Menu
 

Generelt

'Er avocado en frugt?', er der sikkert mange, der vil spørge. Ja, avocado er en frugt, men den adskiller sig væsentlig fra de fleste andre frugter. Den har det højeste fedtindhold blandt frugter og så indeholder den næsten ingen sukker. Herhjemme spises avocado også mest som en slags grøntsag. Men hvad, vi drikker jo også mælk, selvom vi ikke er kalve …

I langt de fleste tilfælde har frugten form som en pære, men den kan også ligne en agurk eller et æble.

I butikken er frugten som regel 10-12 cm lang med en vægt på 200-500 g. I virkeligheden er variationen langt større. Længden varierer mellem 7 og 20 cm og vægten fra 50 g til 2 kilo! Overfladen kan være glat eller vortet afhængig af, hvilken sort af avocado, man taler om. I øjeblikket er det mest sorterne, Fuerte (glat) og Hass (vortet/nopret), der eksporteres. Umodne frugter skinner meget. Det gør frugterne i butikken også, fordi de er polerede. En mat skræl er dog tegn på modenhed. De glatte sorter forbliver grønne med lyse prikker, hvorimod sorten Hass bliver næsten mørkebrun, mørkegrøn eller mørk violet.

Modenhed skal dog konstanteres ved, at frugterne giver efter for et let tryk. Hårde frugter smager ganske forfærdeligt. Skrællen er læderagtig og 1-3 mm tyk.

Avocado skæres bedst over på langs i to halvdele. I midten er et stort frø (ofte med 2 kim), der kan udgøre en fjerdedel af vægten. Det er nemt at skære rundt om frøet, der som regel slipper frugtkødet let og ikke spises med.

Ved modenhed er frugtkødet blødt som smør. Farven er hvidgul eller lysegrøn. Trævler i frugtkødet kan udmærket spises med, hvorimod mørke felter (køleskader) bør fjernes. Frugtkødet misfarves hurtigt og bør drysses med citronsaft for at undgå dette. Smagen er hos gode avocadoer nøddeagtig. Den er hverken sød eller syrlig.

Frugten kan nydes/serveres på utallige måder. Det er dog vigtigt at slå fast, at frugtkødet ikke bør koges eller steges, da det så får en bitter smag. Den halve frugtskål kan graves ud med en teske. Frugtkødet smager udmærket i sig selv, men kan tilsættes et hav af smagsstoffer.

Herhjemme er der tradition for at servere de halve frugter som en ret i sig selv, hvor hullet fra frøet er fyldt ud med rejer.

Man kan også mose/blende frugtkødet og tilsætte forskellige krydderier. I Latinamerika (især Mexico) er der en lang tradition for at lave guacamole. Her blandes puréen med løg, stærke pebre (chili), hvidløg og koriander samt limesaft, salt og peber. Guacamole spises som tilbehør eventuelt med snacks af majs (f.eks. nachos).

Konsistensen af mosen gør den velegnet til at smøre på brød, med eller uden krydderier. Mosen kan også tilsættes en suppe, der er taget af blusset og ikke må være kogende. Derved fås avocadosuppe.

I Asien kan avocado også tilberedes som en grøntsag med hylende stærke krydderier. Men her går man ofte den modsatte vej og tilbereder den som en frugt. Her kan hullet i den halve frugt fyldes ud med den typiske sødede kaffefløde, der smager lidt af vanille. Frugtkødet kan også skæres i små stykker og tilsættes en frugtsalat eller blendes til en milkshake. Man laver endog is (icecream) af frugtkødet.

Mange mennesker (og her kan man vist roligt sige kvinder …) hæfter sig ved det høje fedt indhold (5,8-23 g pr. 100 g). Ikke desto mindre er frugten slankende og modvirker oven i købet kolesterolindholdet. Fedtet består mest af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af kulhydrater er meget lavt (3,4-5,7 g pr. 100 g). Heraf er kun 1 g sukker.

Frugten har et højt indhold af A- og B-vitaminer plus vitaminerne D, E og K. Desuden et højt indhold af mineralerne jern, kalium og kobber.

Frugten indeholder også ca. 1-4 g protein pr. 100 g. Alt i alt en meget næringsrig frugt.

 

Historisk

 

Historie

Avocado - pyramide

Avocado stammer i naturen fra det nordlige Mellemamerika, nærmere bestemt fra Honduras over

Guatemala til det sydlige Mexico (Chiapas). I dette område har man dyrket avocado i noget, man vist roligt kan kalde lang tid. Ved hjælp af kulstof-14 metoden har man dateret rester af avocado i indianske grave til at være 10.000 år gamle! Den oprindelige frugt var forædlet og havde udviklet sig til forskellige sorter længe før, at spanierne opdagede Amerika.

Spanierne påbegyndte erobringen af Amerika kort efter opdagelsen i 1492. De kunne konstatere, at træet var blevet spredt af indianerne over et område, der strakte sig fra Peru i Sydamerika op til

Mexico. Mod øst gik området til og med Venezuela.

Spanierne bragte avocado til Spanien allerede i 1601. Den kom til Jamaica omkring 1650, men spredte sig langsomt videre i Caribien. Spredningen længere væk gik også langsomt. Frugten kom til Mauritius i det Indiske Ocean 1780 og Asien omkring 1850 omtrent samtidig med, at træet kom til USA (1833).

Man kan sige, at frugten i mange år levede en fredelig tilværelse, hvor den især blev værdsat af indianerne i Amerika samt søfolk på længere sejladser. Det var først omkring 1920'erne, den store omvæltning skete for frugten.

I USA havde flere plantageejere satset på dyrkning af avocado, men havde svært ved at få afsat frugterne. Frugterne havde det rygte på sig, at de virker seksuelt stimulerende. Dengang kunne man ikke slippe helskindet fra at annoncere en sådan virkning. Derfor allierede de sig med en reklamemand, der foreslog avlerne at benægte en sådan påstand endda med stor forargelse.

Det havde sin effekt. Salgstallene steg med det samme.

Nu om dage kan man roligt tromle frem med en påstand om, at frugten virker seksuelt stimulerende.

De amerikanske avlere påstår hårdnakket, at frugten har denne effekt. Der findes, så vidt vides, ikke videnskabelig dokumentation for påstanden. Der er vist heller ikke mange, i hvert fald i Europa, der køber frugten af den grund. Men interessen for frugten har været stigende. Især i 1970'erne havde salget af avocado en næsten eksplosionsagtig vækst. Dette har fået mange frugtavlere til at satse på denne frugt.

I dage dyrkes frugten overalt i troperne og varmere subtropiske lande. Frugtens berømmelse i Asien er dog kun i startfasen lige nu. Et europæisk land som Italien burde for længst have taget frugten ind i det italienske køkken, netop fordi traditionelle italienske krydderier og olivenolie passer fortræffeligt til frugten. Men her er frugten næsten ukendt, sandsynligvis fordi frugt for en italiener skal smage sødt og helst ikke må tilsættes krydderier, salt osv.

Dyrkningen af avocado med salg for øje foregår i dag i mange lande. Dette bevirker, at vi herhjemme kan købe avocado året rundt, selvom frugten de fleste steder har en sæson. Ved Middelhavet foregår dyrkningen især i Israel og Spanien. Resten af året får vi frugten fra især Mexico og Sydafrika, men lande som Brasilien, den Dominikanske Republik, Haiti, Indonesien, Peru og USA er også store eksportører på verdensmarkedet.

Omkring byen Uruapan i Mexico har man en tradition for dyrkning af avocado, der går langt tilbage i tiden.

Avocado - frugt på gren

Her er træet så tæt på sit oprindelige område, at man kan høste frugter året rundt. Her findes også eksemplarer af den oprindelige sort, creollo, som mayaindianerne i sin tid dyrkede. Da man for nogle år siden ryddede et areal med denne sort for i stedet at dyrke nutidens populære sort, hass, ville man også udjævne en irriterende høj i plantagen. Højen viste sig dog at være en mayapyramide.

Avocado - ruiner i forgrunden

Plantagen er nu udlagt som historiske udgravningsområde midt i 'avocadoland'. I naboplantagen står der endnu en høj, men ejeren vil ikke lade folk grave i den jorden skal bruges til dyrkning af avocado!

 

Historien bag navnet

Navnet avocado stammer fra det aztekiske, ahuacacuahatl, som på nahuatl blev forkortet til ahuacatl. Det betyder 'testikeltræ' og hentyder til, at frugterne ofte hænger to og to på træet og derved kan minde lidt om mandens pung (altså den ved forlommerne!). Dette er sandsynligvis forklaringen på, at frugten har fået det rygte på sig, at den virker seksuelt stimulerende.

På spansk er ahuacatl blevet til aguacate, men avocado kan godt forstås, selvom abogado betyder advokat og udtales næsten på samme måde (fordi b og v på spansk udtales ens). Inkaerne kaldte frugten for palta. Dette navn har frugten stadig mange steder i Syd- og Mellemamerika.

På dansk har frugten også navnene, avogato, aguacatepære, advokatpære og alligatorpære. Det sidste skyldes nok skindets lighed med alligatorskind. Men alt dette er ligegyldigt, fordi alle i dag bruger navnet avocado. Det staves undertiden med k (avokado), men udtalen bliver den samme.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Det stedsegrønne avocadotræ bliver indtil 20 m højt. Mange steder holdes det dog nede i en højde af ca. 5 m, således at høstarbejdet gøres lettere. Træets krone er kuppelformet.

Avocado - træer på bakke
Avocado - træer på bakke
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - blade + frugter
Avocado - blade + frugter
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - mand høster
Avocado - mand høster
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - blade + frugter

De olivengrønne til mørkegrønne blade varierer noget i form og størrelse. De sidder arrangeret på grenen som i en spiral. De kan være elliptiske eller lancetformede, ovale eller omvendt ovale (det vil sige, at spidsen er i stilkenden). Bladets nerver er tydelige. De er lyse og buler ud fra bladet, især på undersiden. Længden er 5-40 cm (dertil kommer stilken på 1,5-5 cm) og bredden 3-15 cm. unge blade er som regel rødlige i starten.

To ud af de tre varianter af avocado taber en del blade i den kolde tid.

Næsten hele rodnettet befinder sig lige under jordens overflade, men træet har et par rødder, der går 3-4 m ned i jorden for at holde træet stående. Det er dog et træ, der helst ikke skal vokse i blæst, da grenene samtidig er noget skrøbelige.

Blomsterne er samlet i mangeblomstrede toppe nær ved spidsen af grenene. Efterhånden som frugterne vokser ud, kommer frugterne til at hænge og får kvasten til at virke som en lang frugtstilk.

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Medicin

Frugten bruges forskellige steder medicinsk, men det er ikke nærmere angivet hvordan. I hvert fald er avocado tit på listen til folk, der er på en diæt. Det er især for folk med kredsløbssygdomme.

Frugten anbefales også til folk med fordøjelsesbesvær, da frugtkødet har en afførende virkning. Det skyldes sandsynligvis nogle svage toksiner (giftstoffer), som findes i frugtkødet.

 

Produkt: Olie

Olien i avocado har samme kemiske sammensætning som olivenolie og regnes for en meget fin olie. Frugter af varianterne mexico og guatemala indeholder 10-30% olie, hvorimod den vestindiske kun indeholder 3-10%.

Olien anvendes som fin spiseolie, men finder også anvendelse i kosmetikbranchen samt sæbeindustrien.

 

Produkt: Guacamole

Avocado - skål med guacamole

Første gang man ser en bøtte med frossen guacamole, virker produktet noget overflødigt. Man kan jo selve lave guacamole. Men ved nærmere omtanke virker produktet genialt. Guacamole er en ny og endnu ret ukendt ting herhjemme, selvom man på det amerikanske kontinent har nydt det i umindelige tider.

I princippet er det bare frugtkødet, der moses til en creme og tilsættes krydderier. Det er især løg, chili, koriander, salt og peber, der giver smagen. I løbet af kort tid er de såkaldte texmex-produkter blevet populære herhjemme.

De består af tacoskaller samt krydderiblanding til forskelligt tilbehør. Til disse fast food retter anbefales det ofte at spise guacamole som tilbehør. Problemet er bare at man aldrig kan være helt sikker på at have bløde avocadoer til tiden. Her kommer den frosne guacamole ind. Man kan have den liggende i fryseren klar til brug.

Avocado - køledisk

Frosset guacamole fremstilles i Mexico, Sydafrika, Israel og Australien.

Avocado - fryserum

På fabrikken skal frugterne først modnes. Det foregår i specielle modningsrum, hvor luftfugtigheden og temperaturen er høj. Avocado modnes bedst ved 37°C. I rummet lukkes gassen etylen ind og ventilatorer sørger for, at gassen bliver fordelt rundt mellem frugterne. Etylen fremmer modningen. Det er ikke en farlig gas. Modne æbler udskiller f.eks. denne gas, der er en naturlig måde at modne frugter på.

Efter et par dage er frugterne modne og klar til at blive lavet til guacamole. I fabrikken hældes de op på et transportbånd, der passerer forbi nogle damer, der sorterer de dårlig frugter fra. De sælges videre til en fabrik, der fremstiller avocado-olie. De gode frugter bliver derefter vasket i en maskine inden en anden maskine skærer frugten over i to halvdele og piller stenen fra.

Avocado - truck
Avocado - truck
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - mand hælder
Avocado - mand hælder
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - blå damer
Avocado - blå damer
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - vask
Avocado - vask
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …

Nu ruller de halve frugter ud på et nyt transportbånd. Langs båndet står der damer og skraber frugtkødet ud i spande.

Avocado - transportbånd
Avocado - transportbånd
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - damer skraber
Avocado - damer skraber
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …

Dette kunne selvfølgelig også gøres af en maskine, men så ville dårligt frugtkød også ryge med til fremstilling.

Avocado - grøn pulp

Derefter bliver frugtkødet hældt ned i en stor kværn, der nærmest ligner en kæmpemæssig kødhakkemaskine.

Pulpen løber nu videre i rør hen til store blandemaskiner, hvor forskellige krydderiblandinger kan tilsættes. Det kan være en stærk asiatisk, en 'hot' mexikansk eller en blidere europæisk blanding. Der tages hele tiden prøver for at være sikker på, at smagen bliver ens. Produktet tjekkes også løbende på et laboratorium.

Avocado - dame krydrer
Avocado - dame krydrer
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - dame med prøver
Avocado - dame med prøver
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - laboratorie
Avocado - laboratorie
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …

Når blandingen er rørt ud, løber den videre i rør hen til påfyldemaskinen. Hele påfyldningen foregår automatisk.

Bægrene passerer nogle rør, der fylder den rette mængde 'grøn mayonaise' (guacamole) i, hvorefter folie og låg sættes på. Det foregår lynhurtigt, for produktet skal hurtigst muligt fryses ned.

Avocado - rør og pulp
Avocado - rør og pulp
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - damer og bægre
Avocado - damer og bægre
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - fryserum

Bægrene kører langs transportbånd hen til fryserummet, hvor store ventilatorer blæser iskold luft omkring bægrene.

Avocado - pakning

På få minutter er massen i bægrene frosset ned. Guacamolen skal nu holdes nedfrosset lige indtil kunden tager bægeret ud af køledisken i den lokale butik. Pakningen inden afsendelsen skal derfor foregå hurtigt.

Avocado - container fyldes

Guacamole sendes i containere, hvor frysetemperaturen holdes konstant.

 

Klima og vækst

 

Klima

Avocado - landskab

Planten stammer fra tropiske egne. Men her vokser den i bjergene, hvor klimaet er varmere subtropisk.

I tidens løb havde træet udviklet sig til 3 varianter med forskellige egenskaber, den mexikanske, den vestindiske og guatemala varianten. Dette gør, at træet nu kan dyrkes i forskellige højder og derved klimaer.

Guatemala og mexico-varianten trives i det oprindelige klima. De kan trives næsten op til 2.700 m over havets overflade alt efter, hvilken sort, der er tale om. De kan tåle ned til -4°C for en kort tid, men vokser bedst ved en dagtemperatur på 25-33°C og en nattemperatur, der er 8-10°C lavere. Træerne kan tåle en temperatur på 40°C, men går nærmest i stå og taber blade, hvis denne temperatur varer længe og luft- fugtigheden samtidig er lav.

Den vestindiske variant er på trods af sit navn opstået i lavlandet i Mellemamerika. Den er mere tilpasset det tropiske lavland og har svært ved at klare temperaturer under 1-2°C. Den trives bedst ved dagtemperaturer på 28-36°C og en nattemperatur, der kun er 4-5°C lavere. Den vestindiske variant tåler bedre et mindre salt- eller klorindhold i vandet.

Hvis jordbundens temperatur kommer ned på 13°C eller derunder, standses vandforsyningen fra rødderne og derved træets vækst.

Nedbørsmængden svinger meget fra sort til sort eller voksested. Hvis jordbunden holdes fugtig, kan avocado trives ved 300 mm regn om året, men den har det også godt ved 2.500 mm om året. Langt vigtigere er det, at træerne vokser i læ, da de er sårbare overfor blæst.

Mange sorter af avocado er hybrider mellem to af de tre varianter. Derved kan man bedre få en type, der passer til voksestedet. Man kan også bruge de 3 varianter som podeplante, alt efter om man ønsker et træ, der kan tåle kulde eller varme, salt og klor.

 

Vækst

Frøet i en avocado kan bruges til formeringen. Det er der mange herhjemme, der har prøvet efter endt måltid. Derved kan man få en gratis og smuk potteplante. Frøet kan kommes direkte ned i en urtepotte med pottemuld. Man kan også lade det spire i et hyacintglas eventuelt med 3 tændstikker prikket lidt ind i frøets sider for at holde det på plads i glasset. Den bredeste ende af frøet skal vende nedad, både i potte og glas. Frøene beholder spiringsevnen i ca. 14 dage. Den bedste temperatur er 25°C om dagen og ca. 15°C om natten, så spirer frøet i løbet af ca. 3 uger.

Hvis man sørger for at holde jorden fugtig, får man et godt resultat. Udtørring og overvanding giver samme resultat: Prøv igen!

Avocado - plantesække

Der findes dog over 700 kloner af avocado og det er kun et fåtal af dem, der er gode. Bestøvningen af blomsterne er meget speciel og resulterer i en stor variation blandt frøplanterne. Derfor bruger men sjældent frøene til formering i plantager. Her bruges vegetativ formering, hvorved man får en plante med samme egenskaber som moderplanten. Der anvendes forskellige former for podning over på frøplanter.

Der er stor forskel fra sted til sted for, hvornår frøplanterne kan bruges som podeplanter. Det kan ske allerede, når de er 14 dage gamle, men normalt når de er 3-4 måneder gamle.

Avocado - små planter i sække

Når planterne er gamle nok (9-16 måneder) til at blive plantet ud, plantes de i en afstand af 5-12 m.

Afstanden er afhængig af voksested, men kan også skyldes, at store køretøjer skal kunne køre mellem rækkerne. I Israel bruger man f.eks. ofte en speciel høstmaskine, hvorfor træerne skal stå på række med en vej imellem.

Avocado kan vokse i forskellige jordbundstyper, men det er meget vigtigt, at jorden har et godt dræn.

Træet kan ikke tåle at stå i vand i mere end 24 timer. Vandspejlet må ikke ligge højt, da rødderne ligger lige under overfladen. Modsat må jorden heller ikke tørre ud. Derfor dækkes jorden ofte til omkring den unge plante med halm eller andet, for at forhindre fordampning. Den bedste jordbundstype har en pH-værdi på 5,0-5,8.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Avocado - blomsterstande

I princippet kan træet blomstre hele året rundt. Blomstringen falder altid efter at træet har gået ind en kort tid med en form for dvale, hvor træet har samlet kræfter. Dette sker ofte i tropisk klima, hvor den rolige periode med dvale eller svag vækst kan indtræffe med jævne mellemrum.

I subtropisk klima starter dvalen omkring stedets forår, efterfulgt af en kraftig vækst om sommeren.

Avocado - blomsterknopper

Blomstringen sættes så i gang, når vejret begynder at blive køligere, det vil sige når dagtemperaturen ligger omkring 20°C og nattemperaturen ca. 10°C. Dette betyder, at frugterne i subtroperne får en sæson.

Avocado - høj i tåge

Da subtroperne på den nordlige og sydlige halvkugle har modsatte årstider, kan f.eks. Sydafrika forsyne os med frugter, mens f.eks. Spanien ingen frugter har. Højdeforskelle og forskellige sorter forlænger sæsonen alle steder. Det betyder, at vi stort set kan få frugter hele året. I Mexico udnytter man højde- forskellene så meget, at forsyningen er konstant hele året, men her kan de øverste træer i en plantage også ligge 1.000 m over de nederste træer.

Avocado - blomstertop

Blomsterne sidder på kvaste i mangeblomstrede toppe. De små blomster er grønlige, tvekønnede og duftende.

De er 3-tallige, det vil sige at blomstens dele kan deles med 3. Selve blomstringen er et enestående kapitel for avocado. Alle blomster på træet er nemlig hunblomster den ene dag og hanblomster den næste dag. dette forhindrer selvbestøvning på et træ. Træerne deles desuden ind i 2 typer, kaldet A og B. Hos A-typen er blomsterne hunblomster om morgenen og hanblomster om eftermiddagen den efterfølgende dag. Hos

B-typen blomstrer hunblomsterne om eftermiddagen og åbner så som hanblomster næste dags morgen.

Det betyder, at man skal have både A- og B-typer i plantagen for at få træerne bestøvet. De skal endda stå tæt på hinanden, for bierne bevæger sig sjældent mere end 2 rækker væk i en plantage.

Sorten hass er en undtagelse fra denne regel, idet den er selvbestøvende.

Perioden med blomstring og bestøvning er 3-4 uger i troperne og 2-3 måneder i subtroperne. Af de mange blomster regner man med, at kun 1 ud af 5.000 blomster udvikler sig til en færdig frugt. Man kan dog forøge chancerne ved at opsætte bistader i plantagen i blomstringstiden.

Avocado - knop + små blomster

I Latinamerika taler man om blomster, der er loco. Det betyder dum eller tåbelig. Det er blomster, der dukker op i utide, mens der er frugter på træet.

Avocado - minifrugter mod blå himmel

Der går 6-12 måneder fra bestøvning til frugterne kan høstes.

 

Pasning

Avocado - rød mand beskærer

Avocadotræet har temmelig mange fjender. Den mest alvorlige er svampen Phytophthora cinnamomi, der får rødderne til at rådne, så træet dør. En måde at undgår angrebet på, er at dække jorden omkring træet med halm og plante en cover crop mellem træerne, det vil sige en plante, der dækker jordens overflade. Ofte bruger man planter, der tilfører jorden kvælstof. Tilsætning af kalcium til jorden eller svampegifte (fungicider) hjælper også, men kræver selvfølgelig ekstra arbejde.

Avocado - små planter og vandslange

Avocado kræver også meget gødning, især i vækstperioden samt under frugtdannelsen. I subtroperne skal der tit kunstvandes, fordi tørtiden her er lang.

Avocado - frugt med sprøjtemiddel

Frugter og blade bliver angrebet af forskellige skadedyr. Disse kontrolleres ofte med insekticider.

Avocado - beskåret træ

Mange steder bliver træerne også beskåret kraftigt, så de ikke bliver for høje. Når træerne ikke rigtig yder mere, kan man bruge stammen som podeplante til et nyt træ.

 

Høst og pakning

 

Høst

Avocado - traktor

Når frøplanter er 5-6 år gamle kan de første frugter høstes. Podede planter får som regel frugter et år tidligere.

Avocado - små frugter

De fleste frugter har en kraftig celledeling og dermed vækst i starten af frugtens udvikling. Dette er ikke tilfældet med avocado, der støt og roligt vokser. Samtidig kan frugten slet ikke modne færdig på træet. Modningen sættes i gang ved plukning hvis altså frugten er udviklet færdig til at kunne modnes. Dette gør høstarbejdet lidt besværligt.

Avocado - kasser med frugt

Ofte er man nødt til at plukke et par frugter for at se, om de modnes ordentligt. Med erfaring kender man dog frugternes størrelse på træet, når de kan modnes eller tidspunktet på året, hvor træet kan høstes. Et andet kendetegn kan være, at frugtens overflade bliver en anelse mat. Ved sorten Hass er det lettere, fordi frugterne får en mørkere farve ved 'modning'.

At frugterne ikke modnes færdige på træet kan dog også udnyttes. Faktisk så kan frugterne hos nogle varianter hænge på 'lager' på træerne i op til 3-4 måneder og derved forlænge sæsonen.

Færdige frugter hænger på lange stilke på træerne ligesom mangofrugter. De nederste frugter høstes ved, at man klipper stilken over med en tang. Frugterne længere oppe høstes med en lang stang. For enden er der et net. Yderst sidder der en kniv, der skærer stilken over, når man rykker stangen til sig.

Avocado - frugter og blå himmel
Avocado - frugter og blå himmel
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - 2 mand høster
Avocado - 2 mand høster
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - blå mand med stang
Avocado - blå mand med stang
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - hvid mand høster
Avocado - hvid mand høster
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - net og kniv
Avocado - net og kniv
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - stilk klippes over

De første ca. 5 mm over frugten er stilken lidt bredere end resten af stilken. På det punkt, hvor stilken bliver bredere, bliver stilken klippet over med en tang. Andre steder bliver stilken klippet over helt inde ved frugten. Høstarbejderen går rundt med en sæk over skulderen til at putte frugterne i. Når sækken er fyldt op, hældes frugterne i kasser eller kurve.

I Israel bruger man ofte en speciel høstmaskine til at tage de øverste frugter. Det er et selvkørende hydraulisk hejseanlæg, der kan dirigeres i alle retninger og betjenes af høstarbejderen selv. Når høstarbejderens sæk er fyldt op, dirigeres podiet bare hen over kasserne, hvorefter frugterne kan hældes i. Denne maskine kan så efter endt arbejde køre kasserne hen til pakkeriet.

Avocado - lastbil

Andre steder bliver kasserne bragt til pakkeriet med traktor eller lastbil. Et pakkeri kan ligge mange kilometer væk fra plantagen.

Avocado - mænd løfter kasser

Et træ giver 100-500 frugter om året. Ydelsen i en plantage ligger på 10-14 tons pr. ha om året. Man anslår dog at ydelsen kan komme helt op på 32 t ved forbedrede sorter og dyrkningsmetoder.

 

Pakning

Avocado - piger pakker

Pakningen af avocado foregår i det store og hele på samme måde som for de fleste sydfrugter fra Sydeuropa.

Først skal høsten vejes, hvis mange plantageejere får pakket på det samme pakkeri. Det er nemlig ofte tilfældet, at mange er gået sammen om eksporten eller sælger til den samme eksportør.

Derefter skal frugterne vaskes. Frugterne hældes fra kasserne ud på et transportbånd, der sender frugterne hen til 'vaskemaskinen'. Her spules frugterne med vand eventuelt tilsat en mild sæbe samtidig med, at frugterne ruller hen over et bulet lag skumgummi. Det får frugterne til at trille rundt, så de bliver poleret på alle sider. Derefter skal de tørres. Det sker ved, at store ventilatorer blæser luft på frugterne mens de passerer.

Avocado - mænd og kasser
Avocado - mænd og kasser
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - frugter hældes ud
Avocado - frugter hældes ud
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - frugter ruller
Avocado - frugter ruller
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - maskine tørrer
Avocado - maskine tørrer
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …

Nu ruller frugterne videre forbi damer, der sorterer de dårlige frugter fra. Derefter skal frugterne sorteres efter vægt/ størrelse. Da størrelse og vægt som regel hænger sammen, foregår sorteringen oftest ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål. Disse vægtskåle passerer så hen over flere transportbånd, beregnet til frugter med en bestemt størrelse/vægt. Når vægtskålen så er ud for det transportbånd, som frugtens vægt passer til, tipper skålen, så ruller videre ad dette bånd. For enden af båndet står en kasse med nogenlunde ens frugter i størrelse.

Avocado - 2 damer sorterer
Avocado - 2 damer sorterer
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - vægtskåle
Avocado - vægtskåle
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …

Når kassen er fyldt op, køres den over til pakkedamerne. De er ekstremt rappe på fingrene. Den ene hånd samler frugten op i kassen og kaster den over til den anden hånd ved papkassen, som frugterne pakkes i. Frugterne pakkes altid kun i et lag og hånden sørger lynhurtigt for, at frugterne ligger ens og pænt i kassen. Det tager ikke mange sekunder for damerne at få fyldt kassen op. Derefter skal der lige klistres et lille mærke med firmaets navn på frugterne, inden de sendes videre.

Avocado - mand med kasse
Avocado - mand med kasse
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - blå dame pakker
Avocado - blå dame pakker
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - hånd klistrer
Avocado - hånd klistrer
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …

Inden frugterne kan eksporteres, skal kasserne have et låg på og der skal skrives, hvilken sort, størrelse og kvalitet af avocado, der er tale om. Kasserne bliver til sidst stablet på paller, der spændes fast med remme, så kasserne ikke falder af under transporten.

Avocado - 2 mænd ved kasse
Avocado - 2 mænd ved kasse
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
Avocado - kasserne stables
Avocado - kasserne stables
Navn: Avocado Latinsk navn: Persea americana …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

Avocado - kasser på palle i Holland

Da avocado kan opbevares i en såkaldt beskyttet atmosfære, transporteres de ofte i containere. Fra nogle tropiske lande flyves de dog hertil med air cargo. En del af vejen vil de som regel blive fragtet med lastbil.

 

Opbevaring

Ved 7°C (og 85-90% RF) kan frugter fra subtropiske områder holde sig i 2-4 uger efter ankomsten.

Frugter fra varme tropiske områder må ikke opbevares under 10°C, da de ellers får køleskader. De opbevares bedst ved 10-15°C og har en maksimal holdbarhed på 8 dage.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 2-7 dage.

Opbevaringen er helt afhængig af graden af modenhed. Når avocado giver efter for et let tryk, er den moden. Inden da smager den ganske forfærdeligt.