Menu
• Indhold

Acerola

Malpighia punicifolia og Malpighia glabra



5 hele + 2 halve

Acerolaen er en vitaminbombe. Sprængfuld af C-vitaminer og så sur, at end ikke fuglene tager den, når den sidder på busken. Frugten er lille, 2-3 cm lang og ligner et kirsebær. Med lidt god vilje kan man måske lære at kunne lide smagen af i den friske acerola. Ellers kan saften bruges i alle slags drikke eller frugtsalat i stedet for citron. Acerolaen vil man næppe finde i en dansk forretning. Vil man smage denne frugt, må man rejse til Caribien eller Sydamerika, hvor den dyrkes.

 

Generelt

Acerola - 5 hele + 2 halve

Ligesom en håndgranat kan have en ganske stor effekt, når den først er blevet kastet, så er der her tale om en ganske lille frugt med 'sprængstof' i. Acerola er ganske enkelt en vitaminbombe. Normalt regnes citron og appelsin for gode kilder til at få sin daglige dosis af C-vitamin. Her ligger indholdet på 40-50 mg pr. 100 g. Hos acerola ligger det på 1.500-3.000 mg pr. 100 g så højt, at man kan måle det på en brevvægt!

Frugten er som regel 1-3 cm stor og minder meget i udseende om et kirsebær. Overfladen kan være svagt ribbet (3 ribber), men altid glat. Farven er oftest postkasserød (sjældnere orangegul). Skindet er tyndt og skrøbeligt. En frugt vejer 3-5 g, men i plantagerne på Puerto Rico kan man støde på eksemplarer, der vejer 20 g.

Acerola - 2 røde frugter i græs
Acerola - 2 røde frugter i græs
Navn: Acerola Latinsk navn: Malpighia punicifolia …
Acerola - 2 lysere frugter
Acerola - 2 lysere frugter
Navn: Acerola Latinsk navn: Malpighia punicifolia …
Acerola - 1 hel + 1 halv

I midten af det orangerøde frugtkød er der 3 trekantede frø, der sidder godt fast til frugtkødet.

Frugtkødet er både sprødt og blødt samt saftigt. Smagen er syrlig på grund af det høje indhold af C-vitamin og ascorbinsyre. Der findes også varianter, der både er sure og søde, men ellers mangler frugten aroma.

Hvis viljen er der, kan man lære at holde af smagen i den friske frugt for den er jo sund! (For mange kan det sammenlignes med viljen til at kunne lide grønkål og spinat).

Ellers er det en glimrende idé at bruge saften i stedet for citron i alle slags drikke. Saften kan også hældes over en frugtsalat med sødlige frugter.

Lokalt bruges acerola til at lave en ekstra lækker marmelade eller gelé. Det er også almindeligt at blande saften i is, så de får en frisk smag samtidig med at de bliver sundere.

Når der står: 'Beriget med C-vitamin' på juice kartoner og andre levnedsmidler, så kan der ofte være tale om, at produktet er tilsat acerolasaft. Så acerola er et af disse ukendte elementer, som maven alligevel har stiftet bekendtskab med men i dette tilfælde er der ingen grund til at beklage sig!

Udover det ekstremt høje indhold af C-vitamin, der kan være så højt som 4,7 g pr. 100 g i umodne frugter, så findes der da også andre vitaminer i frugten. Men ingen af dem kan siges at være værd at gå efter ved denne frugt. Indholdet af mineralerne kalcium og jern er moderat, mens fosfor og kalium ligger i underkanten. Frugten består hevedsagelig af vand, men indeholder også 0,7-1,8 g protein.

 

Historisk

 

Historie

Acerola - grene foran caribisk …

Plantens naturlige udbredelsesområde strækker sig fra Amazonas i Sydamerika over Mellemamerika og de Caribiske Øer til det sydlige Texas i USA. Her har den levet et ganske ubemærket liv som en frugt, man da godt kunne lave en fin marmelade af eller gnaske i indtil man fik analyseret det høje indhold af C-vitamin og ascorbinsyre.

Søfolk havde allerede for længe siden bittert erfaret, at mangel på C-vitamin gav skørbug. Dette blev så forebygget ved at medbringe kartofler og citrusfrugter på lange sejladser. Men i efterkrigstiden og frem til 1970'erne gjorde medierne opmærksomme på, at C-vitamin kunne forebygge forkølelse og nærmest fjerne forkølelsen, hvis den allerede var dukket op. Desuden kunne man bare æde løs af C-vitaminpiller uden at det gav bivirkninger. Det sidste er der for nylig sået kraftig tvivl om.

Det satte gang i salget af disse piller (indtil man fandt ud af, at så stort var miraklet vist heller ikke).

Opmærksomheden blev derfor kraftigt rettet mod acerola'en som en slags 'naturens vitaminpilleglas'.

Acerola blev nu plantet i alle tropiske egne med store forhåbninger. Planten kunne endda også tåle udplantning i subtroperne. Men plantens sejrsgang blev hurtigt bremset, da det viste sig, at det var billigere at fremstille syntetisk ascorbinsyre. Desuden er frugten for skrøbelig som eksportfrugt.

Der findes dog en betydelig saftindustri. Især i den nordlige del af Sydamerika er klimaet godt for dyrkning af acerola.

For nylig er acerola blevet lanceret herhjemme som tilsætning til et syrnet mælkeprodukt (sammen med appelsin). I reklamerne fortæller det danske firma, at de er draget ud i den brasilianske jungle og har opdaget denne frugt. Den tur kunne de godt have sparet sig og i stedet bare have kontaktet et af de firmaer, der udbyder acerola som puré eller koncentrat …

 

Historien bag navnet

Acerola er frugtens spanske navn og navnet, man hyppigst støder på i forbindelse med denne frugt.

Acido betyder syrlig på spansk og det engelske ord for syre er, acid. Så mon ikke der tænkes på den syrlige smag i navngivningen.

Frugten er en enkelt gang benævnt barbadoskirsebær på dansk. Dette navn er noget misvisende. Acerola stammer ikke kun fra Barbados i Caribien og det er ikke et kirsebær (selvom det godt kunne ligne).

Barbadoskirsebær hænger dog sammen med andre sprogs andre navne for frugten og dem er der mange af. Her er nogle oversatte eksempler: Vestindisk kirsebær, jamaica kirsebær, puertoricanske kirsebær og kirsebær fra Antillerne. Det er et typisk eksempel på, at koloniherrerne navngav den 'nye lokale' frugt efter noget, de kendte hjemmefra og så tilføjede lokalitetens navn.

Frugten har 2 latinske navne. Malpighia glabra regnes for den vilde plantes botaniske og mest korrekte navn, hvorimod Malpighia punicifolia kun bruges om den forædlede plante. I øvrigt dyrkes 2 nære slægtninge, Malpighia urens og Malpighia coccigera, på samme måde og med det samme formål, men i mindre omfang i Sydøstasien.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Acerola er en tæt busk eller et lille træ, der bliver 3-5 m højt. Det stedsegrønne træ har en kort stamme og mere eller mindre hængende grene. Ulogisk nok, så er bladene større (ca. 5 cm) på tynde grene end på de kraftigere grene. I små plantager sørger man ofte for at have unge og derved mindre buske frem for træer.

Acerola - busk
Acerola - busk
Navn: Acerola Latinsk navn: Malpighia punicifolia …
Acerola - blade og 3 blomster
Acerola - blade og 3 blomster
Navn: Acerola Latinsk navn: Malpighia punicifolia …

De modsatte blade er ofte bølgede i kanten. Formen varierer fra oval til elliptisk lancetformet. Bladene bliver 2-8 cm lange og 1-4cm brede. De er mørkegrønne og skinner på oversiden. Bladstilken er kort.

Blomsterne og dermed frugterne sidder som regel i grupper på 2-4 ved foden af bladstilkene.

Acerola - frugter på grene

Der er tale om en meget smuk plante, der anbefales i troperne som pyntetræ eller hækplante. Man ønsker især, at træet bliver plantet i nærheden af legepladser, så børnene kan plukke de sunde frugter.

Acerola - 1 mørkerød frugt

Botanisk set er frugten en stenfrugt.

 

Produkt: Marmelade

Det har længe været en tradition i dyrkningslandene at koge frugterne med sukker, så der fremstilles en ekstra lækker marmelade eller gelé. Så vidt vides er der dog ingen industriel produktion.

 

Produkt: Saft

Acerola - koncentrat i glas

Saften eller juicen fra acerola er et af de produkter, som vi jævnt tit stifter bekendtskab med, dog uden at vide det. Mange produkter taber en stor del af deres naturlige indhold af C-vitamin under opvarmning. For at kompensere for dette tab, er acerolasaft med dets høje indhold af C-vitamin en god erstatning. Levnedsmiddelindustrien køber derfor produktet og tilsætter det til mange forskellige produkter som f.eks. juice og is.

Saften kan endvidere inddampes til et pulver, der også anvendes på forskellige måder. Eksempelvis anvendes det i forskellige vitamin-præparater. Den største produktion af acerolasaft (koncentrat) finder sted i Puerto Rico i Caribien efterfulgt af Florida (USA).

Acerola - puré i glas

Acerola kan endvidere laves til puré, der også kan anvendes i saftindustrien eller eksempelvis kan tilsættes syrnede mælkeprodukter.

 

Produkt: Medicin

Frugterne anses for gavnlige overfor diarré, dysenteri, forkølelse, hoste og leversygdomme.

 

Produkt: Træ og bark

Veddet, som er hårdt og tungt, bliver brugt til fremstilling af mindre redskaber, da stammen hverken bliver tyk eller høj.

Barken bliver anvendt til farvning af garn og stof.

 

Klima og vækst

 

Klima

Planten stammer fra tropiske egne og trives bedst ved høj varme og nogen fugtighed. Alligevel kan planten også vokse i varmere subtropisk klima, men tåler dog ikke frost. Ældre træer kan for en meget kort periode overleve temperaturer ned til -2°C.

Acerola kan klare en lang periode med tørke og tåler ikke at stå i vand ret længe.

 

Vækst

Acerola formeres ved frø eller stiklinger. Det er dog maksimalt halvdelen af frøen, der kan spire. Ved at bruge stiklinger sikres en mere ensartet smag i frugterne. Samtidig vil disse planter blomstre og sætte frugt meget tidligere. Afskårne plantedele fra acerola har meget let ved at slå rødder.

De små planter plantes ud i en afstand af 3-4 meter. De plantes bedst ud i veldrænet jord med et dybt muldlag. Jorden skal helst have en pH-værdi over 5,5. I surbund skal jorden tilsættes kalk.

Planterne begynder tidligt at blomstre og sætte frugt, men yder bedre, når de er 3-4 år gamle.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Acerola - 2 blomster

Den træagtige busk (eller det lille træ) kan blomstre hele året rundt.

Der kan både være frugter og blomster på én gang. I varme og fugtige områder, hvor planten har det ekstra godt, kan planten blomstre og sætte frugt i 5 omgange.

Acerola - blomst

Blomsterne er violette eller rosa og ganske smukke. Størrelsen ligger omkring 1-2,5 cm i diameteren. Bægeret er bølget og består af 6-10 kirtler uden stilk. De 5 kronblade, som gør blomsten smuk, er frynsede og krogede. blomsten har 10 støvdragere.

Acerola - 2 blomster og nøgne grene

Blomsterne sidder i grupper på 2-4 på lange stilke ved bladenes basis på grenene. De bestøves af forskellige insekter. Ved bestøvning af bier øges antallet af frugter. Der går kun 3-4 uger fra bestøvning, til frugterne er modne.

 

Pasning

Acerola er en busk, der helst skal stå frit, så solen kan skinne på busken eller træet fra alle sider. Ukrudt skal også af denne grund holdes væk i en ring rundt om træet. I områder med længere tørtid, er det nødvendigt at kunstvande, hvis ydelsen skal være høj.

Antallet af frugter bliver forbedret, hvis man beskærer træet en anelse efter en periode med høst. Træerne får som regel gødning 2 gange om året.

Indholdet af C-vitamin er højere, mens frugten er umoden. Dette gør frugten meget, meget syrlig i denne periode og beskytter frugten med det sarte skind mod sultne insekter og fugle. Man kan derfor tit se frugter, der har små 'bidemærker' fra ubudne gæster, der har opgivet måltidet.

 

Høst og pakning

 

Høst

Acerola - mange frugter på grene

Når planterne er 3-4 år gamle, er ydelsen høj. Sådan fortsætter det de næste ca. 15 år.

Acerola - hånd med frugt

Da skindet er meget sart, bliver frugter beregnet til salg plukket meget varsomt. De plukkes, når frugterne er fuldmodne. Til juiceindustrien høstes frugterne, når farven skifter fra gul til rød. Der høstes hver 1-3 dag, da frugterne modnes på forskellige tidspunkter.

I plantager, hvor produktionen går til saftindustrien, kan en hektar med acerola give op til 60 tons frugt om året. Et enkelt træ giver 10-30 kilo frugt om året.

 

Pakning

Pitanga - frugter i pose

Acerola er ikke en frugt, der bliver eksporteret. Man vil derfor kun i troperne kunne støde på frugterne på det lokale marked. Her sælges frugten ofte i små plastikposer.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Acerola er erklæret uegnet til eksport på grund af sin sarthed og sit høje vandindhold.

 

Opbevaring

Der foreligger kun få oplysninger om opbevaringen af acerola. Normalt spises den fra hånden eller laves til saft, marmelade eller gelé med det samme. Det er muligt at opbevare frugterne op til 3 dage ved en temperatur på 7°C.

Holdbarheden kan muligvis forlænges en anelse, hvis frugterne behandles varsomt, så de ikke væsker. Under alle omstændigheder skal frugterne opbevares tørt. Halvmodne frugter kan opbevares et par dage længere.

Ved opbevaring til senere brug skal frugterne nedfryses til minimum -12°C.