Menu
• Indhold

Ananaskirsebær (Physalis)

Physalis peruviana



frugter i bægre og opskårne

Når man ser et ananaskirsebær, kan man være i tvivl om, hvad det er. En lille lampeskærm af pergament eller en lygte af rispapir. I den skrøbelige indpakning gemmes et sødt og syrligt bær, der smager som en blanding af ananas, passionsfrugt og tomat. Hylsteret er naturens eget værk og beskytter frugten, mens den vokser. Når frugten er plukket, har hylsteret ingen betydning. Ananaskirsebær kan spises, som de er, eller bruges til frugtsalat, marmelade, frugttærte og som cocktailbær i drinks.

 

Generelt

Ananaskirsebær (Physalis) - frugter …

Første gang, man ser ananaskirsebær i en butik, virker det underligt, at der er tale om en eksotisk frugt. Frugten ligner jo mere en lille pyntelig lampe, lavet af rispapir eller pergament.

Indeni findes selve frugten, der er på størrelse med et kirsebær (1,5-2 cm). Farven varierer fra grøngul over gyldengul til orange. Når frugten er gyldengul eller orange, er den moden og indeholder langt større mængder af vitaminer end den mere syrlige og umodne grøngule frugt.

Ananaskirsebær (Physalis) - lamper …

Den spiselige del er selve bærret, både skindet og de bløde frø. 'Lampeskærmen' derimod er blot et af naturens luner med hensyn til at pynte op. Dette hylster er dannet ved, at bægerbladene er vokset ud over bærret og derved beskytter det.

Ananaskirsebær (Physalis) - opskåret …

Inde under det tynde blanke skind er selve frugtkødet, hvori de gule, bløde frø ligger. Frugtkødet har samme farve hele vejen igennem.

Smagen er i første omgang noget syrlig. Bag denne smag gemmer der sig en kraftig aroma og en vis sødme. Smagen er beskrevet som en anelse tomat, passionsfrugt og ananas. Andre mener, den smager af stikkelsbær, men lugter af ananas. Sagen er, at nogle mennesker bliver skuffede over det første bær, de smager. Men har man først spist et par stykker, så er det en af de frugter, man let kan 'gå amok i' (ligesom f.eks. vindruer eller for den sags skyld en pose chips). På vore breddegrader begrænses dette dog ved, at prisen er rimelig høj i forhold til, at et bær vejer ca. 5 gram.

Som nævnt er ananaskirsebær en frugt, der kan nydes frisk. Men i kraft af sin syrlighed og aroma, kan den give et væld af søde ting et eksotisk præg. I frugtsalat er det fint at skære det lille bær over i fire dele. Det kan give et lille knæk eller smæld, når der skæres eller bides i skindet.

Både som puré og hel frugt smager ananaskirsebær fortræffeligt på tærter og kager. Der kan også fremstilles marmelade, gelé, is og kompot af frugten.

Det er kommet på mode at bruge ananaskirsebær som cocktailbær i drinks og frugtpunch. I denne sammenhæg skal man huske på, at det er alkohol og ikke ananaskirsebær, der giver tømmermænd!

Ananaskirsebær er rig på C-vitamin (30 mg pr. 100 g) og Provitamin A samt en del af forskellige B-vitaminer (især B12). Af mineraler findes en del fosfor, jern og kalcium. Der er store mængder af pektin i ananaskirsebær, hvilket lettere får marmelade og gelé til at størkne.

Frugten egner sig også til nedfrysning.

Umodne frugter siges at være giftige, men dem støder man ikke på i butikkerne herhjemme.

 

Historisk

 

Historie

Ananaskirsebær (Physalis) - mark …

I naturen stammer ananaskirsebær fra højlandet i Chile og Peru. Herfra er frugten for længe siden blevet spredt af indianerne langs Andesbjergene. Det var inka-indianerne, der startede dyrkningen.

Portugiserne, der især tidligere var dygtige søfarere, bragte planten med skibene og udplantede den på de forskellige ruter. Ananaskirsebær har et stort indhold af C-vitamin, der er et godt middel mod skørbug (C-vitamin-mangel), som førhen var en udpræget lidelse blandt søfolk. I 1800-tallet blev den plantet ud ved Kap Det Gode Håb i Sydafrika, hvor den hurtigt forvildede sig.

Det var boerne i Sydafrika, der for alvor blev opmærksomme på plantens muligheder. For første gang blev ananaskirsebær dyrket i større omfang, men på et helt andet kontinent. Man kan derfor i litteraturen somme tider læse, at ananaskirsebær stammer fra Sydafrika. På en måde kan man da også sige, at plantens kommer- cielle historie først starter her. Det var fra Sydafrika, at dyrkning af ananaskirsebær blev spredt ud i verden - ja, endda tilbage til Andesbjergene!

I dag dyrkes frugten i større omfang i Australien, New Zealand, Indonesien (Java), Indien, Kenya, Madagaskar, Sydafrika, Chile, Peru, Ecuador og i særdeleshed Colombia, hvor de bedste eksemplarer kommer fra.

I de senere år er betydelige arealer blevet beplantet i Middelhavsområdet. Det kan formodentlig få prisen ned på denne lækre frugt.

 

Historien bag navnet

Navnet ananaskirsebær kan godt forvirre lidt. Frugten er hverken ananas eller kirsebær. Hvorfor så navnet? Grunden til, at ananas er kommet med i navnet, skyldes at mange mener, at frugtsmagen minder noget om ananas.

Inde i 'lampen' (hylsteret) sidder der et lille bær på størrelse med et kirsebær. Det har dog intet tilfælles med kirsebær andet end størrelsen (og så det, at de begge er frugt). Når små eksotiske frugter har skullet navngives, har der været en tendens til at frugterne skulle hedde noget velkendt i samme størrelse. I dette tilfælde er det blevet kirsebær, men ligeså ofte er det blevet stikkelsbær.

Frugten kaldes da også på flere sprog for kapstikkelsbær (engelsk: Cape gooseberry og tysk: Kapstachel- beere). Dette navn kan man derfor også støde på i dansk litteratur, selvom frugten altså heller ikke er et stikkelsbær. Ved Kap Det Gode Håb, der er Afrikas sydspids. Her har man længe dyrket ananaskirsebær som et middel til søfolkene mod skørbug. Deraf navnet kapstikkelsbær.

Frugten markedsføres ofte under slægtsnavnet physalis. Man skal så lige være opmærksom på, at der findes andre physalis'er end ananaskirsebær. At købe en pose physalis-frø vil højst sandsynligt give en anden plante end den, man i denne sammenhæng regner med.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Ananaskirsebær (Physalis) - mand …

Planten er en flerårig staude eller urt, der bliver mellem 1 og 2 meter høj. Bladene er hjerteformede og som regel en smule takkede. De kan blive 5-15 cm lange og 4-10 cm brede. I subtroperne er planten en-årig. Hele planten har små hår, især på stængel og undersiden af bladene. Det kan give disse plantedele et gråligt skær. Ellers er planten grøn med et svagt lilla skær på bladets nerver (bladstrengene).

Ananaskirsebær (Physalis) - mand …

I naturen er planten en anelse klatrende, det vil sige den lader sine sidegrene vokse ud over planterne i nærheden. Dette kontrolleres i marken med talrige snore, der dirigerer plantens grene præcist, hvor man ønsker dem hen nærmest som en marionetdukke.

Botanisk set er frugten et bær.

 

Produkt: Konserves

Ananaskirsebær (Physalis) - glas …

Ananaskirsebær har i længere tid hørt til blandt de populæreste af eksotiske frugter. Derfor er flere firmaer begyndt at satse på andre produkter end den friske frugt. Det er især i Colombia og Sydafrika, hvor der dyrkes friske ananaskirsebær i store mængder. Mange gange er der simpelthen ikke plads til alle de høstede bør i flyene. Denne overproduktion bliver så udnyttet ved, at andre virksomheder opkøber dem og koger (sylter) frugterne. Syltede ananaskirsebær har endnu ikke rigtigt vundet indpas på det europæiske marked.

Ananaskirsebær (Physalis) - æske

Andre firmaer tørrer frugterne som en slags sund slik.

Der er ikke en gammel tradition for at soltørre ananaskirsebær. Derfor tørres frugterne efter moderne principper i ovne (dehydrering). Tørrede ananaskirsebær har næsten ikke mistet vitaminerne og mineralerne. Indholdet er endda større pr. 100 g end for den friske frugt, da vandindholdet er væk. Det gør tørret ananaskirsebær til en syrlig oplevelse på grund af det høje indhold af C-vitamin. De tørrede frugter smager dog fortræffeligt sammen med andre sødere tørrede frugter.

Ananaskirsebær (Physalis) - tørret …
Ananaskirsebær (Physalis) - tørret frugt i plast
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …
Ananaskirsebær (Physalis) - tørret …
Ananaskirsebær (Physalis) - tørret frugt tæt på
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …

Endvidere kan de tørrede frugter blødes op i vand og bruges som friske frugter i desserter.

 

Produkt: Medicin

I flere lande bruges plantens blade medicinsk. Der er dog ikke angivet nærmere, hvad de gavner. I Mexico bruges et afkog af bægerbladene (lygterne) til at kurere sukkersyge.

 

Produkt: Hobby

Ananaskirsebær er nok den nemmeste plante at dyrke selv af de eksotiske frugter, hvis man vil være nogenlunde sikker på også at få frugter. Frøene fra et bær er mere end rigeligt. De er spiredygtige i ca. et år. Frøene sås i december-januar og holdes inden døre til maj måned, hvorefter de kan plantes ud som en staude. I september-oktober kan man så høste sine hjemmeavlede 'eksotiske' frugter!

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra tropiske egne, hvor den vokser i 630 til 1.900 meters højde over havets overflade.

Nær ækvator er der varmt hele året rundt i disse højder. Det giver det bedste resultat og gør det muligt at dyrke frugten året rundt.

Planten har dog vist sig at være meget tolerant overfor temperatursvingninger, endda længere kulde- perioder (dog ikke frost). Derfor er det muligt at dyrke planten i subtropiske områder. Faktisk kan den også dyrkes i Danmark, hvis den sættes ud i maj måned efter spiring og vækst indendørs. Regelen er dog at, hvor der kan dyrkes vin, kan der også dyrkes ananaskirsebær. For meget fugt i høstperioden ødelægger frugtdannelsen og meget høje temperaturer sætter planten i en slags dvale.

 

Vækst

Ananaskirsebær (Physalis) - små …

Ananaskirsebær formeres ved frø. I et bær er der næsten frø nok til at beplante en hel mark. Som udgangspunkt skal der bruges ca. 70 g frø til en hektar. Frøene sås i en mistbænk med 4-5 centimeters afstand eller i små bægre. Frøene lægges lige under overfladen (0,5-1 cm).

Da der er tale om en rigtig ukrudtsplante, stiller ananaskirsebær ikke de store krav til jordbunden, men ydelsen bliver størst i sandet jord.

Ananaskirsebær (Physalis) - mand …

Når de spirede frø er vokset ud til en lille robust plante, kan de plantes ud i marken. De plantes ud i rækker, så sidegrenene kan brede sig på langs af rækken, nærmest som en vinmark.

En anden metode er, at lade sidegrenene vokse ud på tværs af rækkerne. Men uanset, hvilken metode der bruges, så er det nødvendigt at binde snore op, der dirigerer grenenes retning at vokse i. Hele planten har brug for meget varme og lys for at trives. Derfor duer det ikke, at planten skygger for sig selv.

Ananaskirsebær (Physalis) - sidegrene
Ananaskirsebær (Physalis) - sidegrene
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …
Ananaskirsebær (Physalis) - sidegrene …
Ananaskirsebær (Physalis) - sidegrene tættere på
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …
Ananaskirsebær (Physalis) - mænd …

Over planterne er der et stativ, hvorpå de talrige snore kan hænge.

Det skal dog understreges, at det især er i Colombia, man hænger planterne op med snore. Det giver en større blomstring.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Ananaskirsebær (Physalis) - blomst …
 

Ananaskirsebær kan i troperne blomstre hele året rundt. Blomstringen starter kort tid efter, at planten er blevet bundet op og fortsætter længere opad, efterhånden som planten skyder langs snorene. Blomsterne sidder i bladakserne. De fem blade er gule og bliver blåviolette ind mod centrum. De smukke blomster, der er typiske for natskyggefamilien, kan blive indtil 2 cm i diameteren. Høje temperaturer har en tendens til at undertrykke blomstringen. Planten er selvbestøvende.

Ananaskirsebær (Physalis) - blomst …

Modningen følger blomstringen, således at der kan sidde høstmodne frugter nederst, mens der er blomster i toppen.

Mens frugten modnes, vokser bægeret ud og dækker til sidst fuldstændigt frugten. I starten er dette bæger, der kan ligne en lille havelampe, grønt og 5-tandet. Det er disse 5 tænder, der vokser ud og omslutter frugten. man kan derfor godt åbne bægeret ind til frugten uden at flække det. I starten er bægeret tæt besat med små hår ligesom planten.

Før modningen af frugten skifter bægeret farve til bastgul. Man kan også sige, at bægeret visner og bliver som en slags pergamentpapir. Bægeret beskytter frugten, mens frugten hænger på planten og videre under transporten. Men når frugten først er rigtig moden, kan bægeret blive en fare for frugten, da det er meget modtagelig overfor fugt og derefter skimmel.

 

Pasning

Ananaskirsebær (Physalis) - 2 damer …

I plantagen skal jorden helst gødes og luges, da planten er hurtigtvoksende og noget næringskrævende, hvis ydelsen skal blive stor. Planten er dog ikke nær så sart som dens nære slægtninge, men den kræver store mængder vand. Der skal derfor kunstvandes i tørre perioder.

Det største arbejde ligger dog i at få bundet planterne op. Hvis dette ikke gøres, vil sidegrene vokse langs jorden og filtre ind i hinanden. Det ville give færre frugter, der oven i købet er af en dårligere kvalitet. Snorene hænger ofte ned fra et træværk, der ligeledes er arbejdskrævende, mens det bliver tømret sammen.

Ananaskirsebær (Physalis) - damer …

Da hele planten har brug for lys og varme, er det ikke ligegyldigt, hvordan planten hænges op. Samtidig luges selve planten jævnligt ud for overflødige blade, så de ikke skygger for planten selv.

Hvis jorden ikke er ordentlig drænet, kan forskellige orme og virus angribe planten. Det er især udenfor plantens naturlige vokseområde, at planten kan blive angrebet. De fleste angreb kan dog undgås, hvis der sker en jævnlig rotation af de forskellige afgrøder indenfor det samlede dyrkningsareal.

 

Høst og pakning

 

Høst

Da der er stor forskel på, hvornår frugterne modnes både på planten og mellem planterne indbyrdes, skal marken jævnligt efterses for høstmodne frugter. Ananaskirsebær høstes en anelse før de er modne. De kan eftermodne ved stuetemperatur.

Ananaskirsebær (Physalis) - folk …

Selvom frugten sidder inde i bægeret, høstes bægeret altid med. Bægrene må dog ikke være våde under høst, da det kan forårsage forrådnelse. Bægeret beskytter frugten under transporten og gør frugten meget dekorativ. Stilken over bægeret kan let vristes fra planten med fingrene. De høstede frugter smides ned i kurve. Her virker bægeret som en støddæmper. Selv når kurven er helt fyldt, er der ingen problemer med at bære den hjem til gården. Indholdet vejer næsten ingenting.

Nogle steder ryster man planterne, hvorved de høstmodne frugter drysser af. derved sikres en ensarter kvalitet i frugterne.

En god plante kan give ca. 300 frugter. I plantager kan den årlige ydelse komme op på 13 t pr. ha.

 

Pakning

Ananaskirsebær (Physalis) - pakkedamer

Pakningen af ananaskirsebær er ret tidskrævende og pladskrævende. Hver enkelt frugt skal tjekkes, før den sendes af sted til os. Da frugten sidder inde i den fine 'lygte', og skal blive siddende derinde, må lygten åbnes og lukkes igen.

Ananaskirsebær (Physalis) - pakkedame …

Det gøres af nogle meget erfarne og dygtige damer. Hver dame tjekker en hel kasse med ananaskirsebær. Med to-tre fingre kan damerne åbne og lukke 'lygten' før et almindeligt øje næsten kan registrere, hvad der foregår. Damerne kan endda foretage bevægelsen i begge hænder på én gang.

Ananaskirsebær (Physalis) - bæger …

Damerne tjekker, om der er noget galt med frugten. Det kan være, at et insekt har forvildet sig ind i bægeret og spist af frugten. Så smides den væk. Det kan også være, at frugten er god nok, men at der er begyndt at komme skimmel på bægeret. Så fjernes bægeret. De små orange kugler kan så sælges til lokale supermarkeder eller butikker, eller de kan sælges videre til konservesindustrien.

Ananaskirsebær (Physalis) - bæger …

Det er sjældent, at ananaskirsebær kommer til Europa uden bægeret. Men man skal altså ikke blive overrasket, hvis der står et bæger med de små kugler i butikken. Det er den samme frugt.

Frugterne med bæger skal nu pakkes færdig. Der findes mange forskellige former for indpakning. Det kan være plastikbægre med varieret udseende: høje, lave, aflange, runde o.s.v. mange supermarkeder sælger frugterne stykvis.

Ananaskirsebær (Physalis) - plastindpakning
Ananaskirsebær (Physalis) - plastindpakning
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …
Ananaskirsebær (Physalis) - netbægre …
Ananaskirsebær (Physalis) - netbægre fra ECUADOR
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …

Derfor pakkes de også i kasser af forskellig størrelse. Fælles for alle slags indpakning er, at der skal være ventilation. Ellers kan fugten ikke trænge ud og vil i stedet skabe risiko for, at bægrene får mug (skimmel). Alle æsker bliver vejet, inden de sendes videre.

Ananaskirsebær (Physalis) - vejning
Ananaskirsebær (Physalis) - vejning
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …
Ananaskirsebær (Physalis) - kvinde …
Ananaskirsebær (Physalis) - kvinde + mande
Navn: Ananaskirsebær (Physalis) Latinsk navn: …
Ananaskirsebær (Physalis) - ventilatorer …

Alle frugter, der er på lager, skal så vidt muligt have ventilation. Derfor har pakkeriet et specielt lagerrum med store ventilatorer, der blæser tør luft.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Ananaskirsebær kommer hertil med luftfragt (air cargo). Men, da frugten har en ret lang holdbarhed, gøres der i øjeblikket forsøg på at afsende større mængder i containere. Det gør transporten en anelse billigere, men skyldes først og fremmest, at det bliver sværere og sværere at finde plads til frugterne i flyene.

 

Opbevaring

I forhold til mange andre eksotiske frugter, har ananaskirsebær en temmelig lang holdbarhed. Ved 10-16°C (og 80% RF) kan frugten holde sig i op til 1-2 måneder efter ankomsten.

Disse forhold kan være svære at lave i almindelige hjem. Det tilrådes derfor at spise frugterne nogenlunde hurtigt efter køb. De egner sig ikke til opbevaring i køleskab og bør opbevares i tør luft.

I svaleskab er holdbarheden ca. 1 måned og ca. 5 dage ved stuetemperatur.

Bægeret bør have en lysebrun farve, nogenlunde som bast. Der kommer let skimmel på bægeret. Disse frugter bør man undgå et købe, da frugten indeni sikkert er for dårlig.