Menu
• Indhold

Vortemælkfamilien

Euphorbiaceae



Vortemælkfamilien

Vortemælkfamilien - 'kaktustræer'

Denne store familie består af ca. 300 slægter og ca. 6.500 arter.

Vortemælkfamilien - søjler

Hvis man går og bilder sig ind, at kaktus i naturen også stammer fra Middelhavsområdet og Afrika, så tager man fejl. De kaktuslignende planter, man har set, stammer højst sandsynligt fra vortemælk- familien. Mange planter fra denne familie har i tidernes morgen tilpasset sig livet i områder med lang tids tørke med saftfyldte stængler eller blade (sukkulenter). Nogle arter har endda søjler med stikkende nåle, nøjagtig som mange kaktusarter, der altså stammer fra Mellem- og Nordamerika.

Nogle af disse såkaldte sukkulente planter, kan overleve tørke i op til 2 år. Det er dog en plantefamilie, hvor mange af medlemmerne ligner ganske almindelige planter og træer.

Selvom de fleste arter vokser i troperne, så findes der arter over hele Jorden lige med undtagelse af de arktiske egne og nogle få ørkenområder, hvor der til gengæld heller ikke kan vokse andre planter.

Langt de fleste planter fra familien indeholder en hvid, mælkeagtig latex, der oftest er giftig. denne saft har givet familiens danske navn, da saften fra især cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias) længe har været brugt til at smøre på vorter som et vortemiddel. Udover cypresvortemælk, kan man støde på endnu 7 planter fra familien i den danske natur: Skærmvortemælk (Euphorbia helioscopia), gaffelvorte- mælk (Euphorbia peplus), Liden vortemælk (Euphorbia exigua), langbladet vortemælk (Euphorbia esula), strandvortemælk (Euphorbia palustris), almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) og enårig bingelurt (Mercurialis annua).

Der er altså rig lejlighed til at komme i kontakt med familiens danske arter endda meget nær kontakt.

Vortemælkfamilien - julestjerner …

Mange af planterne er nemlig noget af det ukrudt, man luger bort i haven. Af stueplanter er julestjerne (Euphorbia pulcherrima) og Kristi tornekrone (Euphorbia milii) almindeligt kendte.

Paragummitræet eller kautsjuk (Hevea brasiliensis) er uden tvivl den plante fra familien, der har haft størst økonomisk betydning. Den mælkesaft (latex), der tappes fra træet, er basismaterialet til fremstilling af natur- gummi. Indtil man kunne fremstille bedre bildæk af syntetisk gummi, havde denne latex enorm betydning.

Træet stammer fra regnskovene i Brasilien. Her var man parat til at slå ihjel for at forhindre udsmugling af frøene til andre tropiske egne. Først i 1800-tallet lykkedes det en englænder at smugle nogle frø ud af landet.

Frøene har nu dannet grundlag for en produktion i alle tropiske egne, men især i Sydøstasien.

Efter den syntetiske gummis fremkomst er kautsjuk ikke helt så god en forretning. Den bruges dog stadig til mange formål, som f.eks. cykelslanger, balloner ja og kondomer.

Hvis kondomerne ikke har virket som efter hensigten, så kan mælkesaften fra et par af familiens arter fremkalde abort (bl.a. Euphorbia atoto).

Plantefamilien sørger dog også for os, der fik lov til at blive født. Amerikansk olie stammer fra frøene af kristpalmen (Ricinus communis) var tidligere et hyppigt brugt afføringsmiddel. Det er samtidig også velkendt, at en skefuld af olien til utålmodige vordende mødre kan fremskynde fødslen.

Ikke blot kan vi glæde os over mange prydplanter. Der er også mad at hente.

De stivelsesholdige rodknolde fra planten maniok eller kassava (Manihot esculenta) udgør en stor del af kosten i mange tropiske lande på linje med kartofler, ris og pasta. Selvom planten ikke er særlig kendt på vore breddegrader, så indtager vi den ofte uden at være klar over det. Fødevareindustrien bruger kassavamel i mange produkter som f.eks. chokolade, kage, kiks og øl.

Vortemælkfamilien - frugter i centrum …

Med så mange forskellige slags planter i samme familie, kan det godt forbavse, at der kun er ca. 25 arter, der bærer spiselige frugter. Der er omtale af de to mest udbredte, myrobalan (Phyllanthus emblica) og Star Goose- berry eller grosella (Phyllanthus acidus). Det er begge små syrlige frugter, som højst sandsynligt aldrig vil dukke op herhjemme. Men frugterne er ret almindelige i tropiske egne især i Asien. Da de flotte træer samtidig bærer mange frugter, er der tit masser af dem på de lokale markeder i sæsonen.

Der findes dog en 'mindre' flok, der lige fortjener en omtale:

Bignay (Antidesma bunius) er et træ, der bliver 3-10 meter højt med 19-25 cm lange og 4-10 cm brede blade. Frugterne er rødgule, blåviolette eller næsten sorte og hænger i klaser med 20-40 frugter i hver klase for enden af grenene. Hver frugt er kun 7-10 mm lang og formen er rund eller oval. Alligevel har frugten et stort frø. Frugterne kan spises friske, men er ret syrlige. Derfor laves de ofte til gelé eller marmelade. Der fremstilles også vin af saften. Bignay stammer fra de fugtige tropiske regnskove i Asien og vokser fra havniveau til 1.000 meters højde. Planten dyrkes og findes vildtvoksende fra foden af Himalaya over sydøst til Australien.

Black currant tree (Antidesma ghaesembilla) bliver 3-12 m højt og har ovale til runde blade med en længde på 4-7,5 cm. Hver frugt i en klase er en lille fladtrykt rund stenfrugt med en diameter på 4-5 mm. Alligevel har den 1-2 frø. Den fløjlsagtige purpurrøde frugt spises rå eller laves til syltetøj og lignende. Træet vokser i Australien, tropisk Afrika, Indien, Syd Kina og Sydøstasien.

Bignai-pogo (Antidesma pentandrum) er en busk eller lille træ med slanke gulbrune grene. Bladene er aflange med en længde på 5-7 cm og en bredde på 3-5 cm. De syrlige små stenfrugter sidder i klaser. Hver frugt er lyserød til rød. Træet vokser på Filippinerne, Ryukyu Islands og taiwan i tætte skove indtil 1.800 meters højde.

Ki seuheur (Antidesma tomentosum) er en busk eller lille træ på 5-10 m. Den lille spiselige røde stenfrugt har en underlig oval form og bliver 11-14 mm lang og 7-9 mm bred. Den vokser i Indonesien, Malaysia, Singapore og Thailand i lavlandets skove.

Ki sukur (Antidesma velutinosum) er et 3-15 m højt træ med mange gule hår på næsten alle plantedele. De elliptiske blade er 10-15 cm lange og 3-9 cm brede. De små hvide stenfrugter hænger i klaser. Hver frugt, der har rødlige stænk og små hår, bliver kun 6 mm lang og 3 mm bred. Træet vokser næsten overalt i Sydøstasien i skovene op til 1.000 meters højde.

Chermela hutan (Phyllantus gomphocarpus) er nært beslægtet med star gooseberry. Den op til 3 m høje busk har ovalt lancetformede blade med en længde på 1-6 cm og en bredde på 1-2,5 cm. Den lysegrønne fladtrykt runde frugt bliver 1-2 cm i diameter. Langs siden går der 3 tydelige indhak. Frugterne er syrlige. Busken vokser i Thailand, Malaysia, Sumatra og Java (Indonesien) i bakkede områder op til 800 meters højde.

Katuk badak (Sauropus rhamnoides) har ligesom mange af sine familiemedlemmer et højst besynderligt navn i vore ører. Den hedder eksempelvis også katuk endog samt telor kotok men det gør det absolut ikke bedre. Træet bliver op til 15 m højt. Bladene er ovale til aflange med en længde på 4-14 cm og en bredde på 2-6 cm. Den kødede hvide kapselfrugt er fladtrykt rund og har en diameter på 2-3 cm. Træet vokser på Java, Sumatra og Filippinerne i blandet skov op til 1.000 meters højde.

Vortemælkfamilien - 6 runde frugter

Slægten Baccaurea

I slægten er der mange uhyre populære frugter i mindre lokalområder. Mange frugter ligner duku og langsat, der dog tilhører en helt anden familie.

Monkey's tampoi (Baccaurea bracteata) er et træ, der bliver indtil 20 m højt. Bladene bliver indtil 17 cm lange og 9 cm brede. Den lille runde kapselfrugt bliver 1,5-2 cm i diameter. De mørkerøde frugter sidder enkeltvis eller 2 sammen og har en let syrlig smag. Træet vokser i Thailand, Malaysia, Sumatra (Indonesien) og Borneo i lavlandets skove.

Blue rambai (Baccaurea brevipes) er et indtil 18 m højt træ. De hvide til lyserøde kapselfrugter hænger i 7-30 cm lange strenge på stammen. De er runde og har en diameter på ca. 2 cm. Det violette frugtkød har ikke helt så god en smag som sine slægtninge. Træet vokser på den Malajiske Halvø, Borneo og Sumatra (Indonesien) i lavlandets regnskove op til 400 meters højde.

Ketupa (Baccaurea dulcis) er et 5-15 m højt træ, der har omvendt ovale eller elliptiske blade med en længde på 14-18 cm og en bredde på 8-13 cm. Frugterne hænger i store klaser på grenene. Hver frugt bliver 3,5-4 cm i diameter. der findes både syrlige og sødlige frugter og frugtkødet hænger fast til frøene. Træet stammer fra det sydlige Sumatra og dyrkes kun her og på Java (begge Indonesien) i lavlandet.

Rambai hutan (Baccaurea kunstleri) er et 20-30 m højt træ. Klaserne med frugter bliver op til 24 cm lange. Hver kapselfrugt er næsten rund og har en diameter på ca. 2 cm. Træet vokser i Thailand, Malaysia samt Sumatra i lavlandet indtil 100 meters højde.

Green rambai (Baccaurea lanceolata) er et op til 14 m højt, skinnende træ med aflange blade på 7-35 cm i længden og 3-15 cm i bredden. De gulgrønne til hvide frugter hænger i klaser på grenene. Hver kapselfrugt bliver op til 5 cm lang og har en syrlig smag. Træet vokser i det nordlige Sydøstasien i stedsegrønne skove op til 300 meters højde.

Greater tampoi (baccaurea macrocarpa) er et 10-15 m højt træ. De oftest runde kapselfrugter hænger enkeltvis eller i grupper på 2-4. Hver brune eller grå frugt bliver op til 7 cm i diameter og har cremehvidt velsmagende sødt frugtkød. Træet vokser i Malaysia, Borneo og Sumatra i lavlandets skove.

Rambai (Baccaurea motleyana) er et træ, der bliver indtil 25 meter højt med mange og store ovalt aflange blade. Bladene bliver 20-35 cm lange og 8-17 cm brede. Frugterne hænger i klaser på lange stilke, der let kan blive 40-50 cm lange. Klaserne hænger i store grupper langs med grenene, så træet virker oversået med frugt. Hver frugt ligner til forveksling langsat både udenpå og indeni. Frugterne er 2-4 cm lange, lidt ovale og cremegule med brune pletter. Indeni findes 2-5 segmenter af frugtkød, der omgiver et frø, der kan spises med. Smagen er lækker sød og syrlig, men kan snerpe en anelse. Frugterne er meget populære i Sydøstasien, men er desværre fundet uegnede til eksport. Rambai stammer fra Borneo og Sumatra (Indonesien), men dyrkes nu fra Thailand til de fleste øer i Indonesien samt Filippinerne.

Tampui burung (Baccaurea multiflora) findes kun (endemisk) på Bangka (Indonesien). Træet bliver indtil 15 m højt. frugterne er store og ligner frugterne af sentul (se denne). De har en let syrlig smag. Træet vokser i kystområder.

Setambun (Baccaurea parviflora) er et lille, op til 6 m højt træ med elliptiske blade op til 20 cm lange og 9 cm brede. Den bærlignende kapselfrugt bliver 2,5 cm lang og 1 cm bred. De purpurrøde frugter har undertiden snævre vinger og ligger på jorden i strenge. De syrlige frugter spises bedst kogte. Træet vokser i Burma, Thailand, Malaysia, Borneo og Sumatra i lavlandets skove op til 450 meters højde.

Jintek merah (Baccaurea polyneura) er et 20-25 m højt træ med en stammediameter på op til 90 cm. De aflange blade bliver op til 15 cm lange og 6 cm brede. De ovale røde kapselfrugter hænger i klaser og bliver 2,5 cm lange. Træet vokser i Malaysia og Sumatra i lavlandets skove op til 200 meters højde.

Fig tampoi (Baccaurea pyriformis) er et op til 20 m højt træ med elliptisk ovale blade (op til 13 cm lange og 6 cm brede). Frugterne hænger i klaser under bladene. Den pæreformede kapselfrugt ligner en lille figen. Den bliver ca. 2,5 cm lang og 1 cm bred og har orangerødt frugtkød. Træet vokser i Malaysia (halvøen), Sumatra og Borneo, hvor man hyppigt støder på det i lavlandets skove.

Menteng eller kapundung ( Baccaurea racemosa) er meget populær i Indonesien. Træet bliver 15-25 m højt. Bladene er aflangt ovale med en længde på 7-18 cm og 3-7 cm i bredden. Frugterne hænger som rambai i lange klaser. De ligner også rambai (2-2,4 cm i diameter), men farven er mere gulgrøn eller rødlig og skindet er tyndere. Indeni er frugtkødet inddelt i 2-4 segmenter, der omgiver et hvidt frø, der også spises. Smagen af det gennemsigtigt gule eller hvide frugtkød er sød og frisk. Træet stammer fra Indonesien, hvorfra det endnu ikke rigtigt er blevet spredt til andre lande bortset fra den Malajiske Halvø (Malaysia).

Tampoi (Baccaurea ramiflora) hedder burmese grape på engelsk. Træet bliver op til 25 m højt og har ovale til aflangt ovale blade (10-20 cm lange og 4-9 cm brede med en bladstilk på 1-8 cm). Det dyrkes fra Nepal og Indien til Malaysia og er nok det mest dyrkede træ fra denne slægt. Frugterne har samme størrelse som rambai (2,5-3 cm i diameter), men er gule, lyserøde eller røde. Dyrkede frugter er som regel sødlige, mens vilde arter er syrlige. Træet trives bedst i lavlandet indtil 500 meters højde.

Vortemælkfamilien - 4 hele + 4 …
Vortemælkfamilien - 4 hele + 4 halve frugter
Navn: Vortemælkfamilien Latinsk navn: Euphorbiaceae
Vortemælkfamilien - 4 halve frugter
Vortemælkfamilien - 4 halve frugter
Navn: Vortemælkfamilien Latinsk navn: Euphorbiaceae

Lesser tampoi (Baccaurea reticulata) er et 10-15 m højt træ med orangebrun bark. De elliptiske blade bliver op til 20 cm lange og 9 cm brede. De lyse frugter har en meget behagelig smag. Hver kapselfrugt er grå til gulbrun med et gult gennemsigtigt frugtkød. Træet vokser på den Malajiske Halvø, Borneo og Sumatra, hvor det er almindeligt i lavlandets skove.

Tampoi tunggau eller mafai-ling (Baccaurea velutina) er et op til 35 m højt træ med hårede grene. De ovale blade bliver 17 cm lange og 10 cm brede. Kapselfrugten har en sødlig smag. Træet vokser i Thailand og Malaysia i regnskove op til 1.500 meters højde.

Man skulle så tro, at alle frugter i denne familie er nævnt. Der findes dog mindst 39 spiselige frugter mere i Asien til Australien, 52 i Afrika og 2 i Amerika. Det er dog sandsynligvis kun i slægten Baccaurea, at der skal findes nye eksportfrugter.