Menu
 

Generelt

Hvis man står på en scene og der bliver kastet rådne tomater efter én, så er det ikke særlig behageligt. Men man skal dog prøve at se positivt på det og være taknemmelig for, at det ikke var en bael fruit. Den ville nemlig slå lige så hårdt som en tom flaske.

Bael fruit er en af disse eksotiske frugter, man sandsynligvis kun vil støde på under rejser. På den anden side, så findes der små asiatiske specialbutikker, der henter de mest 'mystiske' ting hjem til Danmark.

Bael fruit - lys pæreformet frugt

Den bael fruit, man oftest finder i troperne, er nærmest kuglerund. Den har en diameter på 5-12,5 cm. Der findes også en pæreformet variant, der kan blive op til 15 cm lang.

Farven varierer mellem lys grøn, olivengrøn og grønligt lysebrun. Overfladen er meget jævn. Den er næsten helt glat. Skrællen, der ofte er træagtig hård, kan have en tykkelse på 3-4 mm.

Indeni en bael fruit ligger et blødt (dejagtigt) frugtkød i 8-16 segmenter med en gul til orange farve. I et segment kan der være 6-10 hvide frø, der bliver ca. 7 mm lange og 5 mm brede. De uldhårede frø ligger i en klar klæbrig planteslim, der er spiselig og velkendt for medicinske egenskaber.

Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Det kan dog ikke altid være så lige en sag at skære frugten over på grund af den træagtige skal. Ofte må man bruge en hammer eller en sten fog at få hul på frugten.

Smagen af bael fruit er som regel kedelig, men sødlig og med en kraftig aroma. Frugter fra Sri Lanka og Sydindien siges at have en fortræffelig smag. Den er dog ikke defineret nærmere andet end, at den erindrer om marmelade.

Bael fruit - 6 tørrede skiver

Frugtkødet kan spises frisk og har mange lokale tilhængere. I Thailand tørres det meste frugtkød i skiver og bruges til te.

Frugten virker styrkende, stimulerende og mildt afførende. Dette giver frugten mange tilhængere. Derfor kan man bl.a. lokalt finde mange produkter med bael fruit.

Bael fruit laves lokalt til frugtsaft, sorbet, marmelade og sirup. Det vil dog være klogt at spørge de lokale, før man giver sig i kast med frugten. Den er ikke så ligefrem at gå til som så mange andre. Samtidig skal man være sikker på, at man har en moden frugt i hånden, da umodne frugter sælges på grund af deres medicinske egenskaber.

På Java i Indonesien bruges unge blade som et krydderi. I det nordlige Thailand spiser man også de unge blade samt unge rodskud i rå tilstand. Det påstås dog, at de unge blade kan fremtvinge abort samt give sterilitet hos kvinder, så det var måske en idé lige at tænke sig om, inden man gnasker løs af de sikkert lækre blade …

Frugten har et acceptabelt indhold af C-vitamin (8 mg pr. 100 g) samt A-vitamin og flere B-vitaminer (thiamin, niacin og riboflavin). Desuden 1,8 g protein pr. 100 g, hvilket er højt for en frugt.

 

Historisk

 

Historie

Bael fruit - 2 frugter foran palmeblad

Bael fruit findes vildtvoksende i tørre skove i Bangladesh, Indien, Pakistan og Sri Lanka. I dette område har frugten været dyrket længe og man har fundet mange måder at anvende forskellige plantedele i naturmedicinen. Man finder træet i mange tempelhaver i Indien. Uden at vække den store opsigt er planten blevet spredt til Indokina, Sydøstasien (især Thailand, det nordlige Malaysia, Øst Java og det nordlige Filippinerne) samt andre dele af den tropiske verden.

I tropiske områder, hvor der findes en indisk befolkning, er der stor sandsynlighed for at finde et par træer med frugten. Eksempler på dette kan være Fiji Øerne og Mauritius, men træet findes også på øer som Hawaii og Cuba.

Tidligere blev saft af blade og unge frugter brugt til at fortynde opium på Java.

Der har været en stor interesse i at konservere frugten, men her har man stødt ind i problemer. Brunfarvning af pulpen og dårlige forandringer i smagen har været årsagen på mangælende succes. For få år siden er det dog lykkedes at få fjernet disse ulemper, så måske er frugtens historiske vendepunkt ved at ske lige i øjeblikket. I dette tilfælde vil fokuseringen ligge på konservering og ikke den friske frugt.

 

Historien bag navnet

Navnet bael fruit er engelsk. På dette sprog hedder frugten også bel fruit, beli og bengal quince (bengalsk kvæde). På tysk hedder frugten baelfrucht. På fransk hedder frugten bel indien bael. Det stammer sandsynligvis fra Sri Lanka, hvor frugten hedder baeli (singhalisisk). Derfor kunne den udmærket hedde baelfrugt på dansk, men det er der vist ikke nogen, der har beskæftiget sig med.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Bael fruit - lys frugt og krøllede …

Planten af bael fruit er et 6-15 m højt, løvfældende træ. Stammen og ældre grene har normalt 1-3,5 cm lange torne, der er gule med en sort spids. Tornene sidder enkeltvis eller i par. De spredte blade er sammensatte med 3 småblade. Bladstilken er 2-4 cm lang. To småblade går til hver sin side. de er ovale til elliptiske med en længde på 4-7 cm og en bredde på 3-4,2 cm. Småbladet i enden har en længde på 4-7,5 cm og en bredde på 3-4,8 cm. I alt kan et sammensat blad blive ca. 16 cm lang. Bladene kan være stærkt krøllede.

På grund af frugternes vægt kommer træets ofte tynde grene til at hænge nedad.

De smukke og velduftende hvidligt grønne blomster sidder i små klaser på grenene.

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Der findes en mindre industri, der konserverer limequats til marmelade. Pektinindholdet er så høj i frugten, at marmelade let størkner. Marmeladen betragtes som en delikatesse og kan minde lidt om orangemarmelade med pomerans tilsat limesaft.

 

Produkt: Medicin

Når frugten ikke er helt moden, er den astringerende (sammensnerpende). I denne tilstand er frugten et velkendt middel imod kolera, diarré, forstoppelse og kronisk dysenteri. På java bruges tørre skiver af den umodne frugt på denne måde. I umoden tilstand er frugten samtidig stimulerende og styrkende, hvilket også gælder for den modne frugt. Et udtræk af den modne frugt bruges til at kurere endetarmsbetændelse med.

Saften af ældre blade bruges undertiden af diabetikere (sukkersyge).

Man kan gnide bladene af unge blade sammen med betel peber og kalk på kløende hud. Sidstnævnte kan også bruges som omslag på sår.

Blade og bark bruges i Indokina som middel imod periodisk feber. I Madura (Indonesisk ø) bruges saften af blade imod mund og klovsyge hos kvæg.

Roden anvendes imod fordøjelsesbesvær, hjertebanken (ikke forelskelse!) og tarmbetændelse.

 

Produkt: Te

Da frugten virker styrkende og stimulerende, fremstilles der te af den tørrede frugt. Det fås i to udgaver. Tørrede skiver kan kommes i kogende vand og give smag som urtete eller tilsættes varme væsker (evt. til desserter) for at give smag. De tørrede frugter kan også pulveriseres for en mere direkte virkning i te. Dette sidstnævnte produkt fås i teposer i Thailand.

Bael fruit - plastpose med motiv
Bael fruit - plastpose med motiv
Navn: Bael fruit Latinsk navn: Aegle marmelos …
Bael fruit - teposer
Bael fruit - teposer
Navn: Bael fruit Latinsk navn: Aegle marmelos …
 

Produkt: Ved

Veddet af bael fruit bruges til at lave mindre artikler som eksempelvis håndskaftet på dolken 'keris', der bruges ceremonielt.

 

Produkt: Blade

I Thailand bruges bladene ved forskellige ceremonier som eksempelvis bryllupper, da bladene menes at bringe held og lykke. De unge blade kan muligvis forårsage abort og sterilitet hos kvinder, hvis de spises så det er sandsynligvis ikke som mad, at bladene anvendes under ceremonien.

 

Produkt: Farve

Skallen af den umodne frugt bruges til at give en gul farve på læder og stof. Samtidig indeholder skallen så meget garvesyre (tannin), at den kan bruges til at garve huder med.

 

Produkt: Lim

Den klæbrige planteslim omkring frøene (især umodne frø) bruges bl.a. i husholdningen som lim. Slimen størkner, når den tørrer.

 

Produkt: Fiskegift

På Sulawesi i Indonesien bruges barken til at forgifte fisk med.

 

Klima og vækst

 

Klima

Bael fruit hører hjemme i troperne, men træet vokser i højlandet, hvor klimaet er subtropisk. I Indien vokser træet i op til 1.200 meters højde, hvor det kan tåle ekstreme udsving i temperatur fra -7°C om vinteren til 47°C om sommeren.

I Sydøstasien vokser træet sjældent over 500 meters højde. Her har man kun succes med blomstring og frugtdannelse, hvis der er en udpræget tørtid.

 

Vækst

Bael fruit formeres ofte ved frø. De små frøplanter plantes ud efter ca. et år. Det tager dog temmelig lang tid, før frøplanterne blomstrer og giver frugt. Man kan derfor også forkorte denne tid ved at formere planten vegetativt, hvor man viderefører moderplantens arvemasse og springer frøplantens ungdomsstadie over.

Træet får i tidens løb rodskud. Disse kan fjernes fra moderplanten og bruges som ny plante. Bael fruit formeres også ved podning. Podeplanten er ofte en anden plante fra slægten Aegle. I Indien, hvor produktionen er stor, bruges vegetativ formering meget. Her bruges planter, der er blevet populære i et område. Disse er som regel tornløse og har en frugtpulp af høj kvalitet.

Bael fruittræer plantes ofte ud i en afstand af 6-9 m.

Jorden skal være godt drænet, så træet ikke står i vand for længe. Træet er dog tolerant overfor mange jorbundstyper og jordbundsforhold. Det vokser i naturen både i sumpområder og tør jord. Samtidig tåler planten store mængder af kalk.

Planten trives bedst, hvis der er en udpræget tørtid i løbet af året. I denne periode smider træet ofte sine blade og går i en mindre dvale, hvor der samles kræfter til næste periodes vækst og frugtdannelse.

Planter, der er formeret vegetativt giver frugter, når de er 5 år gamle. Derefter giver træet frugter i ca. 15 år.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Bael fruit adskiller sig fra de fleste af sine familiemedlemmer (citrusfrugterne) ved at have en periode i dvale, hvor træet smider sine blade. Når væksten genoptages i begyndelsen af en regntid, dukker blomsterne op samtidig med bladene.

De grønlige til hvide blomster sidder i klaser, der tilsammen bliver 4-10 cm lange. En sådan kvast sidder på grenene lige omkring bladfæstet samt på små sidegrene. På hele klasen er der små hår.

En blomst bliver ca. 1,5-2,5 cm i diameter. Blomsten kaldes 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. De 5 kronblade er aflangt ovale. De 35-40 støvdragere er hvide og 4-7 mm lange. De læner sig ofte tilbage mod kronbladene og blotter derved frugtanlægget. Blomsten er tvekønnet og udsender en kraftig duft.

 

Pasning

Bael fruit har ligesom de fleste træer i troperne mange fjender. Der er dog ikke raporteret om alvorlige plager eller sygdomme. Træerne får derfor ofte lov til at passe sig selv.

I en tørtid kunstvandes der i plantagerne. Det giver frugter af en god størrelse og kvalitet.

 

Høst og pakning

 

Høst

Når en plante i plantager er omkring 5 år gammel kan de første frugter høstes. Frugterne modnes i tørtiden. På dette tidspunkt kan planten flere steder have smidt bladene. Her er træet gået en anelse i dvale og afventer næste sæsons vækst og blomstring. Dette giver en hovedsæson, men der vil dog næsten altid være frugter tilstede hele året.

Hver frugt bliver plukket for sig. Nedfaldne frugter må ikke indgå i høsten. Frugterne har ofte en meget hård skal. Hvis skallen er slået i stykker under faldet, har pulpen indeni let ved at blive angrebet af bakterier og især svampe.

Så vidt vides er der ingen oplysninger om den årlige ydelse, men træerne bærer mange frugter. Et træ giver 200-400 frugter om året.

 

Pakning

Foreløbig kan man ikke tale om pakning af bael frugt til eksport, da frugten sandsynligvis ikke bliver eksporteret. Det er yderst få frugter, der har nået markederne i Europa. Frugter til det mere lokale marked pakkes i trækasser, kurve og sækkelærred (jute).

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Bael fruit er ikke en eksportfrugt. Hvis der skulle komme nogle frugter til Europa, ville de komme hertil med luftfragt. Selvom hver frugt vejer meget, så ville der i en sending ikke være frugter nok til at sende dem med skib.

 

Opbevaring

Der foreligger ingen oplysninger om frugtens opbevaring. Det anbefales derfor at spise frugten ret hurtigt efter plukning.