Menu
• Indhold

Sapotefamilien

Sapotaceae



Sapotefamilien

Sapotefamilien - træ

Denne familie har 35-75 slægter og 600-800 arter. Grunden til, at slægts- og artsantallene er så svingende, skyldes diskussioner og rod blandt botanikerne. Mange arter har 3 eller flere forskellige latinske artsnavne.

Arterne i familien vokser primært i tropernes lavland og et stykke op af bjergene. Derfor vil det nok overraske de fleste, at et enkelt produkt fra denne familie nok er det produkt fra en nytteplante, der kommer os nærmest i længst tid og så ved bæreren det ikke engang!

Madplanter og træ er produkter, vi kommer i tæt berøring med. Bomuld er vi næsten konstant i intim kontakt med i kraft af vores tøj. Men at der ligger små produkter inde i munden hos mange, er der vist ikke mange, der ved.

Hvis et hul i en tand ikke bliver opdaget i tide og stoppet med en tandfyldning, vil det ende med, at nerven dør og går i forrådnelse. Så får vi hos tandlægen lavet en rodbehandling. Her bliver nerven trukket ud af roden. Inden hullet på overfladen bliver stoppet med en fyldning, bliver hulrummet inde i tanden fyldt ud med et elastisk materiale, guttaperka.

Guttaperka udvindes af mælkesaften fra Palaquium gutta, der vokser i Sydøstasien. Mælkesaften fra andre træer i slægten Palaquium kan også bruges. Guttaperka var tidligere et meget vigtigt produkt.

Det minder kemisk meget om kautsjuk (naturgummi) og blev brugt til forbindinger og som isolation af elektriske ledninger og andre forbindelser. Til disse formål er produktet nu om dage blevet erstattet af plastik.

Kendetegnende for hele familien er denne mælkesaft, som findes i unge skud og undertiden i barken.

Også på ydersiden af tanden kommer mange i nær kontakt med denne mælkesaft. Alt tyggegummi, der ikke er syntetisk, fremstilles af mælkesaften fra nogle af familiens medlemmer. Det hele startede med mælkesaften fra sapodilla (Manilkara zapota). Senere er man så begyndt også at udvinde mælkesaften fra arter af slægterne Bumelia og Sideroxylon. Boblegummi udvindes af mælkesaften fra balata (Manilkara bidentata).

Mælkesaften er samtidig med til at gøre veddet hårdt og modstandsdygtigt overfor skadedyr. Derfor leverer mange arter i familien godt tømmer, ofte under navnet rosentræ.

Udover de mange dejlige frugter, som vi desværre alt for sjældent sætter tænderne i, findes der endnu en måde, hvor vi igen uden at vide det med stor fornøjelse gnasker i et produkt fra denne plantefamilie.

Sheanød (Vitelaria paradoxa) vokser i Sahel-området i Afrika. Denne nød består af ca. 50% fedt, der ved spaltning bliver til madolie og det finere, CBE (Cocoa Butter Equivalent). Dette indgår som ingrediens i meget af nutidens chokolade. Egentlig er dette faste fedtstof (uden smag) en slags erstatning for det dyrere kakaosmør, men det har to fordele. Det får chokoladen til at 'smelte' mere på tungen og så kommer der ikke den hvide belægning, som ofte dukker op på 'ren' chokolade efter et stykke tid.

Frugterne i familien kommer først og fremmest fra Latinamerika. Flere er nu spredt over hele det tropiske område. Det skal understreges, at mange frugter bliver kaldt sapote, selvom de slet ikke tilhører familien.

Det gælder bl.a. chupa chupa, hvid sapote, zunsapote og sort sapote.

Fra familien er der omtale af canistel (Pouteria campechiana), lucuma (Pouteria obovata), Sapodilla (Manilkara zapota), stjerneæble (Chrysophyllum cainito) og stor sapote eller mamey (Calocarpum mammosum).

Der findes dog flere frugter, der lige fortjener en omtale:

Balata (Manilkara bidentata) leverer som nævnt boblegummi. Træet får frugter på størrelse med sapodilla, der er sødlige, men noget klæbrige.

Mirakelfrugt (Synsepalum dulcificum) er meget speciel. Den lille busk, der stammer fra Vestafrika, har små skinnende, mørkegrønne blade. Meget elegant får den små, aflange og skinnende røde frugter på 2,5-3 cm. Det specielle er, at frugten indeholder stoffet miraculin, der er meget sødt. Det har den egenskab, at en bitter eller syrlig smag forandres/neutraliseres. Bider man f.eks. først i mirakelfrugten og derefter i en citron, vil citronen smage i retning af en sød appelsin! Ulempen er, at smagen kan holde sig i munden i et par timer.

Miraculin bliver udvundet og anvendes især i medicinalindustrien til at fjerne den bitre eller syrlige smag i medikamenterne. Det kan også bruges i fødevareindustrien til at søde eller neutralisere en noget syrlig smag.

Pomme jacot (Mimosops coriacea) stammer fra Madagaskar. Det er et smukt træ med smukke blade og elegante frugter. Frugterne er ovale med en lysegrøn farve. Selvom det kan være svært at forstå, så er det melede frugtkød populært blandt børn.

Sawo (Manilkara kauki) er en af de få frugter, der stammer fra Asien (Malajiske Halvø). Det middelstore træ får frugter med form og størrelse som hønseæg. Frugterne er skinnende med en kastanjebrun, rødbrun eller orangebrun farve. Et kendetegn er den grønne stilk med en femstjernet 'hætte'. Det cremehvide frugtkød er lettere sødt. Det omgiver 1-5 aflange brune frø.

Grøn sapote (Pouteria viridis/Calocarpum viride) stammer fra bjergene i Guatemala, men dyrkes nu rundt om i Latinamerika. Planten trives i højderne op til 1.000 meters højde. Efter sigende skulle frugterne have store muligheder på grund af en behagelig smag i retning af stor sapote. Frugterne er grønne med et rødt frugtkød indeni og 2-3 mørke kerner. Frugterne og selvfølgelig blomsterne sidder på de nøgne grenstykker bag en roset af grønne blade (i spidsen af grenene). Inden modenhed er frugtkødet hvidt, bittert og fyldt med mælkesaft.

Sapotefamilien - 1 grøn frugt
Sapotefamilien - 1 grøn frugt
Navn: Sapotefamilien Latinsk navn: Sapotaceae
Sapotefamilien - frugter på grene
Sapotefamilien - frugter på grene
Navn: Sapotefamilien Latinsk navn: Sapotaceae

Abiu (Pouteria caimito/Lucuma paraensis) er en velsmagende frugt fra Brasilien, der dyrkes i Latinamerika samt på øerne i Stillehavet. Den citrongule (moden) frugt bliver 5-10 cm lang. Frugtkødet er hvidt og indeholder et par sorte frø. Det er blødt og saftigt med en svagt syrlig og sød smag. Det lille træ får lancetformede krøllede blade.

Sapotefamilien - 2 gule frugter
Sapotefamilien - 2 gule frugter
Navn: Sapotefamilien Latinsk navn: Sapotaceae
Sapotefamilien - 1 hel + 2 halve
Sapotefamilien - 1 hel + 2 halve
Navn: Sapotefamilien Latinsk navn: Sapotaceae
Sapotefamilien - træ
Sapotefamilien - træ
Navn: Sapotefamilien Latinsk navn: Sapotaceae

Som nævnt er der uendeligt meget rod i denne familie. I tidens løb har botanikere strøet om sig med slægts- navne osv. med det resultat, at mange frugter i familien er blevet omtalt under forkerte latinske navne. Det gør det absolut ikke lettere, at frugter udenfor familien bærer tilnavnet sapote, mens nogle frugter i familien slet ikke bliver kaldt sapote. Ligesom i bl.a. myrtefamilien, så dækker nogle frugtnavne over forskellige arter. Det betyder i den sidste ende, at overskueligheden bliver en gang 'grød'. Som eksempel herpå kan nævnes:

Canistel er knyttet til den omtalte (Pouteria campechiana), men er også et af navnene for (Chrysophyllum lanceolatum) der igen hedder lawalu eller lawulu samt (Pouteria obovata) der udover et hav af latinske navne især bliver kaldt lucuma.

Caimitillo er frugten af bl.a. (Chrysophyllum oliviforme) og (Pouteria caimito), der igen bliver kaldt abiu, ligesom (Pouteria lucuma).

Det ville være rart med lidt overskuelighed i denne familie.

Udover de nævnte frugter findes der mindst 53 arter mere i Amerika, der leverer spiselige frugter. Fra Afrika kommer 60 mere, mens der 'kun' kan suppleres med ca. 11 fra Asien og Australien.