Menu
• Indhold

Sumakfamilien

Anacardiaceae



Sumakfamilien

Sumakfamilien - blomster mod blå …

Denne familie består af ca. 77 slægter og ca. 600 arter.

Familien består af træer, buske og slyngplanter, der overvejende vokser i troperne og subtroperne.

Nogle få arter vokser dog også i tempereret klima.

Planterne i denne familie har små blomster, der alligevel er lette at få øje på, fordi de sidder i store blomsterstande. Mange planter indeholder en harpiks, der alt efter art har forskellig virkning. Under navnet mastiks kan den bruges som tandrenser, lak, sårheler og som salve mode eksem. I andre tilfælde giver den eksem, som f.eks. poison ivy (Rhus radicans) fra USA.

Sumakfamilien - mørkerød busk

Herhjemme kender vi to familiemedlemmer fra haven. Hjortetaktræ (Rhus typhina) er let at kende i haverne på grund af træets specielle form og blade. Den anden er parykbusk (Cotinus coggygria), der netop med sine små blomster i store blomsterstande får busken til at se ud, som om den har paryk på. Næsten overalt i Sydeuropa plukkes bladene fra denne busk til udvinding af garvesyre.

Samtidig bruges barken til at give garn en gul farve.

Mange plantedele i denne familie kan være yderst giftige. Men ellers kan man vist roligt sige, at resten er yderst lækkert. Blandt frugterne er der sikkert mange der er enige i, at det er svært at finde en frugt, der er mere lækker end en rigtig god mango. Men der findes også et par nødder, som mange vil nikke genkendende til. Pistacietræet (Pistacia vera) leverer de små grønne pistacienødder, man næsten ikke kan stoppe med, når man først er kommet i gang. Vi kender også smagen fra is og sammen med marcipan og chokolade.

Sumakfamilien - busk mod blå himmel
Sumakfamilien - busk mod blå himmel
Navn: Sumakfamilien Latinsk navn: Anacardiaceae
Sumakfamilien - røde nødder
Sumakfamilien - røde nødder
Navn: Sumakfamilien Latinsk navn: Anacardiaceae

Dhobinød (Semecarpus anacardium) er endnu ikke så kendt, men har ry for at være mindst ligeså god som en anden kending, cashewnød den krumme og bløde 'peanut'. Den proteinholdige nød i sin bønneformede kapsel er den egentlige frugt, men den hænger som ud af en klokke. Det er den opsvulmede stængel, som ligner en klokke og ofte spises lokalt som en frugt under navnet cashewæble.

Dette 'æble' smager i retning af æble og bliver bl.a. brugt til fremstilling af frugtvin.

Sumakfamilien - rødlig frugt på …

Af de egentlige frugter er omtalt mombinblommer (Spondias purpurea og Spondias mombin). Egentlig er der tale om to arter, rød mombinblomme og gul mombinblomme, men de er svære at skelne fra hinanden og så kaldes de begge for ciruela i deres største udbredelsesområde, Latinamerika. I dette område kaldes ambarella eller otaheiteæble (Spondias cythera) undertiden også for ciruela. Alle 3 frugter har da også samme størrelse, form og slægt og så betyder ciruela faktisk blomme. Gandaria (Bouea macrophylla) minder meget om flagskibet indenfor denne familie: mango (Mangifera indica). Det er tæt på at gælde for eksotisk frugt eller frugt i det hele taget.

MEN mango er ikke bare én slags frugt. Faktisk består slægten Mangifera af ca. 40 arter, hvoraf ca. 26 har spiselige frugter som man i vid udstrækning som turist bare vil opfatte som en type mango. Hvis man så lægger oveni, at der findes mindst 200 sorter af mango så bliver det helt uoverskueligt!

Hvis man hører en udtalelse som: 'Dette er en filippinsk mango …' eller: 'Dette er en ægte malaysisk mango …', så kan det betyde to ting. Det kan være en speciel art fra slægten Mangifera, der kun vokser på dette sted - eller det kan være en sort af mango, som trives ekstra godt på stedet og befolkningen er vældig stolte af.

Derfor er omtalen af mango i dette 'storværk' baseret på Mangifera indica ud fra den noget simple betragtning:

En mango er en mango.

For en god ordens skyld skal de mest udbredte arter fra slægten lige remses op:

Mangifera altissima, Mangifera caesia, Mangifera cochinchinensis, Mangifera decandra, Mangifera duperreana, Mangifera foetida, Mangifera gedepe, Mangifera griffithii, Mangifera havilandii, Mangifera inocarpoides,

Mangifera kemanga, Mangifera lagenifera, Mangifera laurinia, Mangifera macrocarpa, Mangifera minor,

Mangifera minutifolia, Mangifera monandra, Mangifera odorata, Mangifera pajang, Mangifera pentandra,

Mangifera quadrifida, Mangifera reba, Mangifera siamensis, Mangifera similis, Mangifera sylvatica og Mangifera Zeylanica.

Bare det, at kigge på denne liste, kan gøre en helt svimmel …- og så fides der endnu flere spiselige frugter fra slægten.

Slægtens udbredelse strækker sig fra Indien og Sri Lanka i vest til Salomon Øerne i øst. Den største diversitet findes omkring den Malajiske Halvø.

I hele familien findes der udover de nævnte mindst 29 spiselige arter i Afrika, 7 i Amerika og 13 i Asien og Australien. Dertil skal så lægges frugter fra mangoens slægt, der ikke er nævnt i remsen.