 2 halve frugter
Navn: Brødfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
Brødfrugt - 1 halv frugt tæt på
Brødfrugt - 1 halv frugt tæt på
Navn: Brødfrugt Latinsk navn: Artocarpus …

Grunden til at denne frugt beskrives både umoden og moden er, at frugten anvendes på to forskellige måder i troperne.

Brødfrugt - frugt tæt på

Brødfrugt er en frugt, der ligger på grænsen mellem at være en frugt eller en grøntsag.

Faktisk spises frugten mere som en grøntsag end som frugt på grund af frugtens høje indhold af stivelse. I flere tropiske egne spiller brødfrugt en meget betydningsfuld rolle i ernæringen.

Følgende ordsprog fra St. Vincent i Caribien beskriver på en lidt spøgefuld måde, hvor stor en rolle, brødfrugten har i den daglige kost: "Giv mig en smuk kvinde, der kan arbejde - og et brødfrugttræ - så behøver jeg aldrig mere at bestille noget!'.

Som grøntsag findes der talrige måder at tilberede brødfrugt på. Den kan koges, steges eller bages.

I Asien skæres brødfrugt ofte i store stykker på det tidspunkt, hvor frugten skifter farve fra grøn til gul. Stykkerne steges eller koges let og tilsættes kokosmælk og stærke krydderier.

Brødfrugt - hånd ved ristede frugter

På Stillehavsøerne steges de umodne frugter over glødende trækul. En halv brødfrugt, ristet på denne måde, kan give en ubeskrivelig mæthed i mange timer.

Som frugt skal brødfrugt nok nærmest opfattes som en snack. Brødfrugt er meget neutral i smagen.

Ofte steges små stykker eller tynde skiver i olie. Derefter tilsættes salt og stærke krydderier som chili eller karry. Man går dog også den modsatte vej og kandiserer stykkerne eller tilsætter sukker, sirup eller honning.

Ud over sit høje indhold af stivelse og sukker, er det også væsentligt at nævne, at brødfrugt indeholder 1,7 g protein eller mere pr. 100 g. Proteinindholdet plus en del vitaminer og mineraler gør brødfrugt til hoved-ernæringskilden i visse tropiske områder.

 

Historisk

 

Historie

Brødfrugt - brødfrugt og dame på …

I naturen stammer brødfrugttræet oprindeligt fra Sundaøerne i det Indiske Ocean. Herfra er de meget tidligt bragt ud til øerne i Polynesien.

William Dampier var den første europæer, der i 1697 berettede om brødfrugt. Han sejlede rundt i Stillehavet og stødte på frugten. 1740-44 sejlede admiral, George Anson, rundt på verdenshavene for at jagte spaniere.

Hans flagskib, Centurion, lå til uden vind ved ø-gruppen Marianerne. Her blev besætningen forbløffede over, hvor god en tilstand, de var i, efter tilsammen at have spist ca. 100 brødfrugter.

Under sin jordomsejling stødte den berømte James Cook i 1769 på brødfrugten på Tahiti. Selv var han ikke særlig begejstret for frugten. Han sammenlignede oplevelsen med den første gang man smager oliven.

Botanikeren, der var med på rejsen, kaldte den derimod for en af verdens nyttigste frugter. Han havde observeret, at sundhedstilstanden var forbløffende god de steder, hvor brødfrugt var et hovedernæringskilde.

Dette rygtedes til Vestindien (Caribien), hvor britiske plantageejere havde brug for god og billig føde til deres slaver. Samtidig havde de brug for en plante, der ikke fyldte for meget, da jorden helst skulle beplantes mest muligt med sukkerrør.

På plantageejernes opfordring sendte Georg 3. Kaptajn William Bligh med skibet Bounty til Stillehavet for at hente sunde brødfrugttræer til Britisk Vestindien. Efter næsten to års sejlads nåede skibet i april 1789 frem til Tahiti. Her udvalgte Bligh 1015 unge og sunde brødfrugttræer, der kom til at spille hovedrollen i en begiven- hed, som senere er beskrevet i mange versioner både i litteratur, tv og film: Mytteriet på Bounty.

Kaptajn Bligh gik meget op i den rolle, han havde fået tildelt - så meget, at brødfrugttræernes velbefindende gik forud for besætningen. Mandskabet var godt trætte af den lange rejse og længtes efter at komme hjem til England. Da Bligh på hjemturen skar ned på besætningens vandration for at sikre vand nok til planterne, blev det for meget. Under ledelse af 1. Officer Fletcher Christian begik besætningen mytteri.

Sammen med 18 trofaste besætningsmedlemmer blev Bligh sat i en lille båd. Mytteristerne smed brødfrugttræerne over bord og gemte sig på den dengang ubeboede ø Pitcairn i Stillehavet, hvor befolkningen i dag er efterkommere af mytteristerne.

Det lykkedes Bligh at sejle ca. 6.500 km til Timor i Indonesien i den lille båd på 6 uger. I 1792 gentog Bligh ekspeditionen med skibet Providence. Denne gang lykkedes det. I 1793 sejlede skibet som en flydende skov ind i havnen Port Royal Harbour på Jamaica. Planterne havde på den lange rejse vokset sig så store, at de fyldte det meste af dækspladsen.

Slaverne var dog i første omgang ikke særligt interesserede i brødfrugterne. Men ganske langsomt har brødfrugt dog bredt sig over det tropiske Amerika fra Mexico og Florida i nord til Brasilien i syd.

Brødfrugt - bjerge i baggrunden

Et brødfrugttræ kan man dog støde på overalt i den tropiske verden. I Stillehavsområdet er brødfrugt sammen med kokos nærmest 'meningen med livet' folk bruger i hvert fald en stor del af livet på at spise de to frugter.

 

Historien bag navnet

Navnet brødfrugt har ikke noget at gøre med, at hvis man putter frugten i ovnen, så ville man få noget, der minder om boller eller franskbrød. Godt nok laver man på Sri Lanka en slags kiks af brødfrugt. Især tidligere havde ordet brød større betydning end nu om dage, hvor man f.eks. kommer til at tænke på rundstykker fra bageren. "Giv os i dag vort daglige brød …', siges der i Fader Vor.

Her tænkes der mere på mad i det hele taget - eller det, der skal til for at overleve og fungere. Ord som brødføde og levebrød er eksempler på, hvorledes ordet brød kan have en lidt større betydning.

Det er netop denne betydning, at frugten kan brødføde befolkningen, der har givet frugten navn.

Der findes to typer af Artocarpus altilis. Mest almindelig er den omtalte brødfrugt, der er uden frø.

Varianten kaldes brød-nød (eng. breadnut), da den har store kerner (frø). Frøene er her den vigtigste bestanddel. De koges i saltvand og serveres som snack eller grøntsag. Det bør lige nævnes, at Brosimum alicastrum fra morbærfamilien også kaldes breadnut.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Brødfrugt - enkeltstående træ

Brødfrugttræet kan blive op til 30 m højt. Under gunstige forhold, d.v.s. varmt og fugtigt det meste af året, er det et stedsegrønt træ. Under en længere tørkeperiode smider træet dog bladene. Det gælder i de områder, hvor der er en tørtid og træet lige nøjagtig kan vokse alligevel.

Stammen bliver 5-8 m høj og munder ud i store grene. Diameteren er 0,6-1,8 m. Grenene har tydelige ar fra gamle blade.

Brødfrugt - blade og atter blade

Bladene er usædvanligt store (op til 90 cm) og fjer-fligede (5-11 flige). Normalt er de 20-60 cm lange og 20-40 cm brede. De tykke blade er læderagtige, mørkegrønne og blanke på oversiden, mens de er ru og blegt grønne på undersiden. Alle plantens dele indeholder en gummiagtig latex.

Det er et kønt og spændende træ, der også bliver plantet i haver som pyntetræ.

Botanisk set er frugten ikke én frugt, men mange frugter samlet, kaldet en frugtstandssamfrugt. Blomster og senere frugt sidder yderst på grenene blandt de store blade.

 

Produkt: Konserves

Der findes en mindre produktion af konserveret brødfrugt. Her opbevares kogt brødfrugt i saltvand.

 

Produkt: Mel og stivelse

I Asien laves der lokalt mel af brødfrugt. Melet bruges til bagning eller som fortykningsmiddel. Der fremstilles også ren stivelse, der er kendt under navnet arrowroot.

Især på Stillehavsøerne gemmer man frugter i jorden eller i kuler (ligesom roer herhjemme). Disse frugter gærer og bliver til en ildelugtende pasta, der bages til næringsrige 'kager'.

 

Produkt: Tømmer

Træet giver udmærket tømmer, der både kan bruges til bygninger og snedkerarbejder. Veddet er let og fast på én gang og har en fin struktur. Det er derfor velegnet til kanoer, surfbrætter, legetøj, kurve og æsker.

 

Produkt: Medicin

Opløst i regnvand bruges mælkesaften fra plantens dele som middel mod diarré. hvis man tygger unge blade, skulle det modvirke madforgiftning. På Bahamas og Trinidad anses et udtræk af bladene for at kunne sænke blodtrykket og lindre astma.

 

Produkt: Lim

Harpiksen fra træet er latex-agtigt (som kautsjuk). Det benyttes lokalt som lim eller tyggegummi. Denne latex bruges også til at tætne kanoer med.

 

Produkt: Foder

Brødfrugt - blade i solskind

Bladene og nedfaldne frugter benyttes lokalt som dyrefoder.

 

Klima og vækst

 

Klima

Brødfrugt - frugt i solskin

Brødfrugt trives kun i tropisk klima. Træet vokser i varme, fugtige områder i indtil 630 meters højde over havet. Træet vokser endda op til 1.500 meters højde, men her er ydelsen og frugtkvaliteten meget ringe.

Temperaturen skal ligge mellem 20°C og 40°C. Den årlige nedbør skal være 2.000-3.000 mm kombineret med en høj luftfugtighed.

Unge træer skal helst vokse i skygge, hvorimod ældre træer skal stå i fuld sol.

 

Vækst

Brødfrugt - træ med grøn baggrund

I de frugter, hvor der er frø, kan man selvfølgelig så frøene. Men frøene mister deres spireevne meget hurtigt. Samtidig giver planter fra frø færre frugter om året og træet holder op med at producere frugt efter en kort årrække. Derfor benyttes andre metoder i formeringen.

Den almindeligste metode er at skære et stykke af roden fra et godt brødfrugttræ. Rodstykket skal være ca. 2,5 cm i diameter og lidt over 20 cm lang. Rodskud fra træet kan også benyttes og endelig kan man foretage air layering.

I starten står de små planter i små potter under skygge og plantes først ud i starten af regntiden.

På steder, hvor der dyrkes brødfrugt i større omfang, bliver træerne plantet ud i en afstand af 6-12 meter. Det giver omkring 100 planter pr. hektar.

Indtil planterne har fået godt fat i jorden, skal de vokse i delvis skygge. Men derefter skal de helst vokse i fuld sol.

Træerne vokser bedst i en rig, veldrænet og fugtig jord. Der findes dog over 100 sorter af brødfrugt, der i nogle tilfælde er tilpasset ekstreme vækstforhold såsom saltsprøjt og koralsand på atollerne i Stillehavet.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Brødfrugt - 'kølle' delvist …

På brødfrugttræet er der både han- og hunblomster. Man kalder det sambo. De sidder adskilte på 4-8 cm lange blomsterstilke og dukker altid op på årets tilvækst af blade.

Hanblomsterne er samlet i små stande, der ligner køller. En kølle bliver 15-25 cm lang og 3-4 cm bred. Den består af mange små gule blomster, der hver har en støvdrager.

Hunblomsterne er næsten gemt i en opret blomsterstand, der svulmer op med eller uden bestøvning. Blomsterstanden kan være rund eller cylinderformet med en længde på 8-10 cm og en bredde på 5-7 cm.

Brødfrugt - blomst mod blå himmel
Brødfrugt - blomst mod blå himmel
Navn: Brødfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
Brødfrugt - opsvulmet blomsterstand
Brødfrugt - opsvulmet blomsterstand
Navn: Brødfrugt Latinsk navn: Artocarpus …

Hanblomsterne bliver modne før hunblomsterne og begrænser derved selvbestøvning. Ryster man dem let, kommer der en sky af pollen. Det fortæller, at hunblomsterne bestøves ved hjælp af vinden.

Brødfrugt - hanblomst i sand
Brødfrugt - hanblomst i sand
Navn: Brødfrugt Latinsk navn: Artocarpus …
Brødfrugt - han- og hunblomst
Brødfrugt - han- og hunblomst
Navn: Brødfrugt Latinsk navn: Artocarpus …

Typen brødnød skal bestøves før der udvikler sig en frugt, mens den mere almindelige variant uden frø (seedles) udvikler sig uden bestøvning. Men denne variant får færre frugter i regntiden. Det tyder derfor på, at pollen fra hanblomster alligevel påvirker frugtdannelsen. Det sker da også, at denne variant indeholder et par frø. selvom begge varianter dyrkes, så anser man brødnød for at være træets vilde form.

Frugterne modner 2-3 måneder efter, at hunblomsterne er dukket op.

 

Pasning

Brødfrugt - træ foran hus

I de første år af plantens liv skal træet jævnligt have gødning. Derved fås en solid plante. Hvis der lægges halm eller strå omkring den unge plante, undgår man at skulle luge og jorden bliver holdt fugtig. Det anbefales også at beskære træet en smule, så det får en jævn form.

Siden 1950 har træerne i Stillehavet været angrebet af en sygdom kaldet pingelap. Man kender hverken årsag eller helbredelse, men kan bare konstatere, at nogle træer efterhånden dør. Sygdommen starter som regel i de øverste grene.

Der findes utallige små svampe og forskellige insekter, der angriber træ og frugt. Det er dog yderst sjældent, at man gør noget overfor disse angreb. Derfor kan man ofte se mindre pæne brødfrugter på de lokale markeder i troperne. Til gengæld må man generelt betragte brødfrugt som en vare, der snerper hen i retning af at være økologisk dyrket.

 

Høst og pakning

 

Høst

Der går mellem 3 og 6 år før de første frugter kan høstes. Et godt træ giver ca. 700 frugter om året.

Frugterne kan veje fra 400 g til 5 kilo. De fleste vejer ca. 2 kilo. Høst og blomstring foregår hele året rundt, men træet går ligesom i dvale under tørke.

Modne frugter høstes, når frugten begynder at få et gulligt skær. På dette tidspunkt er latex trængt ud fra frugten og størknet på overfladen.

Frugten høstes på forskellige måder. Enten klippes/skæres stilken, som frugten hænger i, over et par cm over frugten. Eller også vrides frugten rundt, indtil frugten løsnes fra stilken. I disse tilfælde må en person kravle op i træet. Ellers bruges en kile, sat fast på en lang pæl, til at vride frugten løs med. den nedfaldne frugt gribes så med et net.

Især umodne frugter, der bruges som grøntsag, indeholder meget latex. De skal behandles ekstra forsigtigt, da selv den mindste rift får denne latex til at flyde. Derfor dyppes frugten straks efter høst i vand for at stoppe blødningen. Man kan dog ofte nøjes med at dække stilken til.

Den årlige ydelse ligger på 50-200 frugter pr. træ. Ydelsen pr. hektar skønnes i Barbados at ligge på 16-30 t om året.

 

Pakning

Brødfrugt - kurve med frugter

Der findes ikke nogen egentlig pakning til eksport foreløbig. De fleste frugter opbevares til det lokale marked og eget forbrug. De opbevares i kurve under skygge på et køligt sted. På denne måde kan frugterne holde sig i 7-10 dage.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Sandsynligheden for at der dukker brødfrugter op i vore butikker er meget ringe. Hvis der alligevel skulle dukke en enkelt op, så vil den være kommet hertil med air cargo.

 

Opbevaring

Hvis man af en eller anden grund får fat i en brødfrugt, bør den spises hurtigt. Holdbarheden er 7-10 dage for umodne grønne frugter efter høst, men kun 3-7 dage for modne frugter.

Frugten får køleskader i køleskab. Man kan med fordel dyppe hele frugten i vand endda lægge frugten i vand. Det forlænger holdbarheden en smule. I svaleskab kan frugten holde sig i 3-5 dage. Den ideelle temperatur er 12-13°C. Ved denne temperatur kan frugten holde sig i op til 20 dage, hvis den er pakket ind i en plasticpose.

Luftfugtigheden skal være meget høj.