Menu
• Indhold

Surkløverfamilien

Oxalidaceae



Surkløverfamilien

Surkløverfamilien - Surkløver

Surkløverfamilien består af 5 slægter og ca. 1.000 arter.

Livet er surt! Sådan er det i hvert fald, hvis man tilhører surkløverfamilien. Næsten alle planter i denne familie har et højt indhold af oxalsyre, der også kendes fra andre plantefamilier. Herhjemme kender vi den sure og snerpende oxalsyre fra rabarber og spinat.

Langt de fleste arter i denne familie hører hjemme i troperne og subtroperne. Arterne er især centreret i Andesbjergene, Mexico og Sydafrika. Der vokser dog også nogle få arter i tempererede egne.

Surkløverfamilien - hvide blomster

Den eneste vildtvoksende art, vi har herhjemme, er skovsyre (Oxalis acetocella). Den kaldes også for surkløver og har givet navn til hele familien. Næsten alle har prøvet at smage på bladene af denne lille plante, der med sine små blomster pynter op i skovbunden. Den friske syrlige smag kommer fra oxal- syren. I meget store mængder virker oxalsyren som en gift. Samtidig binder syren kalken i kosten. Det er derfor ikke klogt at proppe sig med mad, der indeholder syren uden at tilsætte et stof, der neutraliserer syren. Skovsyre er kendt som en effektiv pletfjerner, hvis man gnider bladene grundigt ind i pletten og derefter vasker tøjet.

Enkelte arter fra familien er blevet slæbt til Danmark og har forvildet sig. Det gælder f.eks. to arter af rank surkløver (Oxalis fontana) og (Oxalis europaea), der er kommet hertil med korn.

Blomsterne i denne familie er femtallige og regelmæssige.

Kun få arter er træagtige. Hertil hører familiens eneste frugter, der har nogen økonomisk betydning, Carambole eller stjernefrugt (Averrhoa carambola) og bilimbi (Averrhoa bilimbi). Ellers er der tale om flerårige urter, der ofte på rodnettet har stivelsesrige knolde (rhizomer). På grund af deres friske smag, bliver disse spist som en anden slags kartoffel. I Frankrig og Belgien dyrkes lykkekløver (Oxalis deppei) og knoldet surkløver (Oxalis tetraphylla) med dette formål. Langt større betydning har dog oka (Oxalis crenata) fra Peru, der i hele tropisk Amerika dyrkes som en meget vigtig stivelseskilde. I varme og fugtige egne, hvor kartoffelen ikke trives, er knoldene en livsvigtig fødekilde.

Bladene fra familiens planter der, som hos skovsyre, ofte kan spises i salater osv., er tit spredtstillede og minder i udseende om bladene fra arterne af mimosa. Og ikke nok med det. Flere arters blade lukker sig også sammen ved berøring. Næsten alle arters blade lukker sig sammen om aftenen eller før uvejr (selv skovsyre, der tidligere varslede regn).

Carambole, der efterhånden er velkendt herhjemme, dyrkes rundt omkring i troperne. Men når det gælder eksportdyrkning, er Malaysia næsten enerådende.

Der findes mindst 3 syrlige frugter fra denne familie:

Belimbing besi (Sarcotheca glomerula) Vokser udelukkende på den Malajiske Halvø. Den ellipseformede til ovale kapselfrugt bliver 1-1,5 cm lang og 0,5-1 cm bred. Denne røde frugt er som sine familiemedlemmer syrlig, men spises alligevel rå. Træet bliver op til 9 m højt og vokser i skovområder.

Belimbing hutan eller pupoi (Sarcotheca Grifithii) vokser på den Malajiske Halvø og Sumatra (Indonesien). Den grøngule kapselfrugt er ellipseformet og har en længde på 2-3 cm og 1-2 cm i bredden. Frugten spises rå med masser af sukker. Den syrlige frugt kommes også i karryretter eller laves til marmelade o.l. Træet bliver op til 42 m højt med en stammediameter på 1 m. Bladene er tredelte. Det vokser i lavlandets tørre skove.

Belimbing akar (Sarcotheca monophylla) stammer ligesom stjernefrugt og bilimbi fra den Malajiske halvø. Den røde kapselfrugt er oval eller fladtrykt rund og har en diameter på ca. 1,5 cm. Den ligeledes syrlige frugt spises i karryretter. Træet kan blive op til 30 m højt og vokser i lavlandets skove. Træet har ikke bredt sig ud fra dette område.