Menu
• Indhold

Smøræblefamilien

Annonaceae



Smøræblefamilien

Smøræblefamilien - marked

Denne familie består af ca. 120 slægter og ca. 2.000 arter.

Selvom det er en temmelig stor plantefamilie, så kan vi ikke lige gå ud af døren og kigge på nogle af mellemmerne. Det drejer sig nemlig om træer, buske samt enkelte lianer, der alle stammer fra tropiske egne, fordelt over hele det tropiske område. Et fællestræk er, at tørtiden helst skal være kort.

For mange familier gælder det, at planterne i familien har mange former for anvendelse, hvor frugterne hos nogle arter bare er en måde blandt mange, hvorpå planterne bliver udnyttet af mennesket. Dette gælder ikke for denne familie. Her står frugterne fra familien først på listen over anvendelsesmuligheder.

Det er især slægten Annona, der med ca. 80 arter fra Syd- og Mellemamerika (2 fra Afrika) har plottet familien ind på verdenskortet. Der findes endvidere nogle interessante arter fra den nærtstående slægt Rollinia (også fra Latinamerika).

Selvom disse frugter kommer fra troperne, så vokser hver art i en bestemt højde over havets overflade, hvilket også er tilfældet med arterne i passionsblomstfamilien. Dette gør det muligt også at dyrke de højtvoksende arter i subtropiske lande.

Uanset næsten, hvor man befinder sig i den tropiske verden, så vil man kunne støde på en af annonerne på det lokale marked. De er tidligt blevet bragt ud fra Sydamerika. Annoner er derfor frugter, man hyppigt vil støde på under rejser. På de hjemlige hylder er det dog ret ukendte frugter, især fordi frugterne har været for besværlige at transportere. Dette kan der dog hurtigt vendes op og ned på, da der foregår en masse forskning omkring denne familie (set med eksportøjne) og transportmulighederne hele tiden forbedres.

I første omgang kan vi støde på cherimoya (Annona cherimola), der nu dyrkes i Sydeuropa. Udover denne, er der omtale af tornet corosol (Annona muricata), der mange steder har navnet guanabana, oksehjerte (Annona reticulata) og sukkeræble (Annona squamosa). Det er de 4 frugter, man hyppigst vil støde på.

Lokalt findes der dog en 'sværm' af frugterne, der kan være yderst populære. Det nemlig fortræffelige frugter, der kommer fra denne familie. Dyrkning, planter og frugter har mange fælles træk.

Det er meget let at krydse to arter med hinanden og derved få hybrider eller nye arter. Det har bevirket, at der er en masse botanisk rod også i denne familie. Atemoya ( Annona atemoya) er et eksempel herpå.

Frugten er et resultat af krydsning mellem Annona cherimola og Annona squamosa. Der er mange forhåbninger til denne frugt. Men der laves også krydsninger mellem mange andre frugter fra familien, så der kan hurtigt dukke frugter op på hylden fra denne familie, der slet ikke er omtalt og måske slet ikke eksisterer endnu!

Udover de 4 med en speciel omtale, er der lige et par stykker fra familien, der også fortjener at blive nævnt:

Kepel (Stelechocarpus burahol) er en helt speciel plante og frugt fra Java i Indonesien. Det 25 m høje træ leverer et meget holdbart tømmer, efter at tømmeret har ligget i vand i flere måneder. I mange år var det kun forbeholdt de nærmeste kvinder til sultanen i Jogya at spise frugterne. Ved indtagelse af frugten kommer ens afsondringer som urin, ånde og sved til at lugte som violer hvilket jo ikke ligefrem sker, når man spiser hvidløg! Samtidig skulle frugterne gøre kvinder sterile for en kortere periode og for at dette ikke skulle være nok, så forebygger pulpen også betændelse i nyrerne.

Hvis alt dette er sandt, så forekommer det besynderligt, at frugten ikke for længst er blevet dyrket i store plantager. Det er jo lige før, man kunne få betaling for at benytte offentlige toiletter og aflevere sine 'liflige dufte' i form af urin. Ydermere er der mulighed for at blande økologi ind i familieplanlægningen med denne naturlige P-pille!

Alligator apple (Annona glabra) er et indtil 13 m højt stedsegrønt træ med skinnende blade, der vokser i det fugtige tropiske lavland. Frugten er gul eller orange med en oval form og op til 12,5 cm i længden og 8 cm i bredden. Indeni er frugtkødet laksefarvet og omgiver en masse frø, der ligger meget uregelmæssigt. Frugtkødet spises frisk eller laves til gele eller forfriskende drikke. Træet dyrkes især i tropisk og subtropisk Amerika, men er også bragt til andre tropiske områder, hvor det ofte er forvildet. Frøplanter bruges ofte som podeplanter til andre annoner, der skal dyrkes i fugtigere jord.

Bjergannone (Annona montana) vokser vildt fra Caribien til Peru og Brasilien i Sydamerika, men er også dyrket i mindre omfang i andre tropiske egne. Træet og frugtkødet ligner tornet corosol. Den gullige frugt er rund med en diameter på op til 15 cm. Spredt ud på overfladen findes små pigge. Frugtkødet er gult med en let syrlig smag, der undertiden kan være lidt bitter. Frugten indeholder mange lysebrune frø.

Smøræblefamilien - hel frugt
Smøræblefamilien - hel frugt
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae
Smøræblefamilien - grene
Smøræblefamilien - grene
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae
Smøræblefamilien - frugt på gren
Smøræblefamilien - frugt på gren
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae
Smøræblefamilien - hånd med halv …
Smøræblefamilien - hånd med halv frugt
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae
Smøræblefamilien - blade og blomst

Soncoya (Annona purpurea) er et stedsegrønt træ på 6-10 meter. Bladene er store med brune hår på begge sider.

Blomsterne er gullige og opnår en længde af 4-5 cm. Frugterne bliver op til 20 cm lange. De er runde eller ovale, med 4-sidede udvækster, der munder ud i en buet krog. Frugterne er belagt med en brunlig filt. Indeni er frugtkødet gul-orange og fyldt med små brune frø. Smagen er meget aromatisk og minder noget om mango.

Soncoya dyrkes mest i Mellemamerika til det sydlige Mexico, men er også bragt til Filippinerne.

Ilama (Annona diversifolia) er et 5 m højt træ med små blade, der vokser i Mellemamerikas varme tropiske lavland.

Frugterne ligner cherimoya i udseende og smag, men har rødt frugtkød.

Biriba (Rollinia Mucosa og Rollinia orthopetala) er et 4-15 m højt træ, der er meget hurtigvoksende. Frugten er konisk eller hjerteformet, med en diameter på indtil 15 cm. Frugten er gul med en vortet overflade. Frugtkødet minder meget om cherimoya.

Smøræblefamilien - træ mod blå …
Smøræblefamilien - træ mod blå himmel
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae
Smøræblefamilien - 2 gule frugter
Smøræblefamilien - 2 gule frugter
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae

Biriba stammer fra Sydamerika eller Mellemamerika. Den er uhyre populær i Brasilien, hvor den nydes frisk. Der bliver også lavet frugtvin af saften. Både frugtkød og frø bruges også på grund af medicinske egenskaber.

I Amerika findes der mindst 42 spiselige frugter mere end de nævnte og i Afrika findes der mindst 42, der aldrig har fået den store udbredelse.

Det tropiske Asien har også mindst 19 spiselige frugter fra denne familie som eksempelvis calabao (Uvaria rufa). Her drejer det sig ofte om lianer og klatreplanter, der har sødlige frugter. De bliver næppe et hit på verdensplan foreløbig, men de kan give en fornemmelse af hvor svært det kan være at komme hele vejen omkring de eksotiske frugter:

Smøræblefamilien - rødlig blomst
Smøræblefamilien - rødlig blomst
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae
Smøræblefamilien - busk
Smøræblefamilien - busk
Navn: Smøræblefamilien Latinsk navn: Annonaceae

Kalak asu (Anomianthus dulcis) er en rund til cylinderformet frugt med talrige separate 'bær' (småfrugter). Den røde frugt bliver op til 2,5 cm lang og smager sødt. Planten er en op til 30 m lang lian med blegt gule blomster. Planten vokser i forskellige bevoksninger over hele Sydøstasien. Frugten har (i danske ører) et herligt navn i Thailand: top huu.

Pisang-pisang hitam (Friesodielsia biglandulosa) får gule småfrugter med en aflangt elliptisk form og en længde på ca. 1,5 cm. Den træagtige klatreplante bliver 5-10 m lang og vokser i lavlandets skove i Indonesien og Malaysia.

Akar bunga tanjong (sphaerocoryne aberrans) er en bærlignende småfrugt, der er oval til cylinderformet. Den gule kødede frugt er ca. 1 cm lang og har en sødlig smag. Den træagtige klatreplante bliver op til 30 m lang og vokser i skovene i Malaysia, Cambodia, Laos og Vietnam.

Laa-koh (Uvaria cordata) er en frugt bestående af separate småfrugter. Den bærlignende småfrugt er oval til rund med en længde på 2-3 cm. Den store træagtige klatreplante har store blade. Planten findes fra Indien til og med Sydøstasien, men spises sandsynligvis kun i Indien.

Kalak eller akar larak (Uvaria grandiflora) er en frugt bestående af separate småfrugter. Den orange bærlignende småfrugt er cylinderformet og bliver 4-5,5 cm lang. Det kødfulde frugtkød har en fin aroma og spises rå eller syltet. Klatreplanten har store blade. Den vokser overalt i Sydøstasien, hvor den også dyrkes.

Pepisang (Uvaria littoralis) findes kun i Indonesien (endemisk). Frugten består af 5-50 separate småfrugter. Hver bærlignende småfrugt er rund til cylinderformet og op til 2,5 cm lang. Den har en sødlig smag. Den træagtige klatreplante bliver 2-4 m lang og har store blade (op til 30 cm lange og 12 cm brede). Planten vokser i lavlandets hække og skove.

Balonsaging (Uvaria sorzogonensis) er en gul, oval bærlignende frugt, der hænger i afrundede klaser. Frugten er meget aromatisk. Den store træagtige klatreplante er almindelig på Filippinerne i lavlandet og et stykke op i højderne.

Botanisk set kaldes frugterne i familien for flerfoldsfrugter.

I mindre omfang udvindes velduftende olier af blomsterne fra andre familiemedlemmer som f.eks. ylang-ylang (Cananga odorata) og Mkilia fragrans. Andre arter har dog ubehageligt lugtende blomster. Det gælder især slægten Monodora. Til gengæld er blomsterne meget smukke og ligner orkidéer.