Menu
• Indhold

Palmefamilien

Palmae



Palmefamilien

Palmefamilien - dværgpalme

Palmefamilien består af ca. 210 slægter og ca. 2.800 arter.

Der er vel næppe nogen, der ikke ved, hvad en palme er. Man ser straks en eksotisk strand for sig eller en oase. Men det kommer nok bag på de fleste, at der findes så mange arter i denne familie.

Det skal med det samme slås fast, at banan ikke er en palme, men i stedet en urt.

Familiens arter er træagtige planter, der næsten alle vokser i troperne og subtroperne. Der findes kun ganske få arter, der kan vokse i varmere tempereret klima.

Dværgpalmen (Chamaerops humilis) er den eneste palme, der naturligt vokser i Europa. Den bliver, som navnet antyder, ikke særlig høj og giver med sin grønne farve lidt liv på de knastørre bakker langs Middelhavet. Alle andre palmer i Sydeuropa er indført for pyntens skyld.

Fælles for alle palmer er, at stammen ikke har yderligere vækst i tykkelsen. Der fremkommer derfor ikke de karakteristiske årringe, når stammen saves over. Planten skyder opefter i en endeknop og årets tilvækst kan som regel kendes som et hak i stammen. Den 'hakkede' stamme kendes fra utallige tegneserier og vittighedstegninger. Stammen har ingen sidegrene. Det er kun hos slægterne Hyphaene og Nypa, at endeknoppen kan dele sig i to. Selvom det er stammen, der deler sig i to, så kommer det til at virke som grene.

Karakteristisk er også de store blade i toppen, der breder sig ud som en paraply. Tidligere års blade visner og brækker af. Dette efterlader for det meste en nøgen stamme. Hvis noget af bladet bliver siddende, danner det ofte grobund for andre planter (epifyter) som bregner, mos, orkidéer og bromelier (ananasfamilien).

Kokospalmen (Cocos nucifera) og daddelpalmen (Phoenix dactylifera) har enorm betydning for befolkningerne under de varmere himmelstrøg. For os er kokos og daddel ikke livsnødvendige, men frugterne er så absolut med til at gøre livet behageligt!

For os nordeuropæere spiller oliepalmen (Eleais guineensis og Eleais oleifera) dog en langt større rolle. Den dyrkes i kæmpemæssige plantager i Sydøstasien og Mellemamerika.

Palmefamilien - mørkerøde frugter

Uden at tænke over det, er vi stort set daglig i kontakt med palmeolien, som udvindes af oliepalmens frugter.

Den findes i margarine, sæbe og andre industriprodukter. Også kernen indeholder en olie, palmekerneolie, der er noget finere. Den gnasker vi i os med største velbehag næsten hver gang, vi spiser et stykke chokolade.

Palmekerneolie i chokolade er lidt billigere end kakaosmør. Produktet hedder CBS (Cocoa Butter Substitute).

Det får chokoladen til at 'smelte på tungen', som producenterne siger og så kommer der ikke det hvide lag på chokoladen efter et stykke tid, som er typisk for 'ren' chokolade.

Hvis chokolade ikke er nok, så kan man også få sig en rus fra denne familie. Af mange palmer kan der tappes en sød saft. Der kan gæres til en sur alkoholisk drik, palmevin. Denne kan igen destilleres videre til en spiritus kaldet arrak. Både vin og brændevin har ry for at virke afførende og give kraftige tømmermænd, så måske ville det være klogere at holde sig til chokoladen.

Betelnød, som er kernen af frugterne fra betelpalmen (Areca catechu), giver også en euforiserende virkning. Den tygges sammen med betelpeberplantens blade i store dele af Asien. En beteltygger kan altid kendes på røde læber og mund. I små landsbyer kan stierne være oversåede med røde spytklatter fra denne tygning, der i øvrigt kan give kræft i mund og læber.

Langt fredeligere udnyttes stivelsen i nogle palmers marv. Mest kendt er sago, der fås fra sagopalmen (Metroxylon rumphii). Ulempen er dog, at man slår planten ihjel ved at bruge marven som stivelseskilde. Derfor erstattes ægte sago ofte af stivelse fra maniok eller kartoffel. Nipapalmen (Nipa fruticans) får frugter med et højt stivelsesindhold.

Frugterne sidder som i en kølle og ligner det frygtede våben, morgenstjernen. Udover de spiselige frugter, så bruges også bladene på en nyttig måde. De flettes sammen og udgør mange af de charmerende tage på strandhytterne langs kysterne i tropisk Asien. I det hele taget er mange palmer brugbare på utallige måder. Det er ikke for ingenting, at kokospalmen f.eks. kaldes for 'livets træ'.

Udover kokos og daddel er der omtale af frugten salak (Salacca zalacca og Salacca wallichiana).

Der findes dog mange andre frugter fra palmefamilien, der er spiselige. De spises lokalt og mange af dem fungerer ofte som en slags grøntsag eller stivelseskilde.

Af andre frugter kan nævnes:

Pejibaye (Bactris gasipaes) er en af de første palmer, som mennesket begyndte at dyrke. Den stammer fra tropisk

Palmefamilien - gul og grøn klase

Amerika i det fugtige lavland. I dag dyrkes den fra Bolivia i syd til Honduras i nord. Palmen bliver 10-20 m høj med en stamme på 10-30 cm i diameteren. Den laver mange rodskud og plantagen bliver hurtigt til en uigennemtrængelig jungle, hvis ikke antallet af stammer pr. træ holdes nede på 4-5 stykker. Blomsterne og derved også frugterne hænger i klaser under de store blade (3 meter). En klase kan indeholde op til 300 frugter. Hver frugt, som er en stenfrugt, bliver 4-6 cm lang med en oval form. Farven er orangegul eller rød. Frugterne skal koges i saltvand, før de kan spises.

De indeholder nemlig et enzym, der ellers ville ødelægge fordøjelsen.

Pejibaye frugter bliver nydt på utallige måder i Latinamerika. Det gule eller orange frugtkød kan kommes i sammenkogte retter, steges til snacks eller syltes med eddike. Det er meget næringsrigt og indeholder store mængder stivelse, protein og A-vitamin. Der dyrkes store mængder pejibaye i Costa Rica, men det er mest på grund af palmemarven, der konserveres til det lækre produkt, palmehjerte (palm hearts, også kaldet palmito).

Palmyrapalmen (Borassus fabellifer/belliformis) er en statelig palme, der rager højt op i landskabet. Træet bliver indtil 35 m højt. Frugterne hænger i klaser langs stammen. De er runde til ovale med en grøn til sortblå farve. I frugten ligger et lyst frugtkød, der i umoden tilstand er glasklart og anvendes til frugtsaft. Palmen stammer fra Asien.

Palmefamilien - mange frugter
Palmefamilien - mange frugter
Navn: Palmefamilien Latinsk navn: Palmae
Palmefamilien - mand skærer
Palmefamilien - mand skærer
Navn: Palmefamilien Latinsk navn: Palmae
Palmefamilien - hvidt frugtkød
Palmefamilien - hvidt frugtkød
Navn: Palmefamilien Latinsk navn: Palmae

Sugar palm (Arenga pinnata) er en mindre palme, der i form minder meget om pejibaye. Træet, der også hedder arén, kaldes sugar palm (sukkerpalme) fordi der laves en brun palmesukker af saften fra blomsterne. De ovale frugter sidder i lange klaser. Hver frugt er grøn på ydersiden. Indeni dækker et orangegult væv tre stykker glasklart frugtkød på 1-2 cm i diameteren. Frugtkødet skal koges først, da saften i vævet udenom kan give hovedpine. De små 'glaskugler' smager ikke af meget i sig selv, men er uhyre populære i Sydøstasien. De kan undertiden købes herhjemme i specialbutikker og ligger som regel i en lage af sukkersirup. De bruges ofte som pynt til is.

Kelubi eller asam paya (Eleiodoxa conferta) er en lille palme på 4 m i højden, der minder meget om slægtningen salak. Tæt ved jorden sidder frugterne i grupper på 300-400 stykker. Hver frugt (skællet ligesom salak) er pæreformet med en længde på 5 cm og 4 cm i bredden og indeholder 1 frø. Planten vokser i sumpede områder i Malaysia, Indonesien og Thailand.

Frugten indsamles i naturen. Den er meget sur og bruges som erstatning for den populære bælgfrugt, tamarind.

Assai palm (Euterpe oleracea) stammer fra den østlige del af Amazonas. Palmen bliver 4-30 m høj og har en slank stamme. Stenfrugterne hænger på 60 cm lange stilke lige under kronen. Hver lille runde mørk purpurrøde frugt er 1,5 cm i diameter og indeholder 1 frø.

Af frugten laves en næringsrig drik eller grød. Den spiller en væsentlig rolle som stivelseskilde i området og dyrkes nu også på grund af palmehjerterne.

Lokat spises frugtkødet af mange palmearter. I Amerika drejer det sig om hele 61 arter, i Afrika 11 arter mens det i Asien til Australien er 34. Der er altså nok af nytænkning at tage fat på for frugtavlerne i varme lande.