Menu
• Indhold

Passionsblomstfamilien

Passifloraceae



Passionsblomstfamilien

Passionsblomstfamilien - passionsblomst

Passionsblomstfamilien består af 20 slægter og ca. 600 arter.

Et smukt navn til en smuk blomst. Sådan vil de fleste nok tænke om passionsblomsten.

Passion betyder jo lidenskab. At have passion for et eller andet betyder, at man går op i noget med hele sin sjæl. Derfor er passionsblomsten vel en blomst, man giver til én, man virkelig føler noget for.

Men ak, sådan skal ordet passion slet ikke forstås i denne sammenhæng. Det er en smuk blomst og den er god at give til dem, man holder af ja endda også sig selv. Den kan give mange glæder og oplevelser. Men ordet passion stammer fra latin, hvor pati betyder at lide og i den kristne tro forstås passion som Jesu lidelse og død. Eksempelvis benævnes ugen mellem Palmesøndag og Påskedag for passionsugen.

Det var en spansk missionær, Jacomio Boscio,der mente at kunne se symboler i denne blomst på alle de ubehageligheder, som Jesus blev udsat for. De 10 bægerblade og kronblade skal symbolisere de 10 apostle. Der var godt nok 12, men Judas havde forrådt Jesus og Peter havde fornægtet ham. Den blå farve, der næsten stråler som en sol, skal symbolisere himmelen. I centrum af blomsten hæver der sig en såkaldt bikrone. Den forestiller man sig så skal være tornekronen. Støvknapperne er de 5 sår, Jesus fik (et i siden og fire i hænder og fødder). Søjlen mellem blosterbladene og frugtknuden skal symbolisere korset og endelig skal frugknuden forestille svampen, der blev dyppet i eddike. Lidt skuffende kan man altså konstatere, at den smukke passionsfrugt, set med missionærens øjne, er en drabelig karl.

Passionsblomstfamilien - 2 gule …

Lige så skuffende er det at opdage, at de frugter, som passionsblomsten hjemme i vinduet kan få, slet ikke er de samme som dem, man kan købe i butikkerne under navnet passionsfrugt. Det glædelige budskab er dog, at passionsblomsten (Passiflora caerulea) får spiselige frugter, der endda smager godt!

Ligeså glædeligt er det, at der hele tiden dukker nye typer af passionsfrugter op på hylderne her i Europa.

Navnet passionsfrugt er dog lidt misvisende, da frugterne ofte hedder grenadil og curuba. Men det skal ikke afholde én fra at prøve dem. Frugterne indeholder noget af det nærmeste, man kan komme en rigtig eksotisk smag. Selvom der findes talrige lækre smagsnuancer inden for eksotisk frugt, så er det nok mest retfærdigt at give medlemmerne af denne familie æren for, at vi europæere nu er begyndt at interessere os så meget for de andre eksotiske frugter.

Plantefamiliens handelsmæssige betydning startede med prydplanterne. Så dukkede likøren maracuja op og gjorde os opmærksomme på denne eksotiske smag. Det satte skub i produktionen af saft fra frugterne.

Med saftproduktion for øje, dyrkes frugterne nu i mange tropiske områder. Det har så igen forårsaget, at nogle producenter er begyndt at eksportere selve frugterne til os.

Familien stammer fra alle egne langs Ækvator. Det er dog slægten Passiflora, der med næsten 500 arter dominerer familien. Langt de fleste af arterne stammer fra Syd- og Mellemamerika.

Et utal af frugter bliver indsamlet lokalt og nogle af dem bliver i øjeblikket forædlet eller krydset med andre arter. Det gør det svært at afgrænse denne familie med hensyn til spiselige frugter. Derfor er der i det følgende omtalt 5 typer af 'passionsfrugt', der er de dominerende på eksportmarkedet (samt de lokale markeder i troperne). De nævnte er curuba (Passiflora mollissima), gul passionsfrugt (Passiflora edulis flavicarpa), purpurgrenadil (passiflora edulis purpurea), sød grenadil (Passiflora ligularis) og den mindre kendte kæmpegrenadil eller badea (Passiflora quadrangularis).

Der skal dog lige gøres opmærksom på, at der altså findes andre frugter fra slægten passiflora, der dyrkes for frugternes skyld samt på grund af deres pynteværdi. Blomsterne kan være en sand fryd for øjnene. Hver blomst lever kun i 1-4 døgn.

Passionsblomstfamilien - rød blomst …
Passionsblomstfamilien - rød blomst fra siden
Navn: Passionsblomstfamilien Latinsk navn: …
Passionsblomstfamilien - rød blomst
Passionsblomstfamilien - rød blomst
Navn: Passionsblomstfamilien Latinsk navn: …

Cholupa (Passiflora vitifolia) bliver allerede eksporteret i små mængder fra Colombia. Frugten er noget lille.

Passionsblomstfamilien - grønne …

Vandcitron (Passiflora laurifolia) er en anden frugt, der dyrkes kommercielt. Den blev allerede i det 18. Århundrede bragt til Sydøstasien, hvor man kan støde på den i Indonesien, Laos, Malaysia, Singapore, Thailand og Vietnam. Planten bliver op til 10 m lang og har hele blade. De orangegule frugter bliver 5-8 cm lange og 4-6 cm brede. Smagen siges at være lækker syrlig. Pulpen omkring de flade frø er hvid. Blomsten er meget dekorativ med en hvid og purpuragtig farve. Planten er tilpasset tropernes lavland.

Vanilla passion fruit (Passiflora antioquiensis) får frugter, der som navnet antyder, har en vanilleagtig smag. Den stammer fra Colombia, hvor den dyrkes meget. Den klatrende urt får lyserøde til røde blomster. Den dyrkes nu også i Syd Indien, mens den i resten af verden dyrkes mest som prydplante. Frugten er tenformet (dråbe-/pæreformet) med længderibber. dette bær bliver 4-5 cm langt og 2 cm bredt med en gul til rød farve. Den trives under køligere forhold (op til 2.000 meters højde i troperne).

Wild water lemon (Passiflora foetida) stammer sandsynligvis fra Sydamerika, men er nu forvildet (og dyrket) i mange tropiske lande. Den klatrende urt har 3-5 cm lange blade, der for det meste har 3 flige. Når bladene knuses, har de en dårlig lugt. Derfor hedder frugten også stinking passion vine på engelsk. De små gule til orange bær er fladtrykt runde med en diameter på 2 cm. De er saftige og har en sød smag, men umodne frugter er giftige. Planten vokser som ukrudt fra lavlandet og op til 1.500 meters højde. Den smukke hvide blomst er hvid med et svagt purpuragtigt skær i centrum. Til forskel fra de andre blomster har den 3 blegt grønne, mos-agtige blade udenfor bægerbladene, der til sidst omhylder den modne frugt.

Passiflora gracilis er en klatrende urt med små blomster på 2,5 cm i diameteren. Det lille purpurrøde bær er fladtrykt rund og har ligeledes en diameter på 2,5 cm. De spiselige frugter stammer fra Venezuela, hvor planten også dyrkes. Man kan også støde på planten i andre tropiske lande i højderne indtil 1.500 meter.

Apricot vine eller maypop (Passiflora incarnata) er vildtvoksende i det sydlige USA. Den klatrende plante bliver 7-10 m lang og har blade med 3 dybe flige. De hvide blomster har et purpuragtigt skær. Det gule ovale bær bliver ca. 5 cm langt og spises rå eller kommes i drinks eller is. I troperne vokser planten op til 1.500 meters højde. Planten dyrkes i Cuba, Indien, Italien og Sydøstasien.

Passiflora mixta stammer fra Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela, hvor den også dyrkes. Nu dyrkes den også i bl.a. New Zealand og Indonesien (Java). Planten og frugten minder meget om curuba. Det grøngule bær bliver 4-6 cm langt og 2-3 cm bredt.

Bell apple (Passiflora nitida) stammer fra Sydamerika og Mellemamerika. Den dyrkes i Guyana, Panama og Indonesien (Java). Den klatrende urt får hvidligt lyserøde blomster med en diameter på 10 cm. Det runde bær bliver 3-6 cm i diameter og siges at være meget lækkert. Planten findes i det tropiske lavland og op til 1.000 meters højde.

Fælles for planterne fra denne familie, der har spiselige frugter, er at planterne vokser som lianer med ranker, der bliver mellem 3 og 10 meter lange. Væksterne kan være noget træagtige. På planterne er der slyngtråde.

Det udnyttes i plantagerne ved at lade planterne vokse langs stålwirer. Selv om frugterne ser forskellige ud, så er dyrkningen nogenlunde ens for de forskellige arter overalt i troperne. Forskellen ligger mere i hvilken højde, frugterne dyrkes i.

I store dele af Latinamerika kan man støde på de flotte blomster og frugter ude i naturen. De kan være små eller store, men i regelen altid flotte. I Sydeuropa kan man støde på flere af prydplanterne i haver, hvor de bruges som slyngplanter på samme måde, som vi har klematis og kaprifolie. Herhjemme må vi foreløbig nøjes med at nyde de efterhånden talrige sorter, der kan dyrkes i stuen og vinterhaven.

Passionsblomstfamilien - stor passionsblomst
Passionsblomstfamilien - stor passionsblomst
Navn: Passionsblomstfamilien Latinsk navn: …
Passionsblomstfamilien - lille …
Passionsblomstfamilien - lille passionsblomst
Navn: Passionsblomstfamilien Latinsk navn: …
Passionsblomstfamilien - hæk med …
Passionsblomstfamilien - hæk med plante
Navn: Passionsblomstfamilien Latinsk navn: …

Følgende frugter spises lokalt i Latinamerika: Passiflora alata, P. amethystina, P. cearensis, P. coccinea, P. incarnata, P. manicata, P. membranaceae, P. mucronata, P. organensis, P. pinnatistipula, P. platyloba, P. popenovii, P. psilantha, P. riparia, P. rubra, P. serrata, P. schlimiana, P. tripartita og P. villosa. Mon ikke der skulle være en enkelt af dem, der en dag bliver forædlet og eksporteret.