Menu
• Indhold

Perikonfamilien

Guttiferae



Perikonfamilien

Perikonfamilien - perikonblomster

Perikonfamilien eller perikumfamilien består af 40 slægter og ca. 1.000 arter.

Spørger man en person, der interesserer sig vildt for brændevin, vil vedkommende nok svare,

At denne familie har stor betydning for menneskeheden. Familien er opkaldt efter slægten perikon (eller perikum), hvoraf syv arter kan findes i den danske natur. Den almindeligste i Danmark er prikbladet perikon (Hypericum perforatum).

Perikon har en smuk rød farve, der kommer frem ved at gnide blomster og blade i toppen af planten. Farven udnyttes til plantefarvning og farvning af olivenolie (johannesolie) og så giver den perikonsnapsen den karakteristiske farve. At snapsen bliver til en bitter, skyldes garvesyre og en flygtig olie. Perikonsnaps og afkog af perikon har i tidens løb været brugt som plantemedicin mod mange onder. Det kunne være maveonder, muskelsmerter eller stivkrampe. Perikon kan også fordrive maddiker og ostemider fra ost og man mente endda, at planten på magisk vis kunne gøre noget normalt igen, hvis det var forhekset! Alt i alt en god plante for menneskeheden.

Men tager man hele plantefamilien under ét, så er det forbavsende få planter, der bliver brugt som nytteplanter.

Familiens arter er spredt over hele kloden bortset fra tundraområderne i nord og syd. De fleste arter findes dog i troperne og subtroperne. Hvor arterne i tempererede egne er urter, så er arterne i de varme områder buske og træer. Mange af træarterne giver udmærket tømmer, der ofte har den fordel, at en mælkesaft gør det modstandsdygtigt mod råd, svamp og termitter.

Familien er heller ikke den store leverandør af spiselige frugter og så alligevel! Mangostan (Garcinia mangostana) er noget af det bedste overhovedet indenfor frugt. Endnu en frugt, mammei æble (Mammea americana), ville også hurtigt kunne blive populær, hvis der blev plantet flere træer. Fire andre frugter er nævnt, kandis (Garcinia xanthochymus), mundu (Garcinia dulcis), madhan (Garcinia schomburgkiana) og Madrono (Rheedia acuminata). Det er arter man nok kun vil træffe i Sydøstasien.

Der findes flere frugter fra familien, der minder meget om madrono i udseende (og undertiden også i smag).

Et eksempel herpå er bacurí (Platonia esculenta). Træet, der kan blive indtil 20 m højt, stammer fra Brasilien. Bladene er nærmest rombe-formede. Blomsterne er store og enkeltsiddende, der selvfølgelig resulterer i, at frugten også gør det. Bacurí er i de senere år blevet interessant, fordi der kan laves en dejlig juice ud af frugtkødet.

Perikonfamilien - grøn frugt
Perikonfamilien - grøn frugt
Navn: Perikonfamilien Latinsk navn: Guttiferae
Perikonfamilien - blade
Perikonfamilien - blade
Navn: Perikonfamilien Latinsk navn: Guttiferae

Slægten Garcinia

Flagskibet indenfor Garcinia-slægten (og i det hele taget perikonfamilien) er mangostan. Udover mangostan er kandis, mundu, madhan og madrono omtalt fra denne slægt. Men der findes mindst 50 planter fra denne slægt, der leverer spiselige frugter. De er dog kun kendte i ganske små områder og har ingen betydning for verdenshandelen overhovedet. Alligevel kan en frugtinterresseret turist jo godt dumpe ind i et sted, hvor en af slægtens frugter lige præcis er det store hit. Derfor bør et par af de mere kendte (men stadig ret ukendte) lige nævnes her.

Asam gelugur eller sommawon (Garcinia atroviridis) får orangegule frugter med en diameter på 7-10 cm i diameteren. Den klare orange pulp omgiver 0 eller mange frø (1,5 cm). Frugtkødet tørres eventuelt i skiver, mens frugten stadig er grøn og anvendes som en syrlig smag eller krydderi. Koges det sammen med masser af sukker, siges smagen at være fantastisk. Træet bliver op til 20 m højt og har store aflange blade, der er ca. 20 cm lange og 6-7,5 cm brede. Det stammer fra den Malajiske Halvø og dyrkes nu i Burma, Indien, Malaysia og Thailand.

Binukau (Garcinia binucao) får et fladtrykt rundt bær med en diameter på ca. 4 cm. Frugtpulpen er saftig og indeholder talrige frø. Frugten er syrlig og spises især sammen med fisk. Træet bliver op til 25 m højt og har aflange omvendt ovale blade med en længde på 5-12 cm og en bredde på 4-7 cm. træet vokser på Filippinerne og Vietnam i lavlandets skove.

Bua nha (Garcinia cochinchinensis) får et gult ovalt bær med en længde på 5 cm og en bredde på 4 cm. Det rødlige frugtkød indeholder 6-10 frø. Det sure frugtkød spises rå eller bruges i retter som en syrlig smag. Træet bliver 10-15 m højt og har ovale til aflange blade på 8-15 cm i længden og 3-4,5 cm i bredden. Det vokser og dyrkes i cambodia, Vietnam og Laos.

Gelugur eller mangkhut-pa (Garcinia costata) får et fladtrykt rundt bær med en diameter på ca. 7 cm og en bleg rosa farve til lilla. Træet bliver 15-20 m højt og har elliptiske blade med en længde på 15-35 cm og en bredde på 8,5-15 cm. træet vokser på den Malajiske Halvø i Malaysia og Thailand.

Kandis (Garcinia cowa) har orangegule frugter, der er ca. 5 cm lange og 3 cm brede. Frugterne har otte riller eller furer. Frugtkødet er lyst orange, noget klistret og saftigt, men meget surt. Træet bliver indtil 20 meter højt og vokser i naturen næsten udelukkende i Burma og Thailand. Må ikke forveksles med slægtningen kandis, der har fået sin egen omtale.

Bilukau (Garcinia dives) findes kun på Filippinerne (endemisk). Det elliptiske til runde bær indeholder et frø og bliver 2-3 cm lang. Skindet fjernes, hvorefter man spiser det syrlige frugtkød. Planten er en busk eller et lille træ med aflange blade. det vokser i lavlandet samt et stykke op i højderne.

Apple kandis (Garcinia griffithii) får et rundt bær på 5-8 cm i diameter, der minder om et grønt æble. ved modenhed bliver det gulbrunt. Den syrlige frugt bliver for det meste kogt. Træet bliver 12-18 m højt og har bredt elliptiske blade med en længde på 22-40 cm og en bredde på 10-20 cm. Træet vokser på den Malajiske Halvø (Malaysia og Singapore), hvor det er almindeligt i lavlandets skove.

Seashore mangosteen (Garcinia hombroniana) får et rundt bær på 5 cm i diameter der minder om mangostan. Den rosenrøde frugt dufter af æble. Frøkappen omkring frøene er syrlig, men smager i retning af fersken. Træet bliver 9-18 m højt og har aflange til elliptiske blade på 15 cm i længden og 7,5 cm i bredden. Træet vokser på den Malajiske Halvø (Malaysia og Thailand) samt i Indien (Nicobarerne). Planten er almindelig langs kysterne.

Imbe eller inbe (Garcinia livingstonei) er en aldeles pragtfuld lile frugt på 2-3 cm i diameteren. Skrællen er orange og frugtkødet er orangegult. Det indeholder 1-2 frø. Det lille træ bliver op til 6 m højt og får smukke gule blomster.

Perikonfamilien - orange frugt
Perikonfamilien - orange frugt
Navn: Perikonfamilien Latinsk navn: Guttiferae
Perikonfamilien - åbnet frugt
Perikonfamilien - åbnet frugt
Navn: Perikonfamilien Latinsk navn: Guttiferae
Perikonfamilien - blade mod blå …
Perikonfamilien - blade mod blå himmel
Navn: Perikonfamilien Latinsk navn: Guttiferae

Malabinukau (Garcinia luzoniensis) er endemisk på Filippinerne. Det runde bær har 1 frø. Skrællen fjernes, før det syrlige frugtkød spises. Det lille træ har aflange, modsatte blade. Det vokser i lavlandets skove.

Kariis eller gatasan (Garcinia mindanaensis) er ligeledes endemisk på Filippinerne (Mindanao). Det runde bær bliver 3 cm i diameteren. Det er surt men spiseligt. Træet bliver ca. 10 m højt og har 13-18 cm lange blade, der bliver 4-8 cm i bredden.

Bira tai (Garcinia multiflora) får et kødfuldt rødligt bær med en længde på 3-4 cm. Det spiselige frugtkød indeholder 4 frø. Træet bliver 10-15 m højt og har 10 cm lange omvendt ovale blade. Det stammer fra Laos, Syd Kina, Taiwan og Vietnam, hvor det bruges som skyggeplante i teplantager.

Bu'á (garcinia planchonii) får et stort rundt bær med en diameter på 7-8 cm. Den gulgrønne frugt er syrlig og soltørres ofte i skiver. Træet bliver 15-20 m højt og har aflange, omvendt ovale blade, der bliver 16-22 cm lange og 8-10 cm brede. Træet vokser i Vietnam og det nordlige Laos.

Cerapu (Garcinia prainia) kaldes knap-mangostan på engelsk (button mangosteen). Det indtil 10 meter høje træ vokser i Thailand og Malaysia. De lyst orange og runde frugter er 5-6 cm i diameteren og har op til 6 frø, der hver kan blive 2 cm lange og 1 cm brede. Frugtkødet er orange og smagen er mindre syrlig end mange af Garcinia-slægtens medlemmer.

Kamandiis (Garcinia rubra) er endemisk på Filippinerne. Frugten er et fladtrykt rundt bær med en diameter på ca. 3 cm. Den spiselige rødgule frugt indeholder 5-7 frø. Træet bliver op til 10 m højt og har aflange blade med en længde på 6-12 cm. det sjældne træ vokser i lavlandets skove.

Funi (Garcinia sizygiifolia) har som mange af sine slægtninge et sjovt navn i vore ører. Det grønne bær har 12 frø, der omgives af et saftigt, syrligt frugtkød. Skindet er tyndt. frugten bruges til at give mange retter en syrlig smag. Træet vokser i Indonesien.

Gatasan (Garcinia venulosa) er et ovalt bær med en diameter på 4-6 cm. bag det hårde skind findes mange flade frø. Frugten spises sammen med fisk. Træet bliver op til 15 m højt og har elliptiske blade med en længde på op til 20 cm. Det vokser på Filippiner i lavlandets skove.

Piris (garcinia vidalii) kommer, måske ikke helt overraskende fra Filippinerne! Det runde bær har en diameter på 6-9 cm. Et bleggrønt fast skind omgiver flere frø, hvis gule frøkappe er spiseligt. Træet vokser fra lavlandets skove til et stykke op i bjergene.

Det bør også lige nævnes, at kolanød (Garcinia kola) også tilhører denne slægt, selvom det er yderst tvivlsomt om der overhovedet findes ekstrakt af denne nød i nutidens sodavand (cola).

Det virker måske lidt underligt at remse alle disse frugter op. Der er dog tale om mange frugter af høj kvalitet. For få år siden blev der skrevet om mangostan, at den ikke var egnet til eksport. Nu ligger den på hylderne herhjemme og er en af verdens bedste frugter. Hvem ved, hvad der ellers gemmer sig af muligheder i denne familie. I Amerika leverer mindst 7 arter spiselige frugter, i Afrika er det 27, mens det i Asien og Australien er hele 45 arter.