Akee

Det skal siges med det samme: Dette er ikke en frugt at spise for ukyndige! Med mindre, man er sammen med en virkelig kender af frugten, bør man undgå at sætte tænderne i den. Den spiselige del af frugten er nemlig giftig, når frugten er umoden og når frugten er overmoden selv når frugten kan spises, findes der dele af frugten, der er giftige. Så er det sagt!

Derefter skal det så også siges, at der findes masser af mennesker på kloden, der ved, hvordan frugten skal behandles og som elsker at spise den.

Selve frugten er 5-10 cm lang og 4-5 cm bred. Frugten er bredest i modsatte ende af stilken. I centrum af denne ende er frugten indad rettet.

Den grønne stilk munder ud i den orangegule eller rødorange frugt i noget, der kan minde om en flaskehals. Derefter bliver frugten gradvist bredere. Skallen er glat og læderagtig. På langs af frugten går der 6 mere eller mindre tydelige riller.

Ved modenhed viser det sig dog, at skallen er en slags frøkapsel, der er tredelt. Fra bunden og et godt stykke op ad frugten flækker denne kapsel langs hver anden rille og giver frugten et ret særpræget udseende. Nedefra, hvor åbningen er størst, ser det ud til, at 1-3 mørke øjne stirrer på én - nærmest som et vredt rumvæsen. Det er de 1-3 store sorte frø, der ikke kan spises. Den spiselige del af frugten er den hvidgule frøkappe, der sidder bag på det sorte frø.

Akee - 3 gule frugter nedefra
Navn: Akee Latinsk navn: Blighia sapida Familie: …

Akee - 3 frø i frugt
Navn: Akee Latinsk navn: Blighia sapida Familie: …

Frugten er moden præcis, når kapselen åbner sig. Brækkes de 3 dele af skallen helt op, kan man se, at de 1-3 frø med frøkappe har ligget i hvert sit rum. De ligger indhyllet i et lyserødt væv, der er giftigt. Hvis 'hjernemassen' (frøkappen) skal spises, skal man være meget nøjagtig med at fjerne det lyserøde væv omkring frøkappen og endda helst vaske fingre bagefter!

Den spiselige kødede frøkappe er så til gengæld meget næringsrig og fedtholdig (ca. 20%). Smagen er mild og aromatisk, nærmest nøddeagtig. Frugten kan spises rå, kogt, stegt eller bagt.

På Jamaica hedder nationalretten 'Sauteed'. Den består af kogt eller stegt torskefisk og akee. Retten bliver ofte tilsat karry.

Akee er også Jamaicas nationalfrugt. Så populær er den. De fleste på øen foretrækker stegt akee om morgenen frem for mere traditionel morgenmad som f.eks. bacon og æg.

Træet stammer i naturen fra Guinea Kysten i Afrika, nærmere bestemt fra Cameroun til Sierra Leone.

Det var den berømte (og berygtede) Kaptajn Bligh (kendt fra filmatiseringen af 'Mytteriet på Bounty'), der i slutningen af 1700-tallet bragte akee til Caribien sammen med brødfrugt som billig og næringsrig føde til datidens sorte slaver.

Brødfrugt blev aldrig den store succes hos slaverne, hvorimod der blev taget godt imod akee. Mange slaver kendte frugten i forvejen fra deres hjemegn i Afrika. I de områder i Caribien og Mellemamerika, hvor der bor mange efterkommere af slaver, vokser der derfor også mange akee træer.

Frugten er også meget værdsat i træets naturlige vokseområde i Vestafrika.

Træet er i dag vidt udbredt i troperne (endda også i subtroperne). Dyrkningen er dog størst på Jamaica, i Brasilien, Florida (USA) og Vestafrika.

Af en eller anden grund trives træet ikke i Sydøstasien.

På grund af mange dødsfald efter spisning, er det forbudt at dyrke frugten i mange af USA's stater.

I skarp kontrast til dette er akee i dag Jamaica's nationalfrugt og frugten er en vigtig ingrediens i landets nationalret, sauteed.

På spansk hedder den seso vegetal. Direkte oversat betyder det: vegetabilsk hjerne. Det hentyder til, at den spiselige frøkappe i udseende kan minde om en hjerne.

Det latinske navn, Blighia, har frugten fået efter Kaptajn Bligh, der er kendt fra 'Mytteriet på Bounty'

Bladene er elliptiske, nærmest fjerlignende, let skinnende, grønne og flotte.

Der er tale om et ganske smukt træ. Især når træet er oversået med røde frugter. Ved første øjekast kan frugterne ligne røde peberfrugter (selvom peberfrugter slet ikke vokser på træer).

Modne frugter kan godt have forskellige farver på det samme træ, fra lyst gule over gulorange til orangerøde. Nogle frugter kan endda være lyse med røde pletter. Noget tyder på, at jo mere rød frugten er, desto mere sol har den fået. Botanisk set er frugten en nød, hvor den spiselige del, frøkappen er svulmet op.

Lidelsen kaldes for jamaica-forgiftning, fordi der vokser så mange træer på Jamaica.

Selve stoffet, der forårsager forgiftningen hedder hypoglycin.

Giften forårsager ændringer i leveren og har en blodsænkende virkning, der i sidste ende ofte kan ende med dødsfald. Kroppens celler dør på en måde af sult.

I troperne vokser planten bedst i indtil 650 meters højde. Den vokser dog også i enkelte subtropiske områder.

Blomsterne har en kraftig duft, der også bruges til fremstilling af parfume.

Hvis frugterne skal blive store, må der vandes jævnligt i tørre tider.

Høstes frugterne umodne eller overmodne, er frugterne nemlig giftige. Ved forgiftning ligger dødeligheden et sted mellem 50% og 80% uanset om man kommer hurtigt eller sent til en erfaren læge!

Hovedreglen er, at man høster nyåbnede frugter om morgenen. De må nemlig ikke være åbne i ret lang tid, da frugtkødet samtidig misfarves. Nedfaldne frugter smides væk.

Frugterne er modne kort før de åbnes. Men det kræver et erfarent øje at kunne se, hvornår det er rette tidspunkt.

Det er dog sjældent, at frugten overhovedet kommer til vores verdensdel. Det sker dog undertiden i vinterhalvåret.

Vær opmærksom på at få alt lyserødt væv væk fra den spiselige frøkappe. Det meste sidder i modsatte ende af frøet.