Menu
• Indhold

Rosenfamilien

Rosaceae



Rosenfamilien

Rød rose

Rosenfamilien består af 122 slægter og ca. 3.370 arter.

Egentlig er der tale om 3 selvstændige familier, der senere er slået sammen:

Kernefrugtfamilien (Pomaceae)

Rosenfamilien (Rosaceae)

Stenfrugtfamilien (Amygdalaceae)

Når det drejer sig om at udnytte naturens planter til menneskelige formål (nytteplanter), så er der her tale om en uhyre betydningsfuld familie.

Der findes medlemmer af denne familie overalt på kloden, hvor det er muligt for en plante at vokse og sætte blomst. Alligevel findes langt de fleste slægter på den nordlige halvkugles tempererede zone. Der findes masser af frugt i familien, æbler, pærer, blommer, kirsebær, hindbær, brombær og jordbær. Men de hører ikke hjemme under eksotisk frugt selvom et jordbær fra Kenya eller et æble fra Chile vokser et eksotisk sted set med danske øjne. Hvor skørt det end lyder, så er netop disse frugter meget eftertragtede i troperne. Selvom der på markedet ligger alverdens lækre tropiske frugter, så kan man næsten altid købe et æble eller en pære til tårnhøje priser. Så vi har nok alle et behov for at spise 'eksotiske' frugter i ny og næ.

Det sidste nye er, at æbler blandt andet er trukket ud af familien igen og har fået sin egen familie, malacaeae.

Det er noget irriterende, at slægter og familier indenfor planteverdenen jævnt tit bliver splittet op, slået sammen, splittet op osv. Måske kommer botanikerne hver gang sandheden nærmere, men det bevirker samtidig, at den ældre litteratur gøres rodet. Icacoblomme har undertiden også sin egen familie kaldet Chrysobalanaceae. 'Rigtige' eksotiske frugter fra denne familie er icacoblomme (Chrysobalanus icaco), loquat (Eriobotrya japonica), nashi (Pyrus pyrifolia), Tejocote (Crataegus mexicana/hyplosia) og nedennævnte zunsapote.

Så findes der også nogle frugter, der kan dyrkes i Danmark under skånsomme forhold, men alligevel kommer hertil fra varmere himmelstrøg. Det er abrikos (Prunus armeniaca), fersken (Prunus persica), kvæde (Cydonia oblonga) og nektarin (Prunus persica nectarina).

Botanisk set er rosenfamilien kendetegnet ved, at blomsterne er 5-tallige, dvs. at der er fem bægerblade, fem kronblade og fem støvblade (støvdragere) eller antallet af støvdragere er delelig med 5.

Familien er opkaldt efter roserne, hvoraf der findes et hav af forskellige vilde arter. Disse er igen blevet krydset og forædlet til et ocean af sorter, krybende, klatrende eller buskede (læhegn). Der findes ikke mange mennesker, der ikke har set en rose måske lige med undtagelse af eskimoerne. Men selv et spædbarn, der formår at skue ud over sin egen mors barm, kan beundre en buket roser på fødestuen.

Det er dog sandsynligvis af en anden grund end den pyntelige værdi, at menneskeheden begyndte at interessere sig for roser. Det var nemlig duften fra kronbladene, der satte gang i dyrkningen af roser. Endnu i dag udvindes rosenolie af bladene i stor stil. Olien bruges som duftbasis i parfume, sæbe osv. Der går omtrent 4 tons rosen- blade til at fremstille 1 kilo rosenolie, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor parfume er så dyrt!

Hvis man skal tage bibelen helt bogstaveligt, så findes synderen, der bragte menneskeheden i uføre, også i denne familie: æblet! Det var jo æblet fra kundskabens træ, som Eva (tilskyndet af en lusket slange) lokkede

Adam til at tage et bid af og som derved fik os smidt ud af Paradis. Eksperterne mener dog ikke at der kan være tale om et æble, da æbletræer slet ikke voksede i det område på den tid. De peger i stedet på granatæble (Punica granatum). Kvæde kunne også være en mulighed. Men den diskussion virker ret tåbelig, da der, så vidt vides, ikke findes et eneste nulevende væsen, der har været inde i Edens Have …I Koranen og nogle såkaldt primitive religioner er det en banan, Adam og Eva spiste. Det lyder faktisk ganske tiltalende hvis man skal rende upåklædte rundt i Paradis i resten af ens 'liv' i det hinsides!

Senere er denne forbudne frugt (æblet) blevet gjort fuldt ud lovlig og er blot en af utallige frugter, vi også på vore breddegrader nyder godt af. De fleste er dog indslæbt til landet især af munke. Det er dog ikke kun frugterne, vi anvender. Roser er blot et eksempel på planter, vi dyrker i haven for pyntens skyld. Der findes masser af planter fra familien, der også er prydplanter i haverne, parker osv. Mange af disse er urter som f.eks. potentil, men der findes også smukke træer med smukke blomster. Et eksempel herpå er japansk kirsebærtræ, der med sine lyserøde (men sterile) blomster pynter gevaldigt om foråret.

Mange planter kombinerer det pæne med det praktiske som hæk (eks. spiraea) eller læhegn (røn og mirabel).

Af træarterne fås et udmærket hårdt ved, der især bruges til trædrejning, men på grund af sin elasticitet også udnyttes til fremstillingen af f.eks. tommestokke og linealer. Det sidste er dog efterhånden blevet afløst af plastik.

Det skal også lige nævnes, salicylsyre, der er det virksomme stof i mange hovedpinetabletter, blev udvundet i 1839 af almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria)

Der er rig lejlighed til at lære familien nærmere at kende herhjemme. I naturen vokser utallige arter i have og natur. Der er også mulighed for at plante abrikos, fersken, kvæde og nektarin på et lunt sted i haven og høste frugter fra sin egen 'plantage' om efteråret.

Ligesom der herhjemme findes forvildede æbler og pærer samt vildtvoksende arter med frugt (eks. slåen, hyben og skovjordbær), så findes der lokalt i troperne og subtroperne lokalt også andre arter end de nævnte.

Et eksempel herpå er Zunsapote (Licania platypus). Frugten bliver ca. 20-25 cm lang og 8-10 cm i diameteren på midten af frugten. Skindet er mat og gråbrunt med mørkere pletter. Indeni findes der et flot gult frugtkød, der omgiver et stort frø. På en måde kan frugten minde meget om mango, der også har et stort frø med trævler, der går ind i frugtkødet. Så længe frugten er hård (træ-hård), kan frugtkødet ikke spises. Frugten er moden, når frugten giver efter for et let tryk. Smagen er ikke vanvittigt spændende, nærmest neutral med en smule sødme.

Frugten skrælles op
Frugten skrælles op
Navn: Latinsk navn: Familie: rosenfamilien
Frugt + frø
Frugt + frø
Navn: Latinsk navn: Familie: rosenfamilien

Der kan dog laves en fin marmelade af frugten.

Træ

Selve træet er ganske højt og flot med nedad hængende elipseformede blade. Det stammer fra Mexico og Mellemamerika. Træet har endnu ikke spredt sig til andre egne.

Wild himalayan cherry (Prunus cerasoides) er en rød, oval eller rund frugt med en diameter på 10-12 mm. Den spiselige frugt er ret syrlig. Den bruges bl.a. til fremstillingen af cherry brandy. Det ca. 8 m høje træ vokser i Himalaya området samt bjergrige dele af Syd Kina, Burma, Thailand, Laos og Vietnam.

Japanese apricot (Prunus mume) er en rund gul eller rødgul frugt med en diameter på 2-3 cm. Frugten har bløde hår og tørt frugtkød, der klæber fast til stenen. Den smager surt men lugter dejligt. Frugten konserveres altid ved tørring, saltning eller som ingrediens i pickles. Grønne frugter spises som en grøntsag. Busken eller træet bliver indtil 10 m højt og har ovale til elliptiske blade med en længde på 4-10 cm og 3-5 cm i bredden. Planten stammer fra Japan og Kina samt muligvis det nordlige Laos og Vietnam. Udover dette område dyrkes planten kun i det nordlige Thailand.

Fersken - hele frugter
Fersken - hele frugter
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …
Fersken - frugter i bøtte
Fersken - frugter i bøtte
Navn: Fersken Latinsk navn: Prunus persica …

Slægten Rubus (klynger), hvortil bl.a. brombær og hindbær hører, har også arter, der vokser på eksotiske steder. Dertil hører bl.a. yellow Himalayan raspberry (Rubus ellipticus), der får en rund orangegul frugt på 1 cm i diameter. Planten vokser i Himalaya, Indien, Sri Lanka, Burma, Thailand, Kina og Filippinerne. Planten er nu spredt til Java (Indonesien), Jamaica, Puerto Rico, Afrika og Australien. Rubus copelandii og Rubus rolfei er to andre henholdsvis mørkerøde og orangegule 'bær' på samme størrelse fra Filippinerne og taiwan. Men her stopper det slet ikke. Der findes frugter som Rubus chrysophyllus, R. fraxinifolius, R. megacarpus, R. neveus, R. pectinellus og R. rosifolius, der bare i Asien regnes som brombær og hindbær. Men sådanne frugter har vi svært ved at betragte som rigtigt eksotiske selvom de er det.

Jordbær har også en eksotisk oprindelse. Derfor må man vel regne indisk jordbær (Potentilla indica) som en eksotisk frugt. Det lille jordbær (0,5-1 cm) Vokser i det sydlige og østlige Asien samt dele af Sydøstasien i højder fra 700 til 2.300 m over havet.

Af slægten Crataegus, hvortil bl.a. hvidtjørn og rødtjørn hører, findes der mange små eksotiske frugter, der dog kun har lokal betydning. Det er især i Mellem- og Nordamerika, at tjørn får frugter, der kan laves til glimrende gelé og marmelade, men der findes også nogle arter i Frankrig og Spanien (Azarol). Af alle disse arter kan nævnes: Sort tjørn (Crataegus douglassi), gul mispel (Crataegus flava), manzanilla (Crataegus stipulosa) og azarol (Crataegus azarolus).

Abrikosblomme (Prunus simonii) og en anden art, japansk blomme (Prunus salicina) er blevet krydset med mange forskellige arter. Det har givet nogle eksemplarer, der kun har mindre eller lokal betydning. Eksempler herpå er blommeabrikos (plumcot) og ferskenblomme.

Fra slægten Prunus får vi også en anden lækker ting. Mandeltræet (Prunus dulcis) er nært beslægtet med fersken og nektarin. Her er frugtkødet fuldstændig ubrugeligt, men kernen indeholder den lækre mandel. Træet dyrkes i stort omfang i middelhavslandene.

Træ (Prunus dulcis)
Træ (Prunus dulcis)
Navn: Latinsk navn: Familie: rosenfamilien
Mandler
Mandler
Navn: Latinsk navn: Familie: rosenfamilien

Kerne- og stenfrugterne i denne familie har næsten alle brug for en periode, hvor temperaturen er under 7°C. Derved går træet ind i en dvaleperiode, hvor træet smider bladene. Det har betydning for, at træet senere kan blomstre og sætte frugt. Dette kan kun lade sig gøre i højderne i de varme lande og man vil ofte støde på et 'forstyrret' frugttræ, der både har frugter og blomster på én gang. På grund af de høje priser, man kan få for 'vore' frugter i de varme lande, har frugtavlerne der fundet på alverdens kneb for at stimulere blomstringen. Det kan være at plukke alle blade af eller at sprøjte olie på bladene med væsker, der narrer træet til at tro, at det er koldt.