Menu
• Indhold

Morbærfamilien

Moraceae



Morbærfamilien

Morbærfamilien - 2 røde og 3 grønne …

Morbærfamilien består af 75 slægter og ca. 3.000 arter.

Når det drejer sig om at udnytte naturens planter til menneskelige formål (nytteplanter), så er der her tale om en ret omfangsrig familie. Og udnyttelsen har stået på længe. I gravene fra de første civilisationer er der fundet frø eller andre rester, der ofte hører til denne plantefamilie.

Hvis man hører til den gruppe af kristne, der ordret følger bibelens skabelsesberetning, så stammer den første beklædningsgenstand fra denne familie. Efter syndefaldet dækkede Adam og Eva deres kønsdele med figenblade. Hele den store slægt af ficus hører til denne familie.

Familien leverer stadig til beklædningsindustrien. Silkesommerfuglens larver, silkeormene, lever hovedsageligt af bladene fra træet hvid morbær (Morus alba). Barken fra papirmorbærtræet (Broussonetia papyrifera) blev i gamle dage brugt til papirfremstilling i Kina. Endnu i dag bruges barken til fremstilling af specielt fint papir i Japan og Kina.

Fra tidernes morgen har mennesket haft behov for at komme lidt væk fra den almindelige hverdag eller komme nærmere guderne. Humle (Humulus lupulus) er en væsentlig ingrediens i øl-fremstillingen. Det skal dog tilføjes, at det er alkohol fra gæringsprocessen og ikke humle, der får det til at snurre i hovedet. Rusmidlet cannabis (eller hash, hamp, pot, marihuana osv.) stammer også fra familien. Denne stærkt omdiskuterede plante, Cannabis sativa, havde især tidligere stor betydning for skibene. Fibrene bruges til fremstilling af tov (hampereb) og sejl på grund af fibrenes store slidstyrke. Fremkomsten af nylon har dog dæmpet produktets betydning.

Det samme gælder for fremstillingen af naturgummi, latex (eller kautsjuk). Før fremstillingen af gummi fra råolie, spillede kautsjuk en uhyre vigtig rolle. Så stor, at den har forårsaget flere krige.

Størstedelen af planterne i morbærfamilien indeholder en mælkesaft, der størkner og bliver til latex.

Indtil det lykkedes at smugle paragummitræet ud af Brasilien, blev planter fra morbærfamilien brugt i resten af den tropiske verden til fremstillingen af kautsjuk.

Morbærfamilien - 2 røde og 2 grønne …

Som spiselige frugter er det egentlig kun figen, der kan siges at være velkendt herhjemme. Morbær havde langt større betydning i oldtiden og middelalderen. Men slægten Artocarpus, der i naturen stammer fra Asien, spiller en overordentlig vigtig rolle i troperne. Brødfrugt, jackfrugt og cempedak indeholder så mange vitaminer og mineraler, samtidig med et stort stivelses-, protein- og fedt-indhold, at frugterne ofte træder ind som hovedernæringskilden i et område.

Af de mindst 27 andre spiselige frugter fra denne slægt bør nævnes:

Orange-barked tampang (Artocarpus fulvicortex) er et træ på op til 35 m med en smuk orangebrun til rødbrun bark og grøn krone, der på grund af sit smukke udseende dyrkes meget som prydplante. træet har samtidig spiselige orangegule runde frugter med en diameter på 5 cm. Den fløjlsagtigt hårede frugt har et gulligt frugtkød. Træet vokser i Indonesien (Sumatra) og Malaysia.

Pingan (Artocarpus sarawakensis) er et træ på op til 25 m, der kun vokser på Sarawak (Borneo) i Malaysia. Den orangebrune frugt er næsten rund, med en diameter på 5 cm. Overfladen er dækket med 0,5 cm lange udvækster. Frugtkødet siges at have en god smag.

Figen - figner til tørring m. træer …

Taas eller matuka (Artocarpus vrieseanus) er et indtil 28 m højt træ, der vokser i store dele af Sydøstasiens regnskove op til 2.000 meters højde. Bladene kan blive 30 cm lange og 15 cm brede. Frugten er næsten rund med en diameter på op til 6 cm og en gul farve. Slægten Ficus

Slægten Ficus, som figen hører til er ret stor (ca. 1000 arter) og planterne herfra har stor betydning for mennesket på mange forskellige måder.

Figen - blade og lys figen

For buddhisterne er det hellige botræ (Ficus religiosa) meget betydningsfuldt. Det var under et sådant træ, at Buddha sad og gennem meditation kom frem til den fuldkomne viden. I Anuradhapura på Sri

Lanka vokser verdens nok mest tilbedte træ. Det kom til Sri Lanka i 288 f. kr.! som en stikling fra træet, som Buddha sad under. Stiklingen blev sendt fra Nordindien som en gave fra Kejser Asoka. Botræet var ved at gå til af plantesygdomme i 1940'erne, men lever stadig med grenene understøttet af solide piller.

På Sri Lanka vokser et andet imponerende træ fra denne familie (Ficus benjamina), der dækker hele 1.600 m².

Morbærfamilien - stuebirk m. 2 …

Dette træ kender mange i mindre format fra deres hjem som stueplanten, stuebirk. I det hele taget kommer mange af de grønne stueplanter fra denne slægt som f.eks. gummifigen (Ficus elastica) og violinfigen (Ficus lyrata).

Det er dog ikke kun frugterne af Ficus carica, der kan spises fra denne slægt. I Sydøstasien findes forskellige figenarter, der spises lokalt i små mængder. Et eksempel herpå er arafigen (Ficus roxburghii). Men de fleste er enige i, at den er kedelig i smagen i forhold til 'rigtig' figen.

Figen - mange figner
Figen - mange figner
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - træ foran borg
Figen - træ foran borg
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Æselfigen (Ficus sycomorus) er en nær slægtning til figen. Den kaldes også sykomor eller morbærfigen. De gamle grækere kaldte den for egyptisk figen. Smagen er ikke helt på højde med almindelig figen. Det er nok grunden til, at den er blevet kaldt æselfigen. Alligevel har denne frugt nok en endnu ældre kulturhistorie end almindelig figen. Vildformen stammer sandsynligvis fra Abessinien, men egypterne dyrkede den allerede under det 5. Dynasti. Veddet anvendte egypterne bl.a. til mumiekister og forskellige træskærerarbejder. Træet har desuden leveret vigtige lægemidler.

Der findes også forskellige former for kvælerfigen (eks. Ficus cordifolia) der, som navnet antyder, kvæler sin værtsplante. Kvælerfigen får også frugter, der dog ikke spises.

Figen - træ foran hus
Figen - træ foran hus
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …
Figen - flækket frugt
Figen - flækket frugt
Navn: Figen Latinsk navn: Ficus carica Familie: …

Fælles for hele Ficusslægten er, at frugterne er afhængig af en galhveps (Agaonidae) for at blomsterne kan bestøves.

Hver Ficusart har sin egen galhvepseart og samspillet mellem hveps og blomst er ret kompliceret (eller rafineret).

Galhvepsene (også kaldet figenhvepse) er ofte meget små (ca. 1 mm) og parringen, der resulterer i bestøvning af blomsterne, foregår inde i de falske frugter.

Et andet kendetegn ved Ficusslægten er, at alle plantedele indeholder en mælkesaft. Skjoldlus, der stikker i blade og grene, forårsager, at mælkesaften trænger ud og størkner til en slags harpiks. Denne harpiks bruges til fremstillingen af den såkaldte shellak. Endvidere kan man kende slægten på de store ar på grenene, hvor et tidligere blad har siddet.

Arafigen (Ficus Roxburghii/auriculata) er et op til 12 m højt træ, der får figner fra grenene til basis af stammen. De 5-9 cm brede figner er rødbrune og har pæreform. Det purpurrøde frugtkød er spiseligt og anvendes til fremstilling af marmelade, saft og karryretter. I Vietnam bruger man de umodne grønne frugter i salat. Træet er vildtvoksende og dyrkes i et område, der strækker sig fra Indien over Himalayabjergene og Kina til store dele af Sydøstasien.

Kataupi (Ficus bakeri) er en klatreplante, der vokser i fugtig regnskov på Filippinerne. Stammen bliver 5-8 cm og får papiragtige ovale blade. Den lille røde og glatte figen spises rå.

Brown-wolly fig (Ficus drupacea) er et 40 m højt træ, der har et brunt filtlag på flere plantedele (ikke frugten). Det vokser i området fra Indien til Australien i indtil 1.200 meters højde. Den æggeformede eller cylinderformede figen er okkergul eller rød. Frugtens størrelse er 2-3 cm i længden og 1,5-2 cm i bredden. Frugten smager ikke af ret meget.

Saraca fig (Ficus lepicarpa) er et 5-15 m højt træ, der vokser i Sydøstasien (Burma, Indonesien og Thailand). Bladene er ovale eller aflange med en længde op til 32 cm og en bredde på 4-15 cm. Denne næsten ovale figen er gulbrun med en diameter på 1-3 cm. Frugterne siddere enkeltvis eller parvis i bladskederne. Træet vokser typisk ved flodbredder i fugtige skove op til 1.700 m over havets overflade.

Uyah-uyahan (hedder frugten på Java!) med det latinske navn (Ficus montana). Denne til tider krybende busk bliver op til 2 m høj. Bladene bliver 2-26 cm lange og 1-12 cm brede. Den store sødlige figen er hvidgrøn eller rød og har en diameter på 8-13 cm. Den spises rå. Planten vokser i store dele af Sydøstasien i skove op til 1.300 meters højde.

Tibig (Ficus nota) er et træ på 4-8 m, der kun vokser på Filippinerne og Malaysia (Sabah). De aflange eller ovale blade bliver 15-35 cm lange. Den gule skinnende figen er næsten rund og har en diameter på 2-4 cm. De bløde og kødfulde frugter spises rå (evt. sammen med fløde og sukker).

Common river fig (Ficus obpyramidata) er et træ på 5-6 m. De omvendt ovale blade bliver 7-35 cm lange og 4-18 cm brede. De okkerbrune til gule spiselige figner har en nøddeagtig smag. De har pyramideform og en diameter på 2,5 cm. Træet vokser ved flodbredder og rismarker i indtil 1.300 meters højde i Burma, Malaysia og Thailand.

Cluster fig (Ficus racemosa) er et 20-30 m højt træ, der får frugter i store klaser på bladløse områder af større grene. Den pæreformede eller runde figen har en diameter på 2,5-5 cm. Frugten bliver rød ved modenhed. Den svagt sødlige smag bruges i talrige lokale opskrifter. Træet vokser fra Nordøst Afrika til Australien.

Gagareman eller mepai (Ficus sinuata) er en 2-4 m høj busk, der vokser i Indien (Assam), Indonesien, Malaysia og Thailand. Bladene bliver 5-20 cm lange og 2-8 cm brede. De orangerøde figner (1 cm i diameter) sidder i grupper på 2-6. De anses for at være meget velsmagende. Busken vokser i halvfugtige skove op til 1.500 meters højde.

Isis (Ficus ulmifolia) er et lille træ eller busk (3-5 m), der kun vokser på Filippinerne. Bladene varierer i form og bliver 9-17 cm lange og 4-8 cm brede. Den næsten runde lille figen (1,5 cm i diameter) smager ikke af ret meget og spises ofte med fløde og sukker. Den har en orangerød til purpurrød farve. Planten vokser frit eller i tæt beplantning op til 1.500 meters højde.

Purut eller malanangka (Parartocarpus venenosus) bør man være forsigtig med, da umodne frø er giftige. Træet bliver 35 m højt og har giftig latex (mælkesaft). De store blade er omvendt ovale med en længde på 4-30 cm og en bredde på 3-10 cm. Frugten minder om brødfrugt og har tornede udvækster over hele overfladen. Frugten bliver op til 18 cm i diameter. Den anvendes på samme måde som brødfrugt. Træet vokser i et snævert område fra Thailand til Salomon Øerne.

Sentoh bukit (Hullettia dumosa) er et lille træ på op til 10 m. Frugten er lidt variabel. Den kan være fladtrykt rund eller aflang og bliver op til 5 cm i diameter. Pulpen omkring frøene i den gule til orange frugt er spiselig og har en sødlig smag. Træet vokser i bjergenes skovregioner i Malaysia og Indonesien (Sumatra).

Sammenlagt kan man vist roligt sige, at denne familie kan byde på flere nye smagsoplevelser end gamle og velkendte. Oveni de nævnte og omtalte frugter fra denne familie, skal man lægge mindst 149 arter til! De er fordelt på 72 i Afrika, 19 i Indien (og omegn), 28 i Sydøstasien og 30 i Amerika.