Menu
• Indhold

Vinrankefamilien

Vitaceae



Vinrankefamilien

Vinrankefamilien - ranke og landskab

Vinrankefamilien er en mellemstor familie med ca. 700 arter fordelt på 13 slægter.

Denne familie består næsten udelukkende af træagtige slyng- eller klatreplanter. Familiens planter er udbredt over hele Verden i tropiske, subtropiske og varmt tempererede egne. Der må altså være tale om en familie, der fandtes tidligt i udviklingen. Karakteristisk for familien er slyngtråden, der på forskellig vis fæstner stængelen, så den kan vokse videre. Slyngtråden er en omdannet blomsterstand.

Vinrankefamilien - mørke klaser

Når man siger vin eller vinranke, så hentyder det til familiens verdensberømte medlem, vin (Vitis vinifera). Der findes dog en hel del klatreplanter fra denne familie, der ikke ligefrem får en til at tænke på frugt eller vinflasker. Det er de planter med smukke blade, der dækker mange mure herhjemme. Det er planter som vildvin (Parthenocissus inserta), selvhæftende klatrevin (Parthenocissus quinquefolia) og rådhusvin (Pathenocissus tricuspidata). I haverne kan man desuden dyrke sølvvin (Ampelopsis brevipendiculata).

Går man ind i vinterhaven og stuerne, er der endnu flere potteplanter, vi har haft glæde af i umindelige tider. Meget kendte er de forskellige varianter af russervin (Cissus), stuevildvin (Panthenocissus) og kongevin (Rhocissus).

Vinrankefamilien - mange klaser

Det er dog vindruen, der er familiens ukronede konge. Frugten hører til blandt verdens allervigtigste frugter. Det skyldes især, at saften gæres til vin. Dernæst kommer dens anvendelse som spisefrugt. Til sidst (i pølseenden!) kommer så den tørrede frugt, rosinen.

Vinrankefamilien - 4 folk høster

Der findes ikke andre frugter, der tilnærmelsesvis er blevet tilbedt med så stor en hengivenhed. Her tænkes ikke på glæden, når man spytter et par vindruekerner ud, men på den gærede druesaft, vinen. Oldtidens grækere og romere havde hver sin vingud ved navn, Dionysos og Bacchus. Der findes til gengæld heller ikke andre gærede drikke, der i den grad er omgivet af snobberi. Man skal over i kunstens verden, før vinen finder sin ligemand. For dem begge gælder, at desto mere, man sætter sig ind i emnet, jo lettere taber man det sunde overblik. Det skyldes ganske enkelt det faktum, at smag og behag er forskelligt fra person til person. Det har mange kunstmalere lidt under og det har mange vinavlere lidt under. For vinavlerne har det eksempelvis haft stor betydning for omsætningen, hvilket land, de har plantet vinstokkene i.

Der findes så mange kriterier for vindyrkning, at eksperterne slet ikke har overskud til at kigge sig om efter andre arter i denne familie, der kunne indgå i produktionen. Der findes faktisk mange planter i denne familie, der lever et ukendt liv for verdenssamfundet. Nogle steder gæres saften lokalt til vin, mens andre arter leverer spiselige bær. Det betyder ikke, at man skal gå ud og spise bærrene fra klatreplanterne opad vores mure. De er nemlig under mistanke for at være giftige.

I Asien, Australien og Stillehavsøerne findes mindst 10 bær fra denne familie, der anvendes til fremstilling af vin, vineddike eller spises friske. Det er Ampelocissus arachnoidea, Ampelocissus martini, Cissus edulis, Cissus repens, Commiphora caudata, Vitis amurensis, Vitis coignetiae, Vitis flexuosa og Vitis pentagona.

Fra tropisk Amerika kendes kun to arter, Vitis caribaea og Vitis sicyoides, mens der i Afrika findes en sand vrimmel. I Centralafrika findes den største koncentration. De indsamles lokalt og spises friske. Man har optalt mindst 66 arter af bær, der nydes lokalt. 16 stammer fra slægten Ampelocissus, 38 fra slægten Cissus, 9 fra slægten Rhoicissus og 3 fra slægten Vitis. I et dansk øre kan frugternes lokale navne lyde ganske festligt som f.eks. abalabala (Cissus producta).

Der er dog ingen tvivl om, at der ligger mange spændende smagsoplevelser til fremtiden gemt i denne familie. Når man tænker på, hvor stort et forædlingsarbejde der er foregået (og foregår!) indenfor citrusfrugterne, så kan man godt undre sig over, at der i denne familie kun er satset på én frugt, vindruen. På den anden side så har denne ene frugt så stor en betydning, at mange andre plantefamilier må slås sammen for at opnå samme økonomiske status som denne frugt.