Menu
 

Generelt

Man kan leve et langt og lykkeligt liv uden nogensinde at have set en bananplante også selvom nutidens livsværdier bl.a. omfatter det, at vandre rundt hvor bananplanterne vokser frit. Men en person, der i dagens Danmark hverken har set eller smagt en banan, må have svære betingelser for at leve et lykkeligt liv. Så er der kun ét at gøre, hen til den nærmeste butik og køb et par stykker.

De fleste elsker bananer og ved, hvordan de ser ud. Der findes dog over 300 forskellige typer banan og de kan have meget forskelligt udseende, konsistens og smag. Nogle bananer, som melbananer, koges eller steges ligesom kartofler. Disse bananer må ikke vurderes ud fra de bananer, vi normalt køber. De bør snarere sammenlignes med netop kartoflen.

Banan - 2 hele + 2 halve

Med jævne mellemrum dukker der nu røde bananer, æblebananer og babybananer op herhjemme. De er på en spændende måde med til at udvide begrebet: en banan.

Den almindelige banan, en dessertbanan, er en 15-20 cm lang krummet frugt med en diameter på 3-4 cm. Tager man alle typer bananer, svinger længden mellem 6 og 40 cm samt diameteren på 2,5-5,5 cm.

Et tværsnit af frugten gør den delvist femkantet, hvor kanterne dog ofte er tydeligt afrundede. Kanterne kan være markante eller udviskede. Bredden af de 5 flader varierer meget. Overfladen er mat til halvblank og farven er i starten grøn. Efterhånden som frugten modnes, bliver den mere og mere gul. Den gule farve kommer gradvist og den fuldmodne frugt stråler nærmest som en citron. Denne tilstand varer ikke længe. Hurtigt dukker mørkebrune pletter og striber frem. Det skyldes mikroskopiske svampe, der angriber skrællen, men ikke frugtkødet. Svampene er med til at fremme modningen og derved sukkerindholdet. Når en banan er oversået med brune pletter, er den fuldmoden og spiselig, hvis skrællen føles fast ved et let tryk. Et tegn på overmodenhed er, når stilken skrumper ind og begge ender bliver sorte. En almindelig banan vejer som regel 100-200 g, hvoraf skræl og stilk udgør ca. 30%. Melbananer er normalt større. Røde bannaner, æblebananer og babybananer er mindre (8-10 cm lange for de 2 sidstnævnte). Til gengæld er skrællen tyndere end almindelig banan.

Indeni er frugtkødet cremehvidt til lyst gulbrunt. I frugtkødet ligger nogle små sorte, men bløde kerner. Det er de uudviklede frø. I tropiske lande kan man købe bananer, der indeholder enkelte frø. Her findes endda bananer med op til 300 frø og næsten ingen frugtkød. Disse eventuelle store frø spises ikke med. Små bløde kerner er der ingen problemer med. Skrællen med stilk bør heller ikke spises. Det er ovenikøbet slet ikke klogt at bide i skrællen, når frugten skal skrælles. Mange eksportører sprøjter nemlig frugterne med et svampedræbende middel, så frugterne ikke rådner under transporten.

Frugtkødet er blødt og meget saftigt. Smagen er i dessertbananer meget sødlig, let syrlig og har en tydelig bananaroma. Æblebananer er mere syrlige og har fået sin betegnelse netop på grund af den æbleagtige smag. Røde bananer er en anelse mindre sødlige, men mere fyldige i smagen. De har i øvrigt et rødligt skær i frugtkødet. Babybananer anses for at være de mest smagsfyldte bananer, men smag, behag og meninger er jo forskellige.

Banan - stegte bananer

Dessertbananer (almindelig, rød, æble- og babybanan) bør først og fremmest nydes frisk. Frugten kan åbnes ved at skære stilken halvt igennem, hvor den møder frugten. Derefter kan trækkes ned og frugten spises med det samme. Hos melbananer hænger skrællen meget mere fast i frugtkødet. Her må man ofte fjerne skrællen med en kniv eller skære langs bananen og så vride skrællen af. Melbananer koges i ca. 15 minutter i saltvand evt. tilsat krydderier. De kan også steges hele eller i stykker/skiver. For vore smagsløg er det ofte bedst at bruge disse bananer, når skrællen har en gul eller rødlig farve. Melbananer serveres sammen med salt og ofte stærke krydderier som ingefær, karry og chili.

Banan - bananer på tallerken

Alle dessertbananer kan skæres i skiver, store eller mindre stykker. De kan kommes i frugtsalat (bedst sammen med syrlige frugter) eller lægges som pynt på kager. De kan også bruges som spiselig pynt til stærkt krydrede retter. De mere specielle dessertbananer serveres ofte uskrællede på en tallerken. I troperne kan der også ligge grønne bananer på et veldækket bord. Så er de modne og spises som andre dessertbananer.

Bananer kan moses og serveres selv til spædbørn, da dessertbananer er letfordøjelige. Man kan også fortynde med vand til bananjuice, der evt. kan blandes med andre saftdrikke eller man kan bruge mælk og lave en milkshake.

Mosen kan bruges i en banankage. Banan og kakao er som skabt til hinanden. Banan, flødeskum og chokoladekage er ikke helt sundt, men aldeles sundt for sjælen. Kanel og vanille passer også godt til banan. Man kan også lave is af mosen.

Citron- eller limesaft fremmer frugtsmagen. Mange bruger hedvin eller likør til at forfine banansmagen i desserter.

Apropos alkohol, så er det en fordel at spise nogle bananer lige inden man går i byen for at drikke. Det skulle forebygge tømmermænd på grund af det høje indhold af B-vitaminer. Det kan selvfølgelig også skyldes, at maven er fyldt op, så mængden af alkohol bliver mindre …

Man kan prøve at fremstille sine egne chips af bananskiver stegt (bedst i frituregryde) i rapsolie tilsat salt. Her er det bedst at bruge melbananer eller umodne grønne bananer, der ikke er sødlige og er mere faste i frugtkødet. I det hele taget er det bedst at bruge grønne og faste bananer til stegning (til eks. risretter).

Søde bananer kan kandiseres. Her er det bedst at udtørre frugterne i en varmluftoven inden kandiseringen.

Banan har en høj næringsværdi både med hensyn til vitaminer og mineraler. Man har påvist mindst 11 forskellige vitaminer. heraf er A-, E- og B-vitaminer i flotte mængder. Af mineraler et det især fosfor, jern, kalium, kobber, magnesium, mangan og zink, der er væsentlige. Banan har det laveste saltindhold og det højeste kaliumindhold blandt de kendte frugter. Bananer giver lidt over 1 g protein pr. 100 g frugtkød. Bananaromaen består af frugtsyrer kombineret med frugtsukker, druesukker og rørsukker.

En umoden grøn banan indeholder ca. 26 % stivelse og 1 % sukker. Ved modning (gul frugt) er tallene lige omvendt. Frugtkødet består af ca. 70% vand.

Man bør ikke opbevare bananer i køleskabet.

 

Historisk

 

Historie

Banan - dame med klase på hovedet

Bananer stammer højst sandsynligt fra et område, der strækker sig fra Indien til Papua New Guinea. Her vokser to arter i naturen Musa acuminata og Musa balbisiana. De menes at være ophav til de mange spiselige typer af banan. M. Acuminata er mest repræsenteret i bananernes arvemateriale. Den stammer fra en del af sydøstasien. Man anser, at den må have været dyrket så længe, at mennesket må have udvalgt de bedste eksemplarer, hvorved planterne efterhånden må have udviklet sterilitet. Denne plante er i naturen diploid, som de fleste levende væsener er. Mennesket har så i dyrkningen konstant valgt planter ud i formeringen og brugt vegetativ formering meget. En teori er så, at nogle kromosomer er blevet tilbage ved celledelingen i forbindelse med en kønnet formering, så arvematerialet er blevet tilført ekstra kromosomer (33 i stedet for 22). Disse nye typer kaldes for triploide. Forskellige hybrider er derved opstået, som nærmest umuligt kan formere sig, fordi det er svært at lave forplantningsceller med halvanden arvemasse. Det lyder indviklet og det er indviklet. Men de triploide har en større vitalitet og er sikkert derfor blevet foretrukket af mennesket.

M. balbisiana trives i tørre områder. Den er sikkert blevet krydset ind i disse hybrider for længe siden og har bidraget til en yderligere udbredelse af banandyrkningen men nok om det, for det er videnskabelige gætterier.

Man antager at bananer har været dyrket af mennesket i det asiatiske udbredelsesområde i over 4000 år. Det tyder på, at planten blev dyrket i Indus Dalen på dette tidspunkt. Bananen optræder i flere skabelsesberetninger på æblets plads. Det understreger sandsynligheden for, at bananen har været dyrket siden urtiden. I en skabelsesberetning fra Sulawesi (Indonesien) fik Adam og Eva først sænket en sten ned. Den var de ikke særligt interesserede i. Dernæst blev der sænket en banan ned, som Adama og Eva straks tog. Så sagde røsten fra skaberen, at de skulle være dødelige som bananplanten. Havde de valgt stenen, ville de have været uforanderlige og udødelige. I Koranen er Kundskabens træ en bananplante.

Omkring 600 f.Kr. er bananen nævnt i en buddhistisk Pali tekst. Den nævnes også i de indiske digte Ramayana og Mahabharata. I 327 f.Kr. drog Aleksander den Store på et togt til Indien, hvor han smagte bananer. Romerne kendte ifølge Plinius kun bananen fra beretningerne fra Aleksanders tid. 200 e.Kr. beskrev historikeren Yang Fu, hvordan banandyrkningen blomstrede i Kina. Arabiske krigere bragte bananen til Egypten og Palæstina i år 650. Arabiske slavehandlere beskyldes for at have bragt planten til Madagaskar og store dele af Afrikas kystlinie helt over til Guinea på vestkysten. I Guinea fik portugiserne øje på planten og lavede den første plantage på de Kanariske Øer i 1402. Herfra bragte en portugisisk munk, Tomas de Berlanga, planter med til Santo Domingo i Caribien. Formålet var at skænke den oprindelige befolkning en ny frugt. I Latinamerika spredtes planten hurtigt. Det gik så hurtigt, at man en overgang troede, at banan stammede derfra. Man så den jo allevegne.

I lang tid var bananen dog kun noget, som europæere og nordamerikanere hørte om via rejseberetninger.

Det blev en udstilling i Philadelphia i 1876, der satte gang i interessen for eksport af denne frugt. De forbavsede tilskuere kunne købe frugten for 10 cent. En af de første, der øjnede mulighederne i bananeksport var amerikaneren Minor C. Keith. Costa Rica eksporterede store mængder kaffe. De dyrkede kaffen i det centrale højland, men udskibede kaffen nede ved Stillehavskysten i havnebyen Puntarenas. Transporten foregik med oksekærrer. Regeringen fik derfor den idé at lave en jernbane fra højlandet til havnebyen Limon på Atlanterhavskysten. Derved kunne sejlturen med kaffe til England forkortes med 3 måneder. Men landet manglede pengene. Dem kom Keith med men på den betingelse, at han fik ca. 8% af landets areal, som dengang lå hen som regnskov. På dette areal plantede Keith bananer og atter bananer. Det gik strålende med eksporten og Keith købte arealer i andre mellemamerikanske lande. I 1899 slog han sig sammen med en bananimportøt og var derved med til at danne begrebet et multinationalt selskab under navnet United Fruit Company. Keith virkede som en motor for eksportudviklingen i Costa Rica, men samtidig var han også lidt af en pestilens. Han havde på en måde landet i sin hule hånd. Keith stillede mange krav til regeringen. Mange lovforslag kom til høring hos Keith, før man turde fremsætte dem. Derfor begyndte man at omtale Costa Rica som en bananrepublik, fordi landet uofficielt regeredes af denne bananmand. Udtrykket er senere blevet brugt om de latinamerikanske lande, der i folks øjne er i 'lommen' af USA, men udtrykket stammer altså herfra. Keith's selskab er i 1972 blevet omdøbt til United Brands Company. Bananer fra dette firma kendes under navne som Chiquita og Onkel Tuca.

Dengang gik eksporten til USA fra de mellemamerikanske lande. Det var ganske enkelt ikke muligt at eksportere frugterne til Europa. Bananerne var rådne, før de nåede frem. De første bananer kom til Europa i 1885, men dannede ikke en realistisk basis for eksport. I 1903 skete omvæltningen. Her blev verdens første køleskib, 'Venus' lanceret.

Siden er køleskibene blevet forbedret. Bananbådene er ofte hvide. Derfor har de fået navnet, den hvide flåde. Farven siges at være valgt, fordi hvidt reflekterer tropesolens stråler. Da bananerne skal opbevares køligt, er der jo ingen grund til unødvendig opvarmning af skibet.

I starten fik vi især bananer fra de Kanariske Øer. Her havde man satset på bananer, da druelusen havde ødelagt vinavlen og farvestofudvinding af figenkaktus ikke mere var en eftertragtet vare. Her dyrkes sorten 'Dwarf Cavendish', der kan vokse i subtropisk klima. Disse små, men velsmagende bananer, blev omkring 1967 udkonkurreret af de mellemamerikanske bananer. Hele 3 store multinationale selskaber leverer nu bananer fra især Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Honduras og Panama. Der har været mange stridigheder mellem EU-landene og disse leverandører af såkaldte dollar-bananer. EU har beskyldt selskaberne for ufine forretningsmetoder. Man har forsøgt at begrænse selskabernes monopol på handel med bananer. Det resulterede midt i 1990'erne i nogle mystiske kvoteordninger og licenser, der skulle begrænse selskabernes indflydelse og opfordre fattige lande især tidligere europæiske kolonier (AVS-lande) til at dyrke bananer til eksport. Man tænkte bare ikke på, at lande som England og Italien allerede importerede fra sådanne lande og så en vigtigere faktor: det er ikke så lige en sag for et fattigt land at stable en bananeksport på benene.

Der har været alt for meget politik blandet ind i bananens historie. Det har desværre fjernet opmærksomheden noget fra selve den pragtfulde frugt, som bananen jo er. Men bananen er også en skrøbelig plante. Det viste orkanen Mitch med al tydelighed i 1998, da de kæmpemæssige bananarealer i Honduras blev fejet væk, for derefter at blive begravet i 1,5 m vand og mudder. I Caribien og Mellemamerika lever folk og planter i en evig fare for disse orkaners hærgen.

Bananer er udbredt overalt i troperne og subtroperne, hvor det overhovedet er muligt at dyrke den. De store eksportlande er stadig Mellemamerika, Colombia og Ecuador. Filippinerne er også et stort eksportland, men her går eksporten til Japan og USA. De største producentlande er derimod Indien og Brasilien, men det skyldes landenes store hjemlige forbrug af især melbananer. Produktionen af melbananer udgør trods alt ca. 80% af bananproduktionen.

Banan - lyst bjerg i baggrunden

Mange øer i Caribien eksporterer bananer. Af andre eksportlande bør nævnes Brasilien, Cameroun, Elfenbenskysten, Israel, Kanariske Øer, Kenya, Somalia og Thailand. Disse lande leverer ofte andre typer af banan end den velkendte 'almindelige' banan.

 

Historien bag navnet

Navnet banan følger det engelske, banana, det tyske, Banane og det franske banane eller bananier. På spansk hedder frugten plátano, men i Latinamerika betyder det en stege- eller kogebanan (melbananen). Her hedder en almindelig banan meget passende (og spansk!), banano.

Navnet siges at komme fra det arabiske ord banan, der betyder finger. Man bruger ofte ordet 'finger' om en banan. Det vi kalder en klase bananer, benævnes ofte en 'hånd', hvorimod en 'klase' omfatter hele frugtstanden.

Da Linné gav frugten et botanisk navn, skelnede han mellem almindelig banan (Musa sapientum) og melbananen (Musa paradisiaca). Det har dog vist sig, at alle typer af banan, bortset fra fe'i banan (Musa troglodytarum) kan henledes til 2 arter. De hedder henholdsvis Musa acuminata og Musa balbisiana. I tidens løb har de dannet mutationer og de er naturligt blevet krydset med hinanden. De talrige forskellige typer af banan, regnes nu som hybrider mellem de 2 arter. Arvematerialet i vore celler betegnes som diploid, fordi vore celler er et resultat af sammensmeltningen mellem 2 (haploide) celler med det halve kromosomtal, æg- og sædcellen. Kromosomtallet hos en 'halv' (haploid celle i banan er 11. I banancellerne er kromosomtallet 22, 33 eller 44. Man taker derfor om diploide, triploide og tetraploide banantyper. Kombinationen i cellerne mellem acuminata (A) og balbisiana (B) kan så være AA, AAA, AAAA, AB, AAB og ABB. Det er hård kost for hjernen at forstå men heldigvis er bananerne selv en blid kost!

Man skulle så tro, at der også blev dyrket BB, BBB og BBBB, men balbisiana er i sig selv ikke en tillokkende banan. Den har mere bidraget med en bedre modstandsdygtighed overfor tørke.

Man inddeler bananer i forskellige typer.

Den almindelige banan kaldes for dessertbanan, fordi den er sødlig og kan spises som en dessert. Hertil hører også rød banan, æblebanan og babybanan.

Bananer, der skal koges eller steges, før de kan spises, kaldes for melbanan, plantain, kogebanan, stegebanan eller pisangbanan.

Ølbananer er en anden type, der anvendes til fremstilling af bananøl.

Botanikere inddeler bananer i grupper, hvor betegnelserne A og B indgår i beskrivelsen, men beskrivelserne er så indviklede for almindelige mennesker, at man bare bliver svimmel og næsten mister appetitten ved at læse om det.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Bananplanten er en 2-9 meter høj, flerårig urt. Den kaldes ofte en bananpalme, men botanikere beskriver den som en stor træ-agtig urt. Planten er verdens største urt. Den har intet med palmefamilien at gøre, bortset fra at formen minder noget om en vajende palme. Stammen kaldes en pseudostamme eller falsk stamme. Den består af bladskederne, der lægger sig omkring hinanden og derved danner et 'rør'. Den er nemlig hul i midten. Længere oppe folder de store og smukke blade sig ud. der kan være 10-30 blade i kronen. Et nyt blad skyder op omtrent hver uge i midten af kronen som et spyd. Det er helt sammenrullet, når det skyder op. Bladet erstatter det ældste blad, der samtidig visner.I løbet af et par dage er det foldet ud og har en længde på 1,5-4 m. Bladet er 70-100 cm bredt og har en tydeligt markeret midterribbe med fjeragtige sideårer. Det har form som en fjer. I starten er bladet helt, men vinden rusker som regel så meget i det, at bladet revner langs mange årer ind mod midterribben. Derved kommer bladene efterhånden til at ligne kæmpemæssige vårgrønne fjer.

Banan - vue over plantage
Banan - vue over plantage
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - planter
Banan - planter
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

De sammenrullede bladskeder danner tilsammen en 'stamme' med en diameter på 20-50 cm. Den kan have en gul, grøn, brun eller næsten sort farve afhængig af, hvilken arvemasse, planten bærer på. Lige under jordoverfladen ligger den rigtige stamme, hvis man kan kalde den det. En knold er snarere det rette ord. Herfra starter alle blade. Rodnettet går højest 75 cm ned i jorden. De ligger mest i de øverste 15 cm jord og spreder sig tilfældigt ud til siderne med en længde på 4-5 m. I det fugtige miljø, som kan dannes nede ved plantagens bund, kan rødderne endda stikke op ad jorden og suge luftens fugt til sig.

Fra knolden går en klynge af korte jordstængler (rhizomer) opad. De producerer med jævne mellemrum rodskud, der ligesom øvrige blade skyder op som et spyd nær pseudostammen. På et tidspunkt skyder blomsterstanden som et rør op i stammens hulrum. Blomsterstanden bliver til det, man kalder en klase bananer. Når klasen er høstet, vil denne plantedel (stamme og blade) aldrig mere producere frugt. Men i mellemtiden er et rodskud allerede vokset op. Den overtager funktionen som hovedplante, indtil den også høstes og erstattes af et nyt rodskud osv. osv.

Banan - klase på plante
Banan - klase på plante
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - klaser ved marked
Banan - klaser ved marked
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Der konserveres en del banan. Det indgår i såkaldt tropisk frugtcoktail. Konservering af banan foregår især i Sydøstasien. Her står mange damer og skræller bananerne i hånden. Først vaskes frugterne, hvorefter de skrælles. Derefter skæres frugten i skiver. Nogle steder har man en bestemt maskine, der på få sekunder har skåret flere bananer i lige store skiver. Et andet sted står damer og kommer en bestemt mængde bananstykker og andre frugtstykker i dåser. Derefter tilsættes en saft. Når dåsen har fået låg på, konserveres den som andet frugtkonserves.

Banan - hvide damer
Banan - hvide damer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - hånd skræller
Banan - hånd skræller
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - 2 damer
Banan - 2 damer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - hvid dame ved maskine
Banan - hvid dame ved maskine
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - skiver
Banan - skiver
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
 

Produkt: Mos og puré

Banan - blå dåser

Der findes fabrikker i Mellemamerika, der fremstiller bananpuré. Dette bruges i fødevareindustrien til kager med banan. Mange babyer har fået denne puré fra købt bananmos i glas. Puréen kommes også i surmælksprodukter som yoghurt.

Producenterne er ofte tilknyttet de store plantager. På denne måde kan man udnytte nogle af de kasserede frugter, der jo er gode nok indenfor skrællen, men bare er for små eller andet. Ofte sidder en flok damer og skræller bananerne i hånden.

 

Produkt: Juice

Et mindre kendt produkt af banan er juice. Det fremstilles ud fra puré. Hvis man tilsætter vand, har man bananjuice, men produktet fås som regel i tropisk frugtjuice eller multifrugtjuice, hvor flere frugters saft er blandet sammen. Koncentratet laves af specielle sælgere af koncentrater, der ofte laver blandingen til juicefabrikanten, der så skal nøjes med at tilsætte vandet.

 

Produkt: Bananøl, vin og likør

Banan - folk og bananer

I Østafrika dyrkes forskellige sorter af banan, der udelukkende anvendes til fremstilling af øl og vin. I fremstillingen bruges også almindelige dessertbananer. Ved fremstillingen af bananøl, skal bananerne først lægges til modning. de pakkes ind i bananblade og dækkes med jord. I løbet af 4-5 dage er frugterne blevet modnet. Nu skrælles bananerne og lægges i et kar. derefter bliver bananerne moset med hænderne. Det er dog svært at håndtere bananerne, der let vil 'svuppe' væk, når der trykkes på dem. Derfor bruger man græs til at mose med.

Til sidst bliver bananerne til en skummende mos, som tilsættes lidt vand. Nu kan græsset bruges som en slags si. Hvis man presser mosen over i den ene side af karret, vil saften trænge ud gennem græsset. Denne saft tages op med en kop og hældes i krukker. Saften kan eventuelt sies en ekstra gang med græs, når den kommes i krukken. Der skal helst ikke være for meget grums i væsken.

Banan - hænder moser
Banan - hænder moser
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand sier
Banan - mand sier
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Saften skal gæres, før den bliver til øl. Som gær bruges knuste frø fra planten sorghum. Saften stilles et skyggefuldt sted og gærer færdig i løbet af 4-5 dage. Bananøl har en sur smag, der minder svagt om hvidvin. Det er en drik, der indgår i mange østafrikaneres ernæring på grund af et ganske højt vitamin- og mineralindhold.

Der fremstilles også vin af disse bananer. Denne vin fremstilles ofte på fabrikker og har en sødlig smag med en tydelig bananaroma.

I lande, der ofte ligger udenfor bananens dyrkningsområde fremstilles der også andre alkoholiske drikke med banan som f.eks. bananlikør.

 

Produkt: Snacks og chips

Der findes efterhånden mange fabrikker, der fremstiller snacks af banan. I Cameroun tørrer man f.eks. babybananer, hvorved man får seje, men lækre tørrede bananer. Smag og vitaminer er bevaret i produktet. Tørrede skiver kan også købes. De går under navnet bananfigen.

Banan - chips
Banan - chips
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - tørret frugt
Banan - tørret frugt
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - pose med chips

Herhjemme kan man også købe såkaldt tropesnack. Skiver af dessertbanan kan frituresteges og/eller kandiseres.

Banan - pige spiser chips

Man kan også gå en anden vej og friturestege tykke eller tynde skiver af melbanan. Derefter tilsættes salt, så man får et fyldigt produkt i stil med kartoffelchips.

 

Produkt: Babybanan

Banan - 4 hele frugter

Begrebet babybanan dækker over mange sorter, der får små frugter. Små bananer kaldes ofte for 'Lady's finger', der bedst kan oversættes som, damefinger. Selvom der hverken er en ring eller neglelak på frugterne, så hentyder navnet nok til bananens ringe størrelse. Små bananer findes ofte på veldækkede borde i troperne. Der er altid tale om meget velsmagende små frugter med tyndt skind.

På tysk hedder disse frugter Babybananen eller Goldbananen. Det står ofte på indpakningen. Disse bananer kan købes herhjemme. De kommer fra Ecuador og Colombia, hvor de dyrkes i det fugtige tropiske lavland. Planten er næsten højere end planter af de almindelige, men større dessertbananer. Frugterne høstes på samme måde ved, at en mand hugger klasen over og en anden mand slæber klasen. Plantagerne er dog så små, at der hverken er 'svævebaner' eller pakkestationer. Frugterne bliver ofte skåret ud i 'hænder' i plantagen. Klaserne hænges på en stang, hvorefter den beskyttende plasticpose fjernes, så hænderne kan skæres fra stokken.

Banan - hvide damer
Banan - hvide damer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand ved planter
Banan - mand ved planter
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - høst
Banan - høst
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - 4 personer
Banan - 4 personer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand og heste

Hænderne dyppes ofte i en desinficerende væske, der forhindrer bananerne i at gå i forrådnelse. Andre steder bringes hele klasen til pakning.

Selve pakningen foregår på et pakkeri, hvor der ofte pakkes andre produkter samtidig. Bananerne ankommer ofte i store kasser. Først skal frugterne renses med en klud. Så skal de vejes, da der gerne skulle være lige meget frugt i hver indpakning. En hånd af babybananer pakkes ofte i sin egen plasticpose, der lukkes til og får et mærkat på. Forinden er stilkenden blevet dyppet i en desinficerende væske, så svampe og bakterier ikke ødelægger frugterne.

Banan - pakning set oppefra
Banan - pakning set oppefra
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - dame renser
Banan - dame renser
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - frugt kommes i pose
Banan - frugt kommes i pose
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - frugt i pose
Banan - frugt i pose
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - dame skriver

Til sidst kommes poserne med frugt i en mindre papkasse, der er beregnet til flytransport. Hænderne i en kasse har nogenlunde samme vægt. Det bliver noteret på kassen sammen med andre oplysninger. Babybananer sendes fra Sydamerika med air cargo (luftfragt). Det gør prisen højere end for almindelige bananer.

 

Produkt: Æblebanan

Æblebananen anses for at være en mutation af sorten 'Gros Michel', som vi har spist mange af uden at være klar over det. Æblebanan er noget mindre. Den bliver kun 8-10 cm lang og ender i en spids. Planten er ganske stor. Dækbladene er lidt rødere og blomsterne lidt mere gul end normalt. Smagen er karakteristisk syrlig som æbler. Bananen, der har et tyndt skind, lægges især ved finere kødretter som garniture, men kan pynte ethvert bord med sin flotte gule farve ved modenhed. Frugterne dyrkes til eksport især i Kenya, men også i mindre omfang i Brasilien. De kommer hertil med luftfragt og er derfor noget dyrere end almindelig banan.

Banan - grønne frugter
Banan - grønne frugter
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - blomster
Banan - blomster
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - klase
Banan - klase
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - dame pakker
Banan - dame pakker
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
 

Produkt: Rød banan

Banan - rød klase

Den røde banan er mindre end almindelig banan, men større end babybananer. Frugtkødet er gulbrunt med et rødligt stænk. Smagen og konsistensen er lidt mere fyldig end almindelig banan og anvendes på samme måde som denne. Røde bananer kommer hertil med luftfragt fra Kenya.

 

Produkt: Melbanan

Melbanan hedder også plantain, koge- eller stegebanan, pisangbanan og plantain. Navnene dækker over et hav af forskellige sorter. Hele 80% af verdensproduktionen af bananer kommer fra denne gruppe. I tropiske lande anvendes disse bananer som stivelseskilde i stedet for kartoffel m.m. I Østafrika er kogebananer så dybt indgroet i måltiderne, at de er en væsentlig del af kulturen. Uganda, Rwanda, Burundi og det vestlige Tanzania samt Zanzibar er centrum for for spisning af kogebananer. Nogle steder bliver der gennemsnitligt spist mellem 250 og 600 kilo bananer om året pr. person. Da spædbørn og ældre er talt med i statistikken, kan det blive til omkring 1,5 kilo om dagen, men mange voksne mennesker spiser omkring 4 kilo dagligt! Her spiser man mosede kogte bananer, der minder om kartoffelmos, morgen, middag og aften sammen med eksempelvis bønner. Indimellem kan der også smutte en dessertbanan ned og så drikker man flere steder bananøl til.

Banan - dame steger bananer
Banan - dame steger bananer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - lysegrønne frugter
Banan - lysegrønne frugter
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - marked
Banan - marked
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

I andre tropiske områder koger man også bananer, men her er det mere hyppigt at man steger bananerne. Som europæer skal man vænne sig lidt til smagen. Den er noget neutral, men fyldig og ganske dejlig sammen med krydret mad.

Banan - planter i landskab

I Østafrika, hvor hele landskabet kan være præget af bananplanter, er man plaget af de samme skadedyr som i de store multinationale plantager. Ydelsen er mange steder nedsat med 50%. Den fattige befolkning har hverken råd til sprøjtefly eller sprøjtemidler, så problemet er stort. Mange forskere arbejder dog sammen om at udvikle nye modstandsdygtige sorter, der kan erstatte de gamle.

Af melbananer laves også en stivelsesholdig mel (deraf navnet). Bananmel fremstilles dog også af umodne grønne bananer.

 

Produkt: Blade

Bananblade anvendes til mange formål i troperne. De bruges som indpakningspapir, tallerkener, til at polere gulv med og som indpakning af kogte retter. Der eksporters bananblade til Europa og de kan købes herhjemme i asiatiske specialbutikker. Bladene kommer hertil fra især Thailand. Man kan pakke ris, grøntsager, kød eller fisk ind i bladene og vikle en snor omkring. Bananbladen koges med og giver et lille pift i smagen til indholdet. Når retten serveres, pakker man bare denne festlige engangstallerken ud og spiser indholdet. Der ligger nogle, for os europæere, spændende muligheder i disse blade med hensyn til eksotiske sommerretter.

Banan - dame pakker blade
Banan - dame pakker blade
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand og kurv
Banan - mand og kurv
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
 

Produkt: Bananblomst

Banan - 2 røde 'bananblomster'

Den yderste spids af blomsterstanden, hvor de hanlige blomster sidder, bruges især i Asien som en grøntsag. Blomsterne er dækket af rødlige dækblade.

Man kan købe blomsterne herhjemme, som regel i specialbutikker. Her bruges kun blomsterne, der koges 15-20 minutter i saltvand sammen med et par skiver citron. Blomsterne serveres sammen med ris og grøntsager, fjerkræ eller fisk. De kan også dyppes i en krydret dip.

 

Produkt: Medicin

Modne bananer virker afførende, hvis de spises om morgenen. Banan er ingrediens i diæter som slankende eller saltfattig kost. Den umodne frugt bruges som diæt for personer, der eksempelvis lider af sukkersyge. i tørret tilstand bruges den umodne frugt mod skørbug.

Unge blade, der endnu ikke er foldet ud, bruges mod smerter i brystet samt som et køligt omslag for betændt hud. Hvis en stamme skæres over (efter høst af klase), løber der en saft ud. Den bruges mod diarré, dysenteri og gonorré. Saften siges at kunne stimulere hårvækst og stoppe hårtab. Saft af rodsystemet skal være styrkende og febernedsættende. Det fås i pulverform og anvendes bl.a. mod underernæring (mon ikke bananerne var bedre).

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra troperne, hvor den trives i varme og fugt. Der er tale om en ukyre populær plante, der dyrkes lige til grænsen af, hvad planten kan tåle. Her er temperaturen en meget vigtig faktor. for de fleste sorter ligger den optimale temperatur på 27°C. Temperaturen må helst ikke komme under 15°C ret længe og den må heller ikke overstige 38°C. En undtagelse fra dette er sorterne Dwarf Cavendish, Mysore og Pome, der kan vokse i subtropisk klima og tåler temperaturer ned til 0°C. Bananer dyrkes fra havets overflade til en højde af maksimalt 1.600 m.

 

Vækst

Banan - banan med frø

Det kan lade sig gøre at formere banan ved hjælp af frø. Men planterne får jo sjældent frø. De fleste ville nok blive forskrækkede, hvis der pludselig var et frø i bananen. Nogle sorter, der ikke forhandles i Europa, giver nogle frø. Det er da også på denne måde, at sorterne er opstået og nye sorter laves. Her håndbestøver man utallige gange. Det ender så med nogle ganske få frø ud af mange bananer.

I plantagerne bruger man altid rodskud. Planten producerer næsten altid flere rodskud, end der er behov for. Hvis alle rodskudene fik lov at vokse op, ville de konkurrere om vand og næring. Dette ville resultere i en dårlig ydelse og en sand urskov af planter. Et rodskud har et arvemateriale, der er identisk med moderplanten. Denne metode kalder man for vegetativ formering. Selve knolden kan også bruges, hvis en plante trænger til at blive flyttet. Den kan endda deles, så man får flere planter ud af en. I nogle år har man også brugt vævskulturer, hvor plantedele formeres i reagensglas på en nærende substans (agar). Denne metode er meget effektiv, men har vist sig at give mange uønskede mutationer.

Banan - mand ved stamme
Banan - mand ved stamme
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - reagensglas
Banan - reagensglas
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Rodskudene eller andet graves ned i jorden i en dybde af ca. 30 cm og en afstand af 1,5-2,5 m. Afhængig af sort er der mellem 1.000 og 3.000 planter pr. ha. På kryds og tværs går der 3,5 m brede stier, så høstede klaser kan bringes væk. Der graves også dræningsgrøfter, så overskydende vand ledes væk. Udplantningen sker som regel i starten af en regntid, da nye planter skal have godt med vand. Jordbunden skal helst være en løs, luftig lermuld med en pH-værdi på 4,5-8. Den bedste pH-værdi ligger på 6-7,5.

Banan - 2 mænd planter
Banan - 2 mænd planter
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - dræn
Banan - dræn
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Man skelner dog mellem 4 forskellige former for banandyrkning. Den nævnte udplantning vedrører de kæmpestore plantager i Latinamerika, der dyrker bananer til eksport. I tropernes haver dyrker man derimod forskellige sorter side om side til eget forbrug. Et overskud kan eventuelt sælges på det lokale marked. I landbrug dyrkes banan ofte som en delvis skyggeplante for andre afgrøder. Det kaldes for intercropping. Planten benyttes ofte som en hurtig indtægtskilde i nyplantede plantager, hvor hovedafgrøden har en langsom vækst. Endelig findes der mindre kommercielle plantager, med en dyrkning nogenlunde som ovennævnte. Her anlægges dog ikke diger mod oversvømmelse, transportsystemer til høstede klaser, anlæg af veje, jernbanenet, lufthavn, pakkestationer, boliger til arbejdere og personale, hospitaler og så videre. De store plantager har et omfang, der ganske enkelt er svimlende. De placeres ofte i lavlandet nær floder.

Banan - boliger
Banan - boliger
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - plantage set fra luften
Banan - plantage set fra luften
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - flod og plantager
Banan - flod og plantager
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Efterhånden som planterne skyder op, bliver de meget sårbare overfor blæst. Man spænder ofte 'træerne' fast med snore. Det kan minde lidt om teltsnore på en campingplads. Andre steder bruger man stænger eller bambusrør til at støtte de skrøbelige planter. Når klasen har vokset sig stor, kan planten næsten ikke holde til vægten. Uden støtte vil planten mindst bringes ud af balance.

Banan - mand spænder
Banan - mand spænder
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - grøft og snore
Banan - grøft og snore
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Fra rodskudet har dannet sit første blad til blomsterstanden dukker frem, går der 6-9 måneder. Hvert rodskud har en livscyklus på ca. 1 år. I nogle tilfælde må man plante om efter 5-7 år (ca. 5-7 klaser). Nogle plantager har dog fungeret uden omplantning i 40-60 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Blomstringen starter, når planten er omkring 9 måneder gammel. Blomsterstanden skyder op som et slangehoved eller fuglehoved inde fra centrum af den falske stamme. Så snart aksen er kommet fri af stammen, begynder den at bue nedad. Dækket af rødlige dækblade sidder blomsterne i grupper, der senere bliver til de såkaldte hænder. Yderst i spidsen sidder blomster, der anses for hanblomster. De har 5 støvdragere, der sjældent bærer pollen. Over hanblomsterne sidder nogle neutrale blomster, hvorefter grupperne med hunblomster. I alle slags bananer er der 5-15 grupper af hunblomster. Hver gruppe er dækket af et højblad. Så åbner et dækblad og en gruppe af hunblomster titter frem. Dækbladet folder sig ud eller ruller sig op som et rullegardin. Der er 12-20 blomster i en gruppe. De sidder i 2 sammenklemte rækker. Omtrent hver dag åbnes et nyt dækblad op og blotter en ny gruppe blomster. Hver hunblomst er omtrent 10 cm lang. Bagest sidder frugtanlægget, der vokser ud og bliver til en banan uden bestøvning. resten af blomsten visner hurtigt. Det er blegt gul til orange i starten, men bliver hurtigt helt sort. Den visne blomst kan blive siddende helt frem til høsten.

Banan - blomster
Banan - blomster
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - slangehoved
Banan - slangehoved
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - grupper af blomster
Banan - grupper af blomster
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

I mange plantager skærer man efter et stykke tid den yderste spids af. Det er her, at hanblomsterne bl.a. sidder. Hvis man lader blomstringen fortsætte, vil der dannes så mange grupper af frugter, at der ikke er nok kraft til dem alle. Derved vil man få mange, men små frugter.

Under eller efter blomstringen går der folk rundt i plantagen og binder en plasticpose omkring blomsterstanden. der er hul i bunden af posen, så blomsterstanden kan ånde. For få år siden kom man gift på indersiden af posen, så insekter døde, hvis de kravlede derind. På grund af protester, er man stoppet med giften og det har vist sig, at frugterne alligevel ikke bliver beskadiget af skadedyr. Plastikposen virker som et beskyttende drivhus for frugterne og fremmer væksten.

Banan - mand binder pose
Banan - mand binder pose
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - frugter i pose
Banan - frugter i pose
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Efterhånden som frugten udvikles, begynder den at bue opad og får derved den krumning, vi kender. Det virker lidt ulogisk, at frugterne 'hænger opad', men det skyldes sandsynligvis, at frugterne søger opad mod lyset.

Fra blomstring til høst går der 80-90 dage.

 

Pasning

Bananer i store plantager kræver en del pasning. Den værste fare for planterne er små mikroskopiske svampe, der daler ned på planterne fra luften og gnaver sig ind i bladene. For år tilbage udryddede svampen Fusarium oxysporum hele plantager i Mellemamerika. Sygdommen blev kaldt for Panama disease. Den angreb planterne fra jordbunden. Nu er det især 'yellow Sigatoka', der plager. Den forårsages af svampen Mycosphaerella musicola. I mange år har man bekæmpet svampen ved at bruge sprøjtefly. Ved at forstøve en blanding af olie og svampegift, klæber olien svampegiften fast på plantens blade. Der var megen kritik af denne sprøjtning. Arbejderne sagde, de blev syge og miljøfolk kritiserede, at sprøjteflyene også ramte vandløb og andet i nærheden. Det er der også gjort noget ved. Sprøjtemidlet, der bruges nu, anses for at være mildere end eddike. Et selskab bruger endda computerstyring af hver flyvning. Via satelitstyring (GPS) får piloten nøjagtig at vide, hvor der skal sprøjtes. Alle informationer vedrørende flyvningen gemmes på harddiske og piloten får bonus efter, hvor korrekt han sprøjter.

Banan - sprøjtefly
Banan - sprøjtefly
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - PC-skærm
Banan - PC-skærm
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - beplantning

Man har også beplantet kanterne af drøningsgrøfter og vandløb, hvorved så lidt sprøjtemiddel som muligt rammer vandet.

Banan - bunddække

Førhen lugede man meget omkring planterne, da ukrudt tog vand og næring fra planterne. Nu går man mere og mere over til at plante et bunddække (cover crop), der tilfører jordbunden næring (nitrat).

Men planterne skal bindes op eller understøttes af pæle på grund af blæst og tunge klaser. Der kommer altid flere rodskud, end planten har brug for. De mange ekstra rodskud bliver hugget ned eller brugt til nyplantning.

Når frugterne begynder at vokse ud på klasen, pakkes hele klasen ind i en plasticpose som en slags beskyttende drivhus.

Der findes mange andre skadedyr end Sigatoka. Det er små virus og bakterier samt endnu flere svampe. Der er også en snudebille, der gnaver rundt i den falske stamme, så planten til sidst vælter. Derfor skalder jævnligt føres kontrol med planterne. Nogle planter fjernes, før sygdommen breder sig til naboplanterne. Da man bruger rodskud i formeringen, kan alle planter i plantagen i princippet stamme fra én og samme plante. Hvis en plante bliver ramt af en plantesygdom, så kan mange andre derfor også rammes.

Da planten har brug for meget vand, må der kunstvandes i tørre tider. I Israel bruger man f.eks. drypvanding hele året. I tropernes plantager kunstvandes der normalt kun i tørtiden. Her bruger man som regel store vandkanoner, der overbruser hele plantagen.

 

Høst og pakning

 

Høst

Banan - mand klar til at hugge

Høsten af bananer foregår året rundt. I de store plantager er der altid klaser, der er høstklare. Frugterne høstes mends de er umodne. Det gør man ikke for at forlænge holdbarheden. Selv i haver høstes frugterne umodne. Bananer bliver melede og får en dårligere smag, hvis de får lov til at modne på planten. Høsttidspunktet bestemmes ofte ud fra frugternes størrelse (længde).

Under høsten er høstarbejderne nødt til at arbejde sammen. Det kan nærmest ikke lade sig gøre at høste alene. En person går rundt imellem planterne og udpeger en plante, der er klar til høst. Han har ofte et specielt redskab med. det er en metalstang, der er fladt og halvskarpt i spidsen som en slags stor skruetrækker eller mejsel. Med dette kan han hakke i stammen eller støtte stammen under høsten. Han har også en stor skarp kniv, en machete, til at hugge over med.

Banan - mænd placerer puder

Når en bærer kommer hen til ham, hakker han i stammen til planten synker sammen. Han sørger for at klasen holdes oppe, mens der placeres små beskyttende puder ind mellem klasens grupper af frugter (hænder). Klasen bliver snart udsat for ryk, tryk, puf og stød. Puderne skal derfor sikre, at bananerne ikke prikker hinanden.

Manden, der skal bære klasen, har ofte et klæde eller en stødpude på ryggen. Han læner sig nu op ad klasen, parat til at slæbe afsted med den. Den anden mand skærer nu klasen fri med et hug af macheten. Straks skynder bæreren sig afsted med den tunge last. Han skal hurtigst muligt hen til den nærmeste wire, som klasen skal hænges op på.

Banan - mand hugger klase over
Banan - mand hugger klase over
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand ved wire
Banan - mand ved wire
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand med klase ved wire
Banan - mand med klase ved wire
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Alt imens det foregår, hugger den anden person klasens plante ned. Den vil aldrig mere give frugt, men et rodskud står ved siden af og er parat til snart at blomstre og sætte frugt. Stamme og blade på den høstede plante hugges i mindre stykker og får lov til at ligge på jorden og rådne. Plantematerialet leverer derved kompost (næring) til de omkringstående planter. Derefter udpeger han en ny høstklar klase, mens en anden bærer allerede er på vej for at slæbe afsted med klasen. En klase vejer 35-50 kilo.

Banan - svævebane

Klaserne hænges i grupper op på en stang, der med trisser (eller taljer) er fastgjorte til en wire. Gennem hele plantagen går der kilometerlange 'svævebaner', der alle ender ved en pakkestation. Wirerne er spændt ud langs utallige buede metalstativer. Inde mellem stængerne kan man så trække gruppen af klaser hen til den nærmeste pakkestation. Pakkestationer kan der nemlig være flere af i de store plantager.

Banan - mand trækker

De fleste steder trækkes klaserne af mænd, der har en træksnor spændt fast om maven. Det er ikke et let arbejde i den klamme varme tropeluft, men alligevel løber disse mænd nærmest afsted.

Der er stadig ikke tale om særligt mange egentlige plantager med babaco. Ofte dyrker frugtavleren forskellige frugter samtidig med dyrkningen af babaco. Derfor er det som regel overskueligt at kontrollere planterne for modne frugter. Babaco har en lang holdbarhed. Derfor spiller det ingen rolle, hvis man venter et par dage med at høste modnende frugter.

På en hektar jord er udbyttet på 3-60 tons bananer om året. Her tales om mindre plantager og landbrug samt vaiation blandt sorterne. I store plantager kan ydelsen ligge på 70-100 t pr. ha pr. år.

 

Pakning

På en pakkestation for den almindelige banan bliver det aldrig koldt. Pakningen foregår i troperne under et halvtag. Når klaserne ankommer til stationen, kommer de til at hænge på lange rækker som i et klædeskab. her går en mand og tester om de høstede klaser er i orden. Han tager en banan fra klasen og skærer den over. Han kan kende kvaliteten på frugtkødets farve og på den saft, der drypper ud af skrællen. Samtidig fjernes de puder, der beskytter frugterne i klasen. De skal tilbage til høstområdet.

Banan - mand pakker
Banan - mand pakker
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - klaser hænger
Banan - klaser hænger
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - opskåret frugt
Banan - opskåret frugt
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand fjerner puder
Banan - mand fjerner puder
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Henne ved et stort basin står mænd og skærer 'hænderne', det vil sige grupperne af frugter, af klasen. Disse hænder smides over i bassinet. Den visne blomst kan stadig sidde i spidsen af frugten. Den falder af i vandet og eventuelle snavsede frugter bliver derved renset. Når mændene har skåret alle hænder af klasen, er der kun stokken og det beskyttende plast tilbage. For få år siden kom der til at ligge plast alle vegne. Noget plast blæste bort og endte i havet. Her troede mange havskildpadder at plasten var tang og spiste det, med det resultat, at skildpadderne blev kvalt. Nu samles plasten sammen og genbruges. Den bliver bl.a. smeltet om til plastikfliser, der lægges i gangene mellem plantagerne. Der er også bygget små hængebroer af dem og endelig smeltes de om til en slags 'teltpløkker', der fæster snorene ved træerne til jorden. Stokken i midten af klasen kommes i en container og køres ud på en kompostdynge.

Banan - mand skærer
Banan - mand skærer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand, stokke og plast
Banan - mand, stokke og plast
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand på bro
Banan - mand på bro
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - lyseblå stænger
Banan - lyseblå stænger
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - kompost
Banan - kompost
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

På den anden side af bassinet kommer hænderne af bananer sejlende hen til damer, der efterser frugterne. De skærer også hænderne i passende størrelser. Små bananer og frugter med rifter eller andet bliver sorteret fra her. Godkendte frugter lægges op på store bakker. De bliver dernæst vejet. Frugterne på bakken passer nemlig med, hvad der skal være i en kasse. Nu sprøjtes de fleste bananer med en mild svampegift. Frugterne skal snart ud på en lang sejlads, hvor svampene ellers kunne ødelægge hele lasten. Man bruger ofte sprøjtemidlet thiabendazol, der ofte bruges til citrusfrugter, men andre midler kan også bruges (natriumbisulfit og natriumhypoklorid). Nogle steder nøjes man med at pensle stilkenden.

Banan - bassin og damer
Banan - bassin og damer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - dame ved frugt
Banan - dame ved frugt
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - dame lægger frugter
Banan - dame lægger frugter
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - dame vejer
Banan - dame vejer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - hænder pensler
Banan - hænder pensler
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Nu får bananerne sat en lille etikette på. Så skubbes bakkerne hen til pakkefolket, der propper frugterne sirligt ned i de velkendte kasser. Frugterne er ofte pakket ind i plast, så fugtigheden bevares. Nogle steder suges luften ud i posen med en slange.

Banan - dame etiketterer
Banan - dame etiketterer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mand ved kasser
Banan - mand ved kasser
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Så er kasserne parate til at komme på paller eller bare blive læsset ind i en container. Derefter bliver de kørt ned til havnen, hvor de skal ombord på de store køleskibe.

Banan - kasser spændes
Banan - kasser spændes
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mænd læsser
Banan - mænd læsser
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

Banan - hvidt skib

De gule bananer, vi køber, stammer fra plantagerne i Mellemamerika samt Colombia og Ecuador i Sydamerika. De kommer alle hertil med store køleskibe eller rettere sagt til de store europæiske havne.

De store multinationale selskaber har deres egne skibe, der er kendte som den hvide flåde. De hjalp nemlig til med transporter under 2. Verdenskrig.

Skibene har deres egne kraner, der løfter pallerne op. Et køleskib har flere kølerum, der er delt op i normalt 4 etager. Når en etage er fyldt op med bananer, lægges plader på og man kan fylde næste etage op osv.

På nogle skibe stables kasserne i stedet. Flere af de europæiske havne har nemlig specielt udstyr til at få kasserne ud på en hurtig måde. I havne som Antwerpen, Rotterdam og Hamborg fører man et system af transportbånd helt ned i lastrummene. Så kan man i princippet stå i den anden ende og læsse lastbilerne, der kører frugterne videre ud i Europa. Der tages dog mange stikprøver af kasserne. Der er en hel masse kriterier, som frugterne skal opfylde for at blive godkendt. Mange bananer ender i affaldscontainere, når kvaliteten ikke kan godkendes.

Banan - skib set fra siden
Banan - skib set fra siden
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - bånd omgivet af grønt
Banan - bånd omgivet af grønt
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - mænd læsser
Banan - mænd læsser
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - lastbil læsses
Banan - lastbil læsses
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - 2 mænd
Banan - 2 mænd
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …
Banan - affaldscontainer
Banan - affaldscontainer
Navn: Banan Latinsk navn: Musa spp. Familie: …

Et vigtigt punkt for transporten er, at bananerne under hele sejladsen er blevet opbevaret ved 12-14°C. Den helt optimale temperatur er 13,2°C. Her går bananerne i dvale.

Banan - futtog

De fleste bananer kommer til Danmark fra de store havne i Europa i lastbil. Enkelte frugter bliver dog også sendt med tog.

Banan - 2 lastbiler

Ved ankomsten til Danmark er bananerne stadig grønne. I lastbilen er temperaturen nogenlunde blevet holdt. I Danmark findes et par modnerier, hvor frugterne bringes ud af dvalen og modnes. Her sættes kasserne ind i såkaldte modnerum, der lukkes, hvorefter luften tilsættes gasarten etylen. Det er en ganske uskadelig gas, som mange frugter udskiller under modning. Kasserne står i ca. 24 timer i dette modnerum ved en temperatur på 14-18°C. Hvis frugterne ikke har fået en tilpas gul farve, forlænges opholdet i rummet. Derefter er frugterne klar til at blive sendt ud til butikkerne. Mange kasser har ikke været åbnet siden de blev pakket på et andet kontinent.

 

Opbevaring

Efter høst kan umodne (grønne) bananer holde sig i 21-30 dage ved 12-14°C (og 95-100% RF). Ved 20°C er holdbarheden 4-8 dage. Modne gule bananer kan fortsat opbevares ved 12-14°C i 3-6 dage. Ved stuetemperatur holder de i 2-3 dage.

Bananer må ikke opbevares i køleskab, da de vil få køleskader.