Menu
 

Generelt

Appelsin - 3 hele + 4 halve

Hvis man ikke ved, hvad en appelsin er eller hvordan den ser ud, bør man nok klogest i at holde mund med det for alle kender jo en appelsin. Alligevel vil det nok komme bag på de fleste, at man kan forske i appelsinen og de andre citrusfrugter resten af livet uden at være sikker på, at man ved nok om emnet.

Appelsiner kan have forskellige former, farver og smag. Nogle kan være lette at skrælle, mens skrællen på andre sidder som klæbet fast med lim. Men én ting er sikker: De er alle solmodne appelsiner! Forskellen ligger i de mange forskellige sorter af appelsiner, der findes samt hvorhenne på kloden, de er blevet dyrket. Blodappelsin er også en appelsin. Den har dog fået sin egen omtale, da nogle måske tror, at der er tale om en helt anden frugt.

Appelsin - maskine læsser

Det indre billede af en appelsin er hos de fleste en kuglerund orange frugt. Men formen kan også variere fra oval (æggeformet) over aflangt rund til fladtrykt rund. Farven af en umoden frugt er mørkegrøn. Ved modenhed skifter frugten i troperne til mat lysegrøn, gulgrøn eller gul. De frugter, vi normalt køber herhjemme, bliver til gengæld fra orangegul til mørk orange i farven. En frugt kan variere fra 4 cm til 12 cm i diameteren.

Appelsin - 5 frugter

Overfladen er jævn, men svagt nopret. Overfladen er fra naturens side halvblank, men frugterne skinner ofte flot på grund af overfladebehandling i pakkeriet (citrashine). Skrællen kan have en tykkelse på op til 5 mm.

Indeni ligger frugtkødet i 6-12 segmenter med en gul til orange farve. Mellem skræl og frugtkød ligger et svampet hvidt væv, kaldet albedo. Denne albedo går også som en hvid streng i centrum på langs af frugten. Hvis frugten skæres over på tværs, kommer en halvdel til at ligne et cykelhjul. Hvert segment holdes sammen af et gennemsigtigt fast væv. Indeni segmentet (en appelsinbåd) ligger appelsinsaften i aflange 'sække' af et ligeledes gennemsigtigt væv. Hvert segment kan indeholde et til flere frø eller slet ingen.

Appelsin - 3 halve
Appelsin - 3 halve
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - halv appelsin
Appelsin - halv appelsin
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - halv frugt med navle

Navel-appelsiner skiller sig lidt ud fra de andre appelsiner ved at have en ekstra 'frugt' i spidsen af frugten, der har fået folk til at tænke på en navle. Den ekstra frugt er blevet skubbet ud i spidsen af 'hovedfrugten'.

Smagen af appelsiner er som regel både syrlig og sød med en aroma, der er velkendt hos citrusfrugter. Der findes dog en gruppe af appelsiner, kaldet søde appelsiner, der nærmest ikke indeholder syre og derfor virker meget søde. De eksporteres sjældent, men er meget populære blandt børn i middelhavslandene. Appelsiner dyrket i troperne har som hovedregel heller ikke så stort et syreindhold og virker ofte lidt kedelige i smagen.

Appelsin er først og fremmest en fortræffelig frisk frugt. Den kan nydes alene eller blandes i frugtsalat. Skiver af appelsin bruges ofte som spiselig pynt på smørrebrød og varme retter. Segmenterne (appelsinbådene) er den spiselige del af frugten. Skrællen er som hovedregel overfladebehandlet som forebyggelse imod råd. Når appelsinen skal skrælles, er det derfor bedre at skære hul i skrællen eller bruge neglene fremfor at bide i skrællen. Det hvide svampede væv mellem skræl og både bør også undgås, da det forringer smagen en del. Når appelsinen skrælles, punkteres små lommer i skrællen, hvorved den dejlige duft af appelsin hurtigt fylder rummet.

Frugterne kan også halveres og presses til saft i en citronpresse. Derved får man sin egen herlige appelsinjuice. Til dette formål kan man endda købe særlige presseappelsiner, selvom alle appelsiner kan bruges, hvis saften nydes indenfor kort tid. Saften kan blandes med mælk til en lækker mælkedrik eller vodka, hvis man ønsker en mere 'heftig' drink.

Reven appelsinskal kan bruges som krydderi i bagværk og varme retter. Her skal man dog først fjerne det yderste lag eller bedre, bruge ubehandlede økologiske appelsiner. Dette gælder også, hvis man får lyst til at lave sin egen appelsinmarmelade.

Der findes et hav af opskrifter med appelsin og anvendelsesmulighederne er nærmest uendelige. Frugten kan kandiseres, kommes i is, kage, desserter, chokolade, sovs osv. Nogle har svært ved at kombinere appelsinsmagen med chokolade, mens andre synes det er en sand himmerigsmundfuld.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (40-80 mg pr. 100 g) plus ca. 13 andre vitaminer i mindre omfang. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium. Alt i alt kan man sige, at appelsiner kommer som sendt fra himmelen i de mørke vintermåneder.

Den søde smag stammer fra rørsukker, druesukker og frugtsukker. Det syrlige kommer fra vinsyre, citronsyre og æblesyre. Der findes mindst 11 biokemiske bestanddele (med lange indviklede navne), der udgør den specielle appelsinaroma.

 

Historisk

 

Historie

Appelsin - træ foran arabisk bygning

Man skulle tro, at appelsinen har en lang og glorværdig historie, hvor frugten er blevet nævnt i alt det tidligste litteratur. Men det er slet ikke tilfældet. Frugten er sandsynligvis en krydsning mellem andre citrusfrugter, muligvis mellem mandarin og pomelo.

Nogle forskere hælder til den opfattelse, at appelsinen stammer fra området mellem det sydvestlige Kina og det nordøstlige Indien, mens andre holder på området mellem det sydlige Kina og Vietnam. I den lange version af appelsinens historie, er der sandsynligvis tale om de såkaldte sure eller bitre appelsiner (Citrus aurantium) helt frem til 1400-tallet. Eksempler på sådanne appelsiner er pomerans og bergamotorange, der begge er nærmest uspiselige, men bruges til æteriske olier, sukat, marmelade og som podeplanter for andre citrusfrugter (se også under rudefamilien).

Man støder første gang på appelsinen i gamle kinesiske tekster fra ca. år 2.400 f.Kr. Omkring år 1.500 f.Kr. roser minister I Ying (korrekt, han er fra Kina!) de bitre appelsiner fra Chiang-Pu. Det antyder, at der også må findes andre typer af appelsiner, men sikkert af en anden kvalitet end nutidens lækre appelsiner for ellers ville han vel ikke rose noget, vi ikke kunne drømme om at spise.

Oldtidens grækere kendte sandsynligvis ikke noget til appelsinen. Romerne stiftede for en kort tid bekendtskab med frugten. Martial har nemlig beskrevet, hvorledes man skal beskytte planten mod kulde. Romerne fik appelsiner fra østen via Egypten. Ruten gik til Egyptens rødehavskyst og gennem ørkenen til Nilen med kamelkaravaner. Herfra sejledes frugterne til Alexandria og havnede til sidst i romernes havneby Ostia. Det tog 3-4 måneder. På dette tidspunkt blev de første træer sandsynligvis plantet i Nordafrika.

Romerne har sikkert haft træerne lige så meget på grund af de pæne orange frugter som for smagens skyld. I hvert fald så forsvandt appelsinerne med Romerrigets fald. De dukkede først op igen, da maurerne begyndte at erobre store dele af Spanien i 700-tallet. Maurerne var spaniernes navn for araberne, der efter deres erobringstogt henover Nordafrika nu fortsatte op i Spanien. Det hellige formål var sammen med omvendte berbere at udbrede islam. At de så samtidig erobrede nyt land, er en helt anden sag.

Udover islam medbragte maurerne to andre ting, der kom til at påvirke os europæere. De byggede huse, der var arkitektoniske mesterværker med indviklede geometriske mønstre og så prydede de omgivelserne med noget helt nyt, smukke haver. Et godt eksempel herpå er Alhambra i Granada (Spanien). Her bruges stadig 'appelsintræer' som pynt i de små haver. Alhambra regnes for at være den prydhave, der mest har påvirket eftertiden.

I 1000-tallet blev der også dyrket appelsiner på Sicilien. Det skyldtes også muslimerne, som her blev kaldt saracenere. Derfor var der i det sydlige Spanien og Italien store appelsinplantager og andre citrusfrugter allerede i 1200-tallet.

Nu blev interessen for appelsiner efterhånden vakt i Europa. I gamle toldpapirer fra Frankrig kan man se, at der blev eksporteret appelsiner fra Nice i 1332.

Det var dog noget helt andet, der fik betydning for appelsinens berømmelse. Det blev nemlig højeste mode blandt konger og adelsfolk at have et orangeri. Det betyder at dyrke citrusfrugter under glas i det mindste om vinteren. Jo længere mod nord, man havde et orangeri, desto mere måtte man opvarme i vintertiden. Det mest berømte orangeri i verden må være orangeriet i Versailles (Frankrig), der blev bygget til Ludvig 14. omkring 1674 og anses for smukkere end selve slottet. I sin storhedstid var der 1.200 appelsintræer i baljer af sølv plus 300 forskellige eksotiske træer. Et andet eksempel er orangeriet til kurfyrsten Frederik August af Sachsen's lystslot. Det blev bygget så fornemt, at der slet ikke blev råd til at bygge slottet. Det fortæller meget om orangeriets betydning for éns anseelse på den tid.

Appelsin - Versailles
Appelsin - Versailles
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - baljer med træer
Appelsin - baljer med træer
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …

I flere århundreder havde fine folk et orangeri med appelsiner, som de sjældent spiste af (og så gik de med paryk uden at være skaldede). Appelsiner til at spise fik man derimod fra Portugal. Portugiserne regnes som ansvarlige for at have bragt de gode sorter, der dyrkes i dag, til Europa fra Kina. Det skete i 1500-tallet. Omkring 1.450 var de første søde appelsiner dog nået frem til Italien via Mellemøsten. Man mener, at den 'rigtige' appelsin dukkede op i Kina omkring år 0, men det ligger stadig hen i det uvisse.

Allerede i 1493 bragte Columbus appelsintræer fra de Kanariske øer til Cuba i Caribien. I de næste årtier plantede spanierne appelsiner mange steder på det amerikanske fastland. Indianerne modtog appelsinerne med langt større begejstring end den, de udviste overfor spanierne. Klimaet passede godt til dyrkning af appelsiner og træerne blev hurtigt spredt.

I 1587 voksede der også appelsintræer i Brasilien, som portugiserne havde plantet. I de næste ca. 300 år steg appelsinens popularitet gradvist. Mange forskellige steder i den tropiske og subtropiske verden udviklede man lokale sorter, der passede til voksestedets klima og jordbundsforhold samt befolkningens smag.

I 1800-tallet begyndte man så bl.a. i England og USA at indsamle nogle af disse sorter. Appelsinens berømmelse fik igen et ordentligt skub, da man begyndte en intensiv dyrkning i USA. Det var her, man for alvor startede en produktion af appelsinjuice.

I 1900-tallet er produktionen af appelsiner blevet mangedoblet. Friske frugter har været en populær spise i vintermånederne (især juletiden). Det høje indhold af C-vitamin har hjulpet os gennem vinterens depressioner, svækkelse og til dels også forkølelser. Produktionen af appelsin er dog blevet fordoblet siden 1970'erne, næsten udelukkende på grund af et stigende forbrug af appelsinjuice.

Selvom appelsinen har haft en stigende popularitet, så har den på det seneste måttet vige lidt på grund af hård konkurrence fra mandariner og andre citrusfrugter.

Appelsin - 2 damer pakker

Dyrkningen af appelsiner foregår i stort set alle tropiske og subtropiske områder. Brasilien og USA har en nærmest uhyggelig stor produktion, men her går enorme mængder (ca. 90%) til fremstilling af juice. Ved Middelhavet er Spanien den store leverandør af friske appelsiner efterfulgt af Italien, Israel, Egypten, Marokko, Tunesien, Grækenland og Tyrkiet. Af andre lande kan nævnes Mexico, Argentina, Uruguay, Indien, Kina, Swaziland og Sydafrika.

Appelsin - vue over Valencia

Mange af appelsinsorterne har sin egen sjove og spændende historie. Et eksempel herpå er sorten Valencia (også kaldet Valencia Late). Valenciaområdet i Spanien er jo kendt for sine lækre appelsiner. Derfor skulle det være nærliggende at man dyrker sorten Valencia her. Men sorten stammer sandsynligvis fra Portugal. Det var på øgruppen Azorerne i Atlanterhavet, man begyndte at interessere sig for frugterne. I 1860'erne blev et par eksemplarer sendt til Thomas Rivers i England, der mente sorten var god at dyrke i orangerier. Han kaldte sorten for Excelsior. Rivers sendte senere nogle eksemplarer til S. B. Parson i USA, der sendte nogle planter videre til A. B. Chapman i Californien og F. H. Hart i Florida. Chapman kaldte denne 'nye' sort for Rivers Late, mens Hart var så 'beskeden' at kalde den for Hart's Late.

I 1887 kom en spansk citrusekspert så til Californien og 'omdøbte' Rivers Late til Valencia Late, fordi han fandt så mange ligheder mellem planten og de sorter, man dyrkede i Valencia-området. Der gik mindst 10 år, før man fandt ud af, at Hart's Late var den samme sort som Valencia Late.

Det er dog kun ca. 2% af appelsinerne i Valencia, der tilhører denne sort. Til gengæld vrimler det med sorten i Brasilien, hvor de leverer størstedelen af den appelsinjuice, vi køber. Det pudsige er så, at mange af de brasilianske pakkerier har købt sorteringsmaskinerne i netop Valencia, Spanien!

 

Historien bag navnet

Det kommer nok bag på mange, at navnet appelsin betyder kinesisk æble. Det kommer af det tyske navn, Apfelsine, hvor Apfel betyder æble og sinensis er det latinske ord for kinesisk. På hollandsk har man nærmest byttet rundt i dette sammensatte ord, så frugten her er kommet til at hedde sinasappel.

Grunden til, at man blander Kina ind i navnet, skyldes at frugten sandsynligvis stammer herfra. Det skal dog kraftigt understreges, at der ikke er tale om et æble, men derimod en citrusfrugt.

På engelsk og fransk hedder frugten orange, hvilket farven orange også gør. Det giver anledning til at stille det spidsfindige spørgsmål (ligesom hønen og ægget): Hvad kom først, frugten eller farven?

Rent faktisk, så er man ret sikker på, at navnet på farven stammer fra frugtens navn. På det oldindiske skriftsprog, sanskrit, hedder en af appelsinerne (pomerans) nemlig, nagrunga. Det er så blandt hinduerne blevet til narungee og hos araberne, narun. I Italien er navnet blevet til naranzi, arangi og arancio, der så først i middelalderen fik navnene arangium, arancium og aurantium på latin. Først derefter fik frugten og farven navnet orange. Heldigvis, må man da sige, at begge dele har den samme farve!

Appelsindyrkere taler om tidlige og sene sorter af appelsiner. Ved at dyrke forskellige sorter kan man forlænge høstsæsonen på et område. I handelen taler man derimod om vinterappelsiner og sommerappelsiner. Vinterappelsiner er i handelen fra ca. november til juni måned. De kommer for vores vedkommende næsten udelukkende fra middelhavsområdet. Sommerappelsinerne kommer så fra den sydlige halvkugles subtropiske områder og fylder tomrummet ud i vore sommermåneder. De kommer især fra Sydafrika, Argentina og Uruguay, der jo har modsatte årstider i forhold til middelhavslandene.

Botanisk set deles den søde appelsin normalt ind i 4 grupper:

Navel eller navleappelsiner. Disse appelsiner har en mindre ekstra appelsin siddende i spidsen. Til denne gruppe hører Washington navel eller Bahia, Bahianinha, Fisher, Gillemberg, Lane Late, Leng, Navelate, Navelina, Newhall, Palmer, Skaggs Bonan za og Thomson.

Almindelige eller hvide appelsiner. Hertil hører mange sorter, der har måttet vige på grund af de gode Navel sorter. Shamouti, der dyrkes i Israel, Cypern og Tyrkiet, er dog uhyre populær. Valencia er ligeledes en uhyre vigtig sort, da den både er velsmagende og samtidig er den foretrukne sort til produktionen af appelsinjuice. Af andre sorter kan nævnes Ambersweet, Belladonna, Verna, Cadenera, Castellana, Delta Seedless, Hamlin, Marrs, Midknight, Natal, Ovale, Parson Brown, Pera, Pineapple, Salustiana, Trovita og Westin.

Blodappelsiner eller pigmenterede appelsiner. Disse har fået deres egen omtale, da mange måske opfatter dem som noget andet end appelsin.

Sukkerappelsiner eller syrefri appelsiner. Denne gruppe er ikke særlig kendt. Sorterne har næsten intet syreindhold og smager skuffende for de fleste. De er vældig populære især blandt børn i hele middelhavsområdet, Brasilien, pakistan og Indien, men bliver sjældent eksporteret. Af sorter kan nævnes Succari, Sucrena, Lima og Mosambi.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Planten af appelsin er et 6-15 m højt, stedsegrønt træ. I plantager bliver det dog sjældent mere end 5-6 m højt, da det ellers ville være svært at plukke de øverste frugter. De spredte blade er mørkt olivengrønne og svagt skinnende, hvorimod unge blade er lysere og blanke. Bladenes størrelse varierer fra 5-15 cm i længden og 2-8 cm i bredden. De kan være krøllede eller svagt takkede i kanten. Formen er elliptisk eller oval. Hos citrusfrugterne er der 2 vinger på bladstilken og torne på grenene (især på de nederste grene). Hos appelsin er vingerne på den 1-3 cm lange bladstilk smalle. Tornene er fåtallige og som regel bløde.

Appelsin - træ med orange frugter
Appelsin - træ med orange frugter
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - et træ mere
Appelsin - et træ mere
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …

Frøplanter udvikler en meget lang pælerod, der gør planten velegnet til at vokse på tørre steder med vand i undergrunden. Pæleroden kan blive hele 4 m lang, men stopper, når den når et vandholdigt lag. Undervejs deler pæleroden sig. Herpå dannes et rodnet med få rodhår. Næringsoptagelsen (især fosfor) foregår i symbiose med svampe (mycorrhiza), der vokser inde i rødderne og sender tråde ud. Men appelsintræer er oftest podet over på en anden citrusplante. Podede træer har som regel et rodnet, der går nærmere overfladen.

De smukke og velduftende hvide blomster sidder enkeltvis eller i små klaser på grenene.

Appelsin - 6-7 frugter på grene

Botanisk set er frugten et bær. Hos navel-appelsiner sidder der en ekstra 'frugt' i spidsen. I virkeligheden er det en ekstra krans af frugtblade.

 

Produkt: Marmelade

Appelsinmarmelade er et meget gammelt produkt. Det havde sin storhedstid, da vi kun kunne få friske appelsiner i vintertiden. Det har dog en speciel smag i forhold til friske appelsiner og er stadig et populært produkt. I appelsinmarmelade bruger man også skallen i syltningen. Det er dog ofte skallen fra den sure eller bitre appelsin, pomerans, man bruger. Den har en kraftig aroma og medvirker til at give produktet den særlige smag.

Man skal derfor være opmærksom på, at det kan være betænkeligt at bruge appelsinskaller, hvis man selv vil lave appelsinmarmelade. Smagen er ikke helt så kraftig som i pomerans og så er størstedelen af alle friske appelsiner dækket med et beskyttende lag af voks og stoffet thiabendazol, der skal beskytte frugten imod råd. Derfor bør man i det mindste skrælle det yderste lag af med en kartoffelskræller eller anvende økologiske appelsiner.

 

Produkt: Juice

Appelsin - gult koncentrat

På verdensplan er appelsinjuice et uhyre vigtigt produkt. Det får man slet ikke indtrykket af i Middelhavslandene, hvor næsten alle frugterne eksporteres som friske frugter.

Det vil nok komme bag på de fleste mennesker, første gang de hører det, at stort set alt det appelsinjuice, de har drukket, kommer fra Brasilien eller USA. De fleste af de appelsinsorter, der dyrkes ved Middelhavet egner sig slet ikke til fremstilling af appelsinjuice. Saften af den lækre friske navel-appelsin danner eksempelvis hurtigt bitterstoffer, der kun kan fjernes ved en kostbar efterbehandling.

I USA er forbruget af appelsinjuice enormt i forhold til Europa. Derfor går en stor del af produktionen der til at forsyne hjemmemarkedet. På en måde kan man sige, at det var overproduktionen, der satte skub i eksporten af appelsinjuice. I starten af 1960'erne var appelsinjuice på glas eller karton nærmest et ukendt produkt herhjemme. selvfølgelig kendte vi godt et glas friskpresset appelsinsaft, men æblejuice (dengang kaldt for æblemost) var stort set det eneste produkt, der kunne købes i butikkerne. I starten af 1970'erne kunne vi købe appelsinjuice både fra Sydeuropa og USA, men juicen fra Sydeuropa smagte ofte meget bittert. En massiv markedsføring fra USA gjorde, at vi fik øje på det fantastiske produkt, som appelsinjuice i virkeligheden er. I dag føler vi jo, at appelsinjuice er et produkt, der har været på morgenbordet siden tidernes morgen.

I skyggen af denne udvikling har Brasilien set muligheden i eksport af appelsinjuice. Det startede i 1963, da høsten i Florida slog fejl på grund af frost. Man kan ikke sige, at Brasilien udnyttede dette, da det var amerikanerne, der investerede i projektet og derved startede Brasiliens 'juice-eventyr'. Omkring storbyen Sao Paulo er store arealer plantet til med appelsiner af sorten Valencia. Saften af valencia-appelsiner bliver nemlig ikke bitter og samtidig er det en appelsin, der smager dejligt som friske frugt. På denne måde kan man forsyne hjemmemarkedet med friske appelsiner samtidig med eksporten af appelsinkoncentrat.

I det store og hele foregår høsten af appelsinerne på samme måde som i Sydeuropa. Appelsinerne plukkes i sække, der hænger over skuldrene på plukkeren. Når sækken er fyldt op, kan bunden åbnes, så frugterne kan tømmes ned i større kasser. Den store forskel mellem Brasilien og Sydeuropa ligger i, at de modne appelsiner i Brasilien sjældent bliver orange på overfladen, men derimod lyst grønne eller gulgrønne. Det skyldes, at temperaturen sjældent bliver lav nok til et 'rigtigt' farveskift. Smagen er der til gengæld intet i vejen med.

Appelsin - mand plukker
Appelsin - mand plukker
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - mand tømmer sæk
Appelsin - mand tømmer sæk
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - gule frugter
Appelsin - gule frugter
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - kasse med frugt
Appelsin - kasse med frugt
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - lastbil læsses

Kasserne tømmes i ladet på store lastbiler, der kører dem til pakkeriet. På pakkeriet bliver frugterne behandlet på samme måde som ved pakning af friske appelsiner. Alle de flotteste eksemplarer skal nemlig sælges som frisk frugt.

Appelsin - 4 lastbiler

Når denne sortering er overstået, bliver lastbilerne igen fyldt op med alle de appelsiner, der er sorteret fra til juicefremstillingen. De køres nu hen til en af de store fabrikker, der fremstiller appelsinjuice.

Appelsin - lager

På fabrikken opbevares frugterne i første omgang udenfor fabrikken i store lagre, indtil de bliver sendt ind til presning. De opbevares over jorden, så fugt og råd ikke fordærver frugterne. Klimaet er jo tropisk.

Af en eller anden mystisk grund, så må man ikke fotografere fremstillingen af appelsinjuice (og for den sags skyld mange andre slags juice). Mange producenter i Verden har 'rottet' sig sammen og forbudt dette. Det er svært at få en forklaring på, hvorfor der ikke må fotograferes andet end: 'Det er vores politik'. De burde skamme sig!

Heldigvis holder 'politikere' sjældent ret længe, så mon ikke der snart bliver ført en anden politik. I mellemtiden kan vi som forbrugere råbe vagt i gevær! Når processen ikke må fotograferes, bør man slutte, at der åbenbart foregår ting i processen, der ikke tåler offentlighedens lys. Trist for et produkt, som vi absolut burde drikke mere af i forhold til eksempelvis sodavand.

Appelsin - tromler ved fabrik

Fremgangsmåden kan på en mere enkel måde illustreres således. Først ruller appelsinerne ind ad et transportbånd for at blive vasket og derefter sorteret efter størrelse. Eventuelt dårlige eksemplarer bliver samtidig sorteret fra. Hver appelsin ruller så hen til en presse, der har nøjagtig dens størrelse. Pressen kan nok bedst beskrives som to hænder med fingre (godt nok af metal!). 'Hænderne' føres samlet hen mod appelsinen. De borer sig ind gennem skrællen. Så snart, de når ind til frugtkødet, deler de sig og føres ud omkring hver sin halvdel af frugtkødet, indtil de 'holder kuglen af frugtkødt imellem hænderne'. På denne måde er skrællen blevet vristet fra frugtkødet. Derefter 'foldes hænderne', hvorved saften bliver presset ud. Hele denne proces foregår i løbet af et par sekunder eller hurtigere. Det er derfor vigtigt, at 'hænderne' er justeret korrekt til den rigtige størrelse af appelsin.

Saften løber nu ad rør hen til afdelingen, hvor saften skal koncentreres. Ofte bliver saften først centrifugeret, så der er en passende mængde af pulp i saften.

Sagt på en simpel måde, bliver saften nu inddampet under opvarmning til et tyktflydende koncentrat. Det foregår i et hav af rør og tanke, men i løbet af ganske få minutter. Opvarmningen må ikke foregå ved for høje temperaturer ret længe, da smag og vitaminer ellers ville gå tabt. Til sidst steriliseres koncentratet, inden det afkøles og til sidst nedfryses. Koncentratet hældes ned i store poser af plastik eller aluminium, der igen ligger inde i en beskyttende container. Det kan være en trækasse, men er som regel en metaltønde, der ligner en olietønde.

Appelsin - fabrik
Appelsin - fabrik
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - koncentrat
Appelsin - koncentrat
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - trækasse og folk
Appelsin - trækasse og folk
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …

Til sidst bliver containeren forseglet og derefter sat på lager ('frysehus'), indtil koncentratet skal sendes videre til Europa. Under sejladsen er containerne også nedfrosset.

Appelsin - plastforsegling
Appelsin - plastforsegling
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - oragne tromler med rim
Appelsin - oragne tromler med rim
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …

Næsten alt juicekoncentrat til Europa havner i Rotterdam (Holland). Her findes store lagre, hvor koncentraterne fortsat holdes nedkølet indtil de bliver solgt videre til juicefabrikanterne i Europa. Nogle få store firmaer har specialiseret sig i at sælge disse koncentrater til juicefabrikanterne. De kan så sælge koncentrater af forskellig kvalitet og type. Variationen kan være stor indenfor indholdet af sukker, syrlighed og mængden af pulp. Endelig kan de blende, det vil sige blande forskellige koncentrater i et bestemt mængdeforhold, så det endelige koncentrat får en bestemt smag efter kundens ønske.

Appelsin - lager
Appelsin - lager
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - lastbil og orange tromler
Appelsin - lastbil og orange tromler
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - mand og gule tønder
Appelsin - mand og gule tønder
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - mand på tank

Ofte bliver koncentratet nu hældt over i tankbiler eller specielle juicecontainere, der køres videre ud til fabrikanterne i Europa.

I Danmark bliver koncentratet så igen påfyldt vand, så juicen har et vandindhold, der svarer til friskpresset appelsinsaft. Det sker i mindre omfang ved Frederikssund på Sjælland og ellers på Fyn. Som forbrugere har vi fornemmelsen af at kunne vælge mellem forskellige produkter fra forskellige fabrikker, men reelt er størstedelen af den danske appelsinjuice blevet påfyldt vand på det samme anlæg. Forskellen ligger mere i kartonets udseende end i fremstillingsformen. Eventuelt kan der være brugt forskelligt koncentrat til produkterne med hensyn til pris og kvalitet, men ikke engang her er det tilladt at fotografere!

Et eller andet sted i dette forløb bliver juicen tilsat C-vitamin, der delvist går tabt under opvarmningen.

En mindre del af appelsinjuice sælges også som 'single strength'. Det betyder, at juicen ikke under fremstillingen har været inddampet til koncentrat, der så igen senere er blevet påfyldt vand.

 

Produkt: Foder

Appelsin - foderpiller

På fabrikker, der fremstiller appelsinjuice, bliver der en masse organisk materiale tilovers fra produktionen. Det er især skrællen, men også det hvide kød mellem segmenterne af frugtkød samt en del pulp. Dette bliver til sidst inddampet og presset sammen til foderpiller. Disse bliver solgt videre til fabrikker, der fremstiller forskellige former for dyrefoder. Foderpillerne i sig selv smager aldeles forfærdeligt og må blandes sammen med andet mad.

 

Produkt: Olie

Appelsin - flaske på hånd

Skrællen på appelsin indeholder en olie, der kan anvendes til mange forskellige formål på grund af sin duft og aroma. Det kan være til fødevareindustrien som smag i kager, sodavand, likører eller te. Olien anvendes også i f.eks. kosmetik og parfume.

Olien udvindes på juicefabrikkerne ved at centrifugere skrællerne ved en bestemt hastighed.

Ligesom hos pomerans udvindes der olie af appelsinens blomster, kaldet neroliolie eller portugalolie. Her udvindes olien ved destillation eller en mere besværlig proces kaldet enfleurage. Orangeblomstvand er et biprodukt ved denne fremstilling. Det er i tidens løb blevet anvendt i finere bagværk samt som en formildende smag i stærk medicin.

 

Produkt: 'Pomerans

Appelsin - stykker af appelsinskræl …

Ligesom appelsinens familiemedlem, den sure appelsin (C. aurantium), så fremstilles der pomerans af skrællen. Det er en form for kandiseret skræl (se også sukat under cedrat). Af appelsinskræl kaldes produkter 'appelsinskal', men det er nu om dage ofte appelsinskal man bruger til fremstillingen af produktet 'pomerans'.

 

Produkt: Medicin

På grund af appelsiners høje indhold af C-vitamin, kombineret med en rimelig lang holdbarhed, har appelsiner i tidens løb været medbragt på sørejser som forebyggelse imod skørbug.

Appelsinskaller siges at fremme fordøjelsen og virker vanddrivende.

 

Produkt: Ved

Det citrongule ved af appelsintræ er middelhårdt og en anelse tungt. Det bruges til finér.

 

Produkt: Pektin

Pektin er et organisk geleringsmiddel, der får eksempelvis marmelade til at størkne bedre. Det udvindes industrielt bl.a. af appelsinskrællernes hvide lag.

 

Klima og vækst

 

Klima

I tidens løb er der udviklet mange forskellige sorter af appelsiner. De er tilpasset forskellige klimatyper, således at der vokser appelsiner i både subtropisk og tropisk klima. Generelt vokser appelsiner dog bedst i subtropisk klima, hvor der er udprægede årstider.

Der findes kun få sorter, der kan trives i det fugtige tropiske lavland. Afhængig af sort trives de dog fint i højder op til 1.600-2.100 meter over havet.

Forvildede citrustræer trives fint i lysninger og langs floder i regnskove, hvor jordbunden er fugtig, men luften ikke alt for fugtig. Træer, der vokser i skygge får dog næsten ingen frugter. Derfor dyrkes appelsiner i plantager altid i fuld sol.

Appelsintræer kan tåle let frost, men træets vækst stopper ved temperaturer under 13°C. Det samme sker, når temperaturen overstiger 38°C. De optimale dagtemperaturer ligger på 25-30°C.

Alle citrustræer kræver 120-160 mm regn i de varme måneder. Kunstvanding er derfor næsten altid nødvendigt i plantager.

 

Vækst

Appelsin - grønne frugter

Appelsin kan både formeres ved frø og podning, men frøplanter skal først gennemgå en ungdomsperiode på op til 8 år, før planterne blomstrer. Podede planter blomstrer derimod i en alder af 2-3 år.

I en appelsinkerne vil der ofte være flere kim. Det kaldes for polyembryoni og betyder for appelsin, at der ofte dukker 2-3 planter op, hver gang man sår ét frø. To af planterne vil ofte have samme arvemateriale som moderplanten og vil derfor kunne give den samme sort appelsin. Den tredje vil så være et resultat af bestøvningen, hvorved man ikke kan vide, hvordan frugten til sin tid bliver. Men denne, kaldet zygoten, vil ofte være undertrykt af de to andre kim og bliver sjældent til noget. Frøene skal helst sås direkte fra frugten, da de ikke må tørre ud.

Appelsin - små planter

Der er dog utallige plantesygdomme, der hærger appelsintræer. Derfor podes appelsiner næsten altid over på en modstandsdygtig citrusplante, der samtidig passer til stedets klima og jordbundsforhold. Ydermere behøver man ikke at vente 8-10 år, før de første frugter dukker op. Frøformering bruges derfor næsten udelukkende, når en sort skal 'renses' for plantesygdomme. Det er især virus, der ved podning bliver ført fra moderplanten over i den nye plante.

Podeplanten kan udover at beskytte imod visse plantesygdomme også påvirke plantens og frugtens form samt frugtens smag.

Den mest anvendte form for podning kaldes for okulering. Lige over hvert blad sidder et lille hak. Dette kan senere udvikle sig til en ny gren. Ved citrusplanter starter man derfor med at fjerne bladene fra en kvist og derefter skære sådan et hak ud. En lille strimmel af barken skal også skæres med.

Ved appelsin er podeplanten ofte sure eller bitre appelsiner (Citrus aurantium), der er formeret ved frø. Mange steder må man dog bruge andre citrusplanter på grund af manglende modstand overfor specielle plantesygdomme. En podeplante skal være ca. 8 mm tyk og have brun bark, hvis podningen skal lykkes.

Nu skæres en tilsvarende strimmel af podeplanten, der så skal erstattes med podningen. Man kan også skære et kors i barken, krænge barken lidt ud og så indsætte strimmelen. Når den tynde strimmel er sat fast, bindes der bånd rundt om den tynde stamme over og under knoppen. Derved tvinges podeplanten til at tage imod dette fremmedlegeme.

Appelsin - små træer i plantage

Appelsintræer plantes ud i en afstand af 5-6 m. Det giver normalt 200-400 planter pr. ha. De kommes i et hul, der er 30-50 cm på alle led. I bunden lægges en god portion gødning. Hullet fyldes op med jord, der rager ca. 10 cm over jordens overflade. Det gøres for at være sikker på, at rødderne er dækket, når jorden synker sammen. Hver plante skal have ca. 10 l vand om ugen.

Hver frugt har brug for 45-50 blade for at kunne vokse ud til normal størrelse.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Appelsin - hvid blomst

I princippet kan citrustræer blomstre ca. 5 gange om året, fordi træet har vækstperioder af 4-6 ugers varighed. Dette sker dog kun i tropernes lavland. Herved kan blomster hænge i nærheden af frugter med forskellig størrelse. I subtroperne sker blomstringen om foråret, hvor den er sat i gang af store mængder regne samt kulde. Her kan man til gengæld opleve et meget smukt syn, når de hvide blomster hænger ved siden af orange frugter, der endnu ikke er høstet.

Appelsin - flere blomster

De smukke hvide blomster sidder enkeltvis eller i klaser på nye skud. Hos navel-appelsinerne er der ganske få blomster på disse skud og mange blade, mens der hos andre sorter udelukkende kan være blomster. Når blomsterne sidder i klaser, er den øverste blomst størst. Den åbner sig også først. Derefter åbner den nederste blomst sig, hvorefter blomstringen foregår nedefra og opefter.

En appelsinblomst bliver 2-3 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig, det vil sige at antallet af støvdragere og bæger- og kronblade er delelige med 5. Som hos de andre citrusfrugter er de 5 kronblade hvide. De 20-25 støvdragere er også hvide, men ender ligesom frugtanlægget i en orange kugle. Blomsten er tvekønnet og udsender en behagelig duft (for de fleste) af appelsin.

Navel-appelsiner har som regel sterilt pollen og får derfor sjældent frø. Hvis der alligevel er frø i en navelappelsin, skyldes det, at træet har stået i udkanten af plantagen og derved har fået pollen fra naboplantagens citrustræer.

Efter bestøvning går der 6-9 måneder, før frugterne er klar til høst afhængig af sort og voksested.

 

Pasning

Appelsin - vanding

Appelsintræer kræver megen pasning. Planten kræver meget vand og der må jævnligt kunstvandes. Plantagerne ligger derfor ofte i nærheden af et vandløb eller en dæmning, hvorfra der kan pumpes vand hen til plantagen (ofte via store rørledninger). Alle citrustræer har også brug for store mængder af kunstgødning. Det afsløres lynhurtigt som farveskift på bladene, hvis bare et enkelt mineral mangler. Til gengæld går der lang tid, før bladet får sin normale farve igen, efter tilsætning af gødning.

Planten har oceaner af fjender som bakterier, virus, svampe og insekter. Angreb fra disse i jordbunden kan man til dels forebygge ved at vælge en podeplante, der er modstandsdygtig overfor de lokale skadedyr. I troperne bukker mange træer under for disse angreb. Her findes der mindst 60 forskellige typer af virusangreb og sygdomme må her bekæmpes med sprøjtemidler. I subtroperne har man efterhånden fået kontrol med disse angreb ved streng kontrol med avlsarbejdet. Selv en podekniv kan nemlig være smittebærer i flere måneder efter brug.

Under hele opvæksten og efter høst bliver træet beskåret. Derved får træet solide grene til at bære frugterne på, træet bliver holdt i en højde, der er nem at høste i og så får træet en jævn og afrundet form.

 

Høst og pakning

 

Høst

Appelsin - mand høster

Når en podet plante er mellem 2,5 og 3,5 år gammel kan de første frugter høstes. Derefter giver planten frugt i ca. 30 år, hvorefter arealet normalt plantes om. Et appelsintræ kan dog godt blive 100 år gammelt.

Appelsin - frugter mod himmel

En appelsin eftermodner ikke, da den ikke indeholder stivelse som så mange andre frugter. Frugten er derfor allerbedst, lige når den bliver høstet. Det kan dog være svært at finde det korrekte tidspunkt at høste frugten på. Man skulle tro at farveskiftet fra grøn til orange var indikatoren for høst, men det holder ikke helt stik. Dette skift er nemlig temperaturbestemt. Den orange farve dukker frem, når temperaturen har været under 13°C i flere timer. Frugterne kan endda blive grønne igen, mens de hænger på træet, hvis der kommer et par dage med høje temperaturer igen. I troperne bliver appelsiner faktisk sjældent orange. Ved modenhed skifter farven normalt fra mørk grøn til lys grøn. Nogle får gule felter eller bliver helt gule, men flotte orange bliver de ikke.

Modenhed bestemmes ofte ud fra saftens indhold af sukker og syre. Syreindholdet begynder at dale kraftigt lige før modning. Hvis man lader frugterne hænge for længe og blive overmodne, forsvinder syrligheden, hvorved frugterne bliver alt for søde i smagen. Erfarne appelsinavlere kender dog høsttidspunktet fra tidligere år.

Man høster normalt appelsiner med en speciel tang. De kan også plukkes, men det skal gøres med en speciel håndbevægelse, da skrællen ellers kan blive rykket i stykker. I de fleste plantager med appelsiner til frisk frugt har høstarbejderen en spand med. Når spanden er fyldt op, må han bære den hen til et samlingssted, hvor frugterne hældes over i kasser. En god høstarbejder plukker omkring 1.500 kilo frugt om dagen.

Appelsin - tang klipper
Appelsin - tang klipper
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - tang
Appelsin - tang
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - spand
Appelsin - spand
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - mand bærer
Appelsin - mand bærer
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - frugter hældes over
Appelsin - frugter hældes over
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - 2 mænd på stiger

I plantager, hvor træerne er høje, må man bruge en stige til de øverste frugter. Her bruger høstarbejderen ofte en skuldersæk til at komme frugterne i. Bunden af sækken kan så løsnes, når frugterne skal hældes over i kasser.

Når dagens høst er overstået, køres kasserne med appelsiner over til pakkehallen i en lastbil eller traktor.

Den årlige ydelse er meget afhængig af klima. I troperne kan den ligge på 5-7 t pr. ha, hvorimod den f.eks. i Florida er på hele 40 t pr. ha.

 

Pakning

Pakningen af appelsiner foregår ofte i kæmpemæssige pakkehaller. Mange steder har appelsinavlerne slået sig sammen i et kooperativ om pakning og eksport. Ellers er der tale om store firmaer, der opkøber frugter fra forskellige avlere, for derefter at sælge dem videre under deres navn.

Appelsin - damer sorterer
Appelsin - damer sorterer
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - mange kasser
Appelsin - mange kasser
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …

Inden selve pakningen begynder, bliver høsten vejet. Kasserne bliver forsynet med navnet på avleren, vægten af appelsinerne og kvaliteten af frugterne.

Appelsin - maskine læsser

Pakningen af appelsiner er i det store og hele den samme som for alle citrusfrugter. Mange pakkehaller er da også beregnet til at kunne pakke forskellige citrusfrugter. I Sydeuropa går udviklingen klart i retning af, at maskiner hele tiden overtager flere og flere funktioner i pakningen. I de mest moderne pakkehaller er der masser af maskiner og næsten ingen mennesker.

I første omgang skal appelsinerne hældes ud på transportbånd, der fører dem hen til et bassin. Frugterne passerer dog først et hold damer, der sorterer de dårlige eksemplarer fra. I varmt vand og sæbe bliver appelsinerne nu vaskede. Nogle steder spules frugterne bare med vand fra dyser. Andre steder passerer frugterne sæbeskum. Derefter skal frugterne poleres.

Appelsin - sortering
Appelsin - sortering
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - frugt vaskes
Appelsin - frugt vaskes
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - frugter ruller

Det foregår ved, at frugterne ruller over et ujævnt lag (ofte skumgummi), hvorved frugterne hele tiden triller rundt. På dette tidspunkt får størstedelen af alle citrusfrugter sprøjtet et beskyttende lag på sig. Dette består som regel af et lag voks, der indeholder en svag gift (thiabendazol). Laget skal beskytte imod rådangreb.

Appelsin - damer sorterer

Undervejs passerer appelsinerne et hold damer, der kontrollerer frugterne og sorterer de dårlige eksemplarer fra.

Derefter skal frugterne kalibreres, det vil sige sorteres efter størrelse. Det sker undertiden ved, at frugterne ruller ud på hver sin vægtskål, da størrelse og vægt hænger sammen. For nogle citrusfrugter er det dog mere almindeligt, at frugterne passerer nogle gummiruller, der har en speciel afstand. Frugterne passerer hen nu over flere transportbånd, der hver for sig er beregnet til en bestemt størrelse af appelsiner. Når en appelsin er ud for transportbåndet med netop dens størrelse, kan appelsinerne størelsesmæssigt falde mellem rullerne (eller vægtskålen tipper). Derved ruller frugterne ud på det rette bånd.

Appelsin - kalibrering
Appelsin - kalibrering
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - gummiruller
Appelsin - gummiruller
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - pakkeri set fra oven
Appelsin - pakkeri set fra oven
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …

Ved disse transportbånd kan der stå damer (yderst sjældent herrer!) og komme især store appelsiner i fine kasser. De fleste appelsiner kommer dog i net. Dette styres også af en vægt. En bestemt mængde frugt triller ind i et rør, der er omgivet af plastnet. Her sørger maskiner for at lukke nettet og sætte etiketter på.

Appelsin - dame pakker
Appelsin - dame pakker
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - dame pakker netfrugter
Appelsin - dame pakker netfrugter
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - frugter i net
Appelsin - frugter i net
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - etikettering

I nogle lande eller hos store firmaer får appelsinerne klistret en lille etikette på sig inden pakningen. Det sker mange steder med en helt speciel 'etikettemaskine'.

En meget lille del af appelsinerne bliver ikke overfladebehandlet i hvert fald ikke på traditionel vis. De passerer i stedet en maskine, der pakker frugterne ind i hvert sit stykke plastfolie. Dette beskytter appelsinen imod råd og svamp uden at der bruges traditionel overfladebehandling med voks og thiabendazol. Skrællen på disse frugter er derfor velegnet til marmelade og andet.

Appelsin - frugt i plast
Appelsin - frugt i plast
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - 1 frugt i plast
Appelsin - 1 frugt i plast
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
 

Transport og opbevaring

 

Transport

Størstedelen af appelsinerne kommer hertil fra Middelhavsområdet med lastbil. Frugterne kan ved korrekt opbevaring holde sig i lang tid. Fra lande som Marokko og Israel sejles frugterne det første stykke over Middelhavet i køleskibe eller containerskibe til de store havne som f.eks. Marseille. De kan dog også blive sejlet længere mod nord, eller endda helt til Danmark.

Appelsin - lastbil
Appelsin - lastbil
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …
Appelsin - truck læsser lastbil
Appelsin - truck læsser lastbil
Navn: Appelsin Latinsk navn: Citrus sinensis …

Vi får også appelsiner og andre citrusfrugter fra fjernere egne som Sydafrika, Argentina, Uruguay og USA (Florida). Disse frugter bliver også sejlet til Europa med køle- eller containerskibe og køres evt. det sidste stykke vej med lastbil.

De ankommer ofte til de store havne i Antwerpen, Rotterdam og Hamborg.

 

Opbevaring

Appelsiner indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet.

Ved 2-5°C (og 90-95% RF) kan frugten holde sig i 2-3 uger efter ankomsten. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere og varierer mellem sorterne fra 4 til 14 uger ved korrekt opbevaring.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 uger.