Menu
• Indhold

Abrikos

Prunus armeniaca



6 hele frugter

Abrikosen kan man altid kende på den dybe fure ned over frugten. Den minder om en rumpe med to baller. Frugten stammer fra Kina, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Friske abrikoser kan virke lidt tørre. Det skyldes, at de ikke eftermodner, når de er plukket. Når abrikoser skal bruges til konserves, fjerner man skindet med vanddamp eller kaustisk soda. Det får skindet til at trække sig sammen, så det let løsnes fra frugtkødet. Tørrede abrikoser bruges til friske og søde marmelader og desserter.

 

Generelt

Abrikos - 6 hele frugter

Når man tænker på, at næsten alle mennesker kender navnet og smagen af abrikos, så er det egentlig underligt, at det kun er et fåtal herhjemme, der kender den friske frugt. Det er der flere grunde til.

For det første høstes friske abrikoser før de er helt modne og taber i modsætning til fersken og nektarin en del af smagen under eftermodningen. Derfor er friske abrikoser herhjemme ikke helt så spændende som fersken og nektarin. For det andet er det smagen af den forarbejdede abrikos (der har modnet færdig på træet) vi kender fra et hav af produkter som marmelade, grød, sodavand, kager osv.

Abrikos - 6 hele frugter + 3 halve

Abrikos er en 3-5 cm stor frugt med en form, der varierer fra kuglerund til oval (æggeformet). Man kan dog være heldig at støde på eksemplarer i Sydeuropa, der kan blive op til 8 cm i længden og med en fantastisk smag. Karakteristisk for abrikos (samt i mindre omfang hos fersken, blommer osv.) er den dybe fure, der går fra stilkenden til blomsterenden og ligesom halverer frugten langs den ene side. Det kan, for den fantasifulde, få frugten til at minde om en rumpe med to baller …

Da frugtkødet hos abrikos er noget tørt, kan man som regel med fingrene dele frugten over i to halvdele langs denne linie.

Abrikos - frugter på træ

Frugtens farve varierer fra blegt gul over orange til kraftigt orange med røde kinder (på den side, der har fået mest sol). Det skyldes, at der er talrige sorter af abrikos. Derfor varierer skindet også fra fint lådden (som fersken) til et glat og mat skind.

Abrikos - 6 halve frugter

Frugtkødet har en hvid, gul eller kraftig orange farve. Det sidste kan, måske ikke helt overraskende, kaldes abrikosfarvet. Frugtkødet kan virke en anelse tør og melet, men kan også være meget saftigt. Smagen er lidt overraskende ikke så typisk abrikos, som man kunne forvente. Det skyldes, at smagen træder tydeligere frem efter konservering og sammen med sukker samt, at konserverede frugter har fået lov til at blive solmodne.

Alligevel er friske abrikoser meget velsmagende med en frisk syrlighed og en svag sødme. De saftigste frugter har mindre aroma og sukkerindhold.

I midten af frugten er der en flad og glat sten med et frø indeni. Stenen har skarpe kanter og en gråbrun farve.

Stenen bør absolut ikke spises med, men frøet anvendes i industrien til fremstilling af olie samt som erstatning for mandler.

Abrikos - frugter på træ

Friske abrikoser bør først og fremmest nydes friske. Frugten bør skylles før den spises, hvis skindet også skal fortæres. Den spises som en fersken. Gode eksemplarer kan også blendes til en pulp, der er god at blande sammen med appelsinsaft. På denne måde giver abrikossmagen et rigtigt eksotisk præg, der ligger på linie med passions- frugter, guava og mango.

Hvis frugterne er lidt kedelige og melede i smagen kan de også laves til grød, marmelade og lignende. Men til disse ting er tørrede abrikoser langt bedre. De tørrede frugter har modnet færdig på træet og har en langt kraftigere abrikossmag.

Frugten har et rimeligt indhold af C-vitamin (10 mg pr. 100 g) og et indhold af A-vitamin, der overgår langt de fleste frugter. Desuden et højt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalcium.

Syrligheden kommer hovedsagelig fra citronsyre og æblesyre. Den særlige abrikosaroma træder tydeligere frem sammen med sukker.

 

Historisk

 

Historie

Abrikos - abrikossælger fra Frankrig

Abrikos stammer sandsynligvis fra det nordlige Kina. Træet findes vildtvoksende omkring Beijing (Peking). Her har frugten været dyrket i flere årtusinder. Det er fastslået, at den blev dyrket i Kina allerede i år 2.200 f.Kr. træet blev senere dyrket i Babylons hængende haver.

Det tog et par tusinde år før træet nåede frem til Europa. Man mener, at abrikos har bredt sig langs de gamle karavaneruter. Eksperterne mener, at frugterne dukkede op i Rom i det første århundrede efter Kristi Fødsel. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt der kun var tale om frugterne eller om romerne også dyrkede frugterne. De blev i hvert fald altid omtalt som dyre frugter.

Efter Romerrigets fald forsvandt abrikosen fra Europa og dukkede først op flere hundrede år senere, da maurerne trængte op i Spanien og dyrkede abrikoser på sletterne omkring byen Granada. Resten af Europa stiftede først bekendtskab med frugten, da korsfarerne begyndte at importere den.

Frugten dukkede op i England i 1562, men man mener, at franskmændene kendte den allerede i 1400-tallet.

I 1700-tallet blev abrikosen bragt til Californien af katolske missionærer. Her dyrkedes nogle af de bedste abrikoser og USA stod længe for over 90% af den samlede produktion. Det var også her, at man startede med at konservere abrikos, enten som konserves eller ved soltørring.

Det er da også især tørrede abrikoser, vi har stiftet bekendtskab med i Danmark. Godt nok kan træet vokse i landet, men frost om foråret gør dyrkningen meget ustabil. Det er først i de allerseneste år, at vi har kunnet købe friske abrikoser regelmæssigt i begyndelsen af sommeren. Alligevel er smagen og navnet kendt af enhver på grund af de mange konserverede produkter.

Abrikos produceres bl.a. i USA, Spanien, Italien, Frankrig, Ungarn, Israel, Iran, Nord- og Sydafrika, Australien, Indien, Kina og Chile.

 

Historien bag navnet

Abrikos - frugter på træ

Det danske navn følger det tyske, aprikose, det engelske, apricot og det franske, abricot.

Navnet menes at komme ud af følgende linie: fra byzantinsk (gl. tyrkisk), berikok til arabisk, al barque og videre til spansk, albericoque, der så i Frankrig blev til abricot.

Det latinske navn armeniaca har fået mange til at tro, at romerne har stiftet bekendskab med abrikosen via Armenien. Men det kan ligeså godt stamme fra armenu, som bl.a. babylonerne kaldte frugten.

Endvidere kaldte romerne i starten frugten for Persica praecosia eller praecosium, der hentyder til, at frugten (fra Persien) blomstrer tidligt så muligvis betyder abrikos slet og ret: tidlig blomstring.

 

Beskrivelse og produkter

 

Beskrivelse

Abrikos - træ med frugter

Det 2-5 meter høje træ er løvfældende. I naturen bliver træet bredkronet og meget smukt. I plantagerne I Sydeuropa har træet også en flot og tæt krone. Det skyldes, at de øverste grene bliver klippet af, så det er lettere at komme til at plukke frugterne. Til haveejerne herhjemme anbefales det altid at dyrke planten som espalier opad en sydvendt mur. Men det er nu en skam, for træet er smukkere, når det står frit. Man skal blot sørge for, at træet står i læ og lunt.

Abrikos - mange frugter på gren

Stammen er mørk brun og skinnende (som det kendes fra bl.a. kirsebær og birk). De smukt grønne blade er brede og kan minde noget om poppelblade. I kontrast til dette er bladstilkene og nye grene røde.

Abrikos - frugter med røde kinder

De lådne frugter er gule eller orange eventuelt med røde 'kinder'. Botanisk kaldes frugten for en stenfrugt. Blomsterne kommer især på specielle frugtgrene, der hos abrikos er et-årige langskud.

 

Produkt: Konserves

Herhjemme er abrikos på dåse stadig ikke så populær som ferskenkonserves. Alligevel er der tale om ganske betydelige mængder konserves efterhånden. Produktionen foregår især i Spanien, Grækenland, USA, Iran og Sydafrika. Man kan købe hele konserverede abrikoser, men det bliver mere og mere almindeligt med halve abrikoser i sirup (sukkervand).

Først halveres frugterne samtidig med at stenen fjernes. Det sørger en speciel maskine for. Derefter fjernes skindet. Dette kan gøres med damp eller kaustisk soda eller evt. begge dele. Hvis der også bruges kaustisk soda, bliver frugterne skyllet grundigt bagefter, da stoffet er en kraftigt ætsende base. Soda og damp har samme evne til at få skindet til at trække sig sammen, så det let løsnes fra frugtkødet.

Som anden frugtkonserves bliver dårlige eksemplarer sorteret fra før frugterne kommes på dåse. Langs et transportbånd står damerne og putter frugterne i dåser, hvorefter de sendes videre til vejning. Her sikres, at der er den samme mængde i alle dåserne. Derefter fyldes der vand på, hvorefter dåserne i kort tid opvarmes, så luften i dåserne kan boble op. Nu kan en maskine sætte låg på inden dåserne skal steriliseres i en ovn under tryk (en autoklav).

Dåserne står til kontrol i 1-2 uger, hvor det sikres, at indholdet ikke er inficeret af bakterier eller svampe.

Derefter kan der limes fabrikantens mærke på dåserne, hvorefter de er klar til salg.

 

Produkt: Tørret frugt

Abrikos - tørret abrikos på nært …

Abrikos har mindst to ting til fælles med figen. For det første trives de nogenlunde de samme steder. For det andet har vi kendt frugterne i umindelige tider, men næsten udelukkende i tørret tilstand.

Endnu i dag er det en forsvindende lille mængde friske abrikoser, vi importerer, i forhold til mængden af tørret abrikos.

Abrikos - kasser m. tyrkiske abrikoser

USA har længe været førende indenfor produktionen af tørrede abrikoser, men mange lande har efterhånden en stor produktion som f.eks. Tyrkiet, Iran, Israel, Chile og Spanien.

Tidligere blev alle abrikoser soltørrede. Frugterne blev halveret med tommelfingeren, stenen fjernet, hvorefter de blev lagt til tørre i solen. Denne fremgangsmåde benyttes stadig mange steder, men større virksomheder tørrer også frugterne i varmluftsovne. Soltørringen foregår efterhånden på store pladser, hvor abrikoserne bliver lagt ud på store net, der hænger et stykke over jorden. Derved tørres frugterne også på den anden side.

Abrikos - tørret frugt på nært …

Nogle tørrede abrikoser bliver bleget med svovldioxid efter tørringen for at give frugterne en ensartet farve og til dels også som konservering. Det giver den velkendte lyse abrikosfarve, men det kan dog ikke undgå at give et sulfitindhold i det færdige produkt. Andre steder bliver de i stedet gasset med metylbromid, der hurtigt fordamper, men alligevel efterlader en rest i frugtkødet.

Der er dog efterhånden en streng kontrol med konserveringen og der produceres sideløbende en betydelig del økologiske abrikoser (ofte af de samme firmaer). Her benyttes ofte en kort nedfrysning som konservering.

Abrikos - orange og mørkebrune …

Som resultat af de forskellige processer, som abrikoser kan gå igennem, har man nu mindst to forskellige produkter at vælge imellem. Der er en lys orange tørret abrikos og så en mørkebrun abrikos. Smagen er dog næsten altid pragtfuld i alle varianterne.

 

Produkt: Marmelade, grød og andet

Abrikos - grød og marmelade

På grund af den velkendte gode abrikossmag, fremstilles der et utal af produkter med abrikos. De vigtigste produkter er marmelade og færdiglavet grød, men også abrikosmos til småbørn. Til dette formål bruges tørrede abrikoser, der opblødes i vand, eller en slags abrikosmos (pulp), der især fremstilles i Lilleasien.

Marmelade eller pulp kan så igen tilsættes alverdens produkter i fødevareindustrien som f.eks. kage, tærte, is og yoghurt.

Pulpen bliver også brugt i nogle slags blandet juice og bidrager med en eksotisk smag.

 

Produkt: Kerner, olie og likør

Abrikos - abrikos-sten

Frøet inde i stenen kan anvendes på flere måder. Dette frø har ikke helt den samme anseelse som abrikosens nære slægtning, mandelen (Prunus dulcis). Men fra konservesindustrien og tørringen af abrikoser leveres der et stort antal kerner. Disse anvendes som erstatning for mandler i marcipan, der så kaldes for persipan.

Kernerne indeholder ca. 40% olie, der kan presses ud og anvendes som erstatning for mandelolie. De indeholder (ligesom bitter mandel) en blåsyre, der inden anvendelse fjernes ved, at den gøres flygtig.

Abrikosolien anvendes i bagerier og industrier, der fremstiller slik og andet sødt. Samtidig bruges den også under fremstillingen af abrikoslikør. Likøren kan dog også udelukkende være fremstillet af gæret abrikossaft, der destilleres.

 

Klima og vækst

 

Klima

Abrikos - efterårsblade

Planten stammer fra subtropiske eller mildt tempererede egne. I princippet kan træet også dyrkes i Danmark, men træet blomstrer tidligt og er meget ømtålelig overfor frost efter blomstring. Træet har brug for en kølig hvileperiode på mindst to måneder, hvor træet smider bladene. Til gengæld klarer træet let den stegende hede og tørre luft i subtroperne, hvis blot der kunstvandes, mens frugterne dannes.

Generelt kan man sige, at et godt vindistrikt også er et godt abrikosdistrikt.

Der er også udviklet sorter, der kan vokse i troperne (dog i højderne), men det har endnu ikke været den store succes. Disse sorter kræver mindre kulde i hvileperioden.

 

Vækst

Abrikos - umoden frugt

Træet kan formeres ved frø, men variationen i kvalitet og smag er stor. Derfor formeres gode sorter ofte ved podning eller den såkaldte teknik air layering, hvor en pose med jord bindes omkring en gren. Når grenen har slået rødder i posen, klippes grenen over (ind mod stammen) og plantes ud.

Abrikostræet vokser bedst i kalkrig lerjord, der er løs, varm og fugtig.

Planten skal have godt med vand i starten, men tilpasser sig overraskende hurtigt til omgivelserne.

I tørre områder går der ofte et net af vandslanger mellem træerne i plantagen. Tæt ved stammerne står der så en lille sprinkler, der fordeler vand ud til rodsystemet. Mens frugterne udvikler sig, bliver der kunstvandet på denne måde.

 

Blomstring og pasning

 

Blomstring

Abrikos - blomster mod blå himmel

Hvis man ser bort fra slægtningen loquat, der blomstrer allerede om efteråret, så blomstrer abrikos tidligere end sine slægtninge i den samme klimazone. Til gengæld så falder høsten næsten en måned (3-4 uger) før de andre.

Abrikos - blomster med hvid baggrund

De røde knopper sidder tæt ind på gamle grene. Når blomsterne folder sig ud er de helt hvide med gule støvdragere og meget smukke langs de nøgne, mørkebrune grene. Blomsterne kan være en anelse lyserøde i starten. De er ca. 2 cm i diameteren. Først når blomstringen er ved at være overstået, begynder bladene at folde sig ud.

I Danmark kan man også dyrke abrikos. Men blomsterne kommer så tidligt, at der endnu ikke rigtigt er insekter til at bestøve. Her er det fornuftigt at håndbestøve blomsterne, hvis man vil have frugter. Det gøres med en pensel. En anden ulempe er, at blomst og frugt er meget ømtålelige overfor frost, hvilket er typisk om natten i det danske forår. De bedste resultater opnås derfor i en vinterhave eller drivhus. Ellers bør træet dækkes til af plast om natten, mens der stadig er risiko for frost.

 

Pasning

Abrikos - gyldent harpiks

Når først et træ har fået fat, har træet en god evne til at tilpasse sig omgivelserne. En stor del af pasningen foregår derfor mens der plantes ud. Marken skal rengøres for ukrudt, de små planter får gødning og godt med vand.

Senere klippes grenene af i toppen, så træet mere bliver en busk end et højt træ, hvor det er svært at nå de øverste frugter.

Ved podede træer opstår der tit det problem, at pode-træet i en årrække bliver ved med at sende sine egne grene af sted. Derfor skal yngre træer jævnligt efterses for disse grene, der skal klippes bort, da de tager næsten alt kraft fra resten af træet. Abrikostræet lider meget af såkaldt gummiflåd (harpiks).

Efter høst klippes grene, der har båret frugt, af ind til et vegetativt skud, der så giver næste års høst.

 

Høst og pakning

 

Høst

De modne frugter kan plukkes ligesom slægtningene fersken og nektarin. Faktisk så er der et EU-direktiv, der siger, at abrikos skal håndplukkes. Blomsterne sidder direkte på ældre grene og har ikke en særlig stor stilk. Denne stilk vokser sig heller ikke større, mens frugterne udvikler sig, så det ser nærmest ud til, at frugterne er klistret fast på grenene. Høstarbejderen har ofte en sæk hængende over skulderen til at lægge de høstede frugter i. Når sækken er fyldt op, hældes frugterne direkte i trækasser.

Abrikos - 2 plukkere m. plastbaljer
Abrikos - 2 plukkere m. plastbaljer
Navn: Abrikos Latinsk navn: Prunus armeniaca …
Abrikos - høstarbejder m. sæk
Abrikos - høstarbejder m. sæk
Navn: Abrikos Latinsk navn: Prunus armeniaca …
Abrikos - mand ved trækasser

Trækasserne bliver derefter slæbt hen til et lad, hvor de bliver vejet. Her sørges der for, at der er den samme mængde frugt i alle kasserne.

Frugterne til eksport høstes før de er helt modne og stadig hårde. Derved forlænges holdbarheden og frugterne kan bedre tåle strabadserne under transporten.

 

Pakning

Abrikos - frugt afleveres ved lad

Der er flere måder at pakke abrikoser på. I Frankrig benyttes ofte trækasser. Her foregår en stor del af pakningen ude i marken.

Der findes dog også firmaer, der pakker frugterne i et-kilo bakker på samme måde som for fersken og nektarin. Her foregår pakningen meget maskinelt. Langs transportbånd sorterer damer de dårlige eksemplarer fra. Herefter ruller frugterne videre til en mekanisk vægt, der med jævne mellemrum sender 1 kilo frugt videre til bakkerne. Derefter kontrollerer andre damer, at frugterne ligger ordentligt i bakkerne, inden en ny maskine pakker bakken ind i et plastiknet.

 

Transport og opbevaring

 

Transport

Frisk abrikos fra Sydeuropa kommer hertil med lastbil. Fra Chile og Sydafrika sendes frugterne dog med luftfragt (air cargo). Frugterne er meget ømtålelige overfor tryk og stød.

 

Opbevaring

Ved 0-1°C (og 90% RF) kan frugten holde sig i 1-3 uger efter ankomsten.

Abrikoser i bakker har en mindre holdbarhed (maksimalt 5 dage under samme forhold).

Ved 4-6°C (og 90-95% RF), der nogenlunde svarer til en plastpose i køleskabet, kan frugten holde sig i højst en uge.

Ved stuetemperatur er holdbarheden kun et par dage.

Frugterne er sarte overfor tryk og stød.