Menu
• Indhold

Melontræfamilien

Caricaceae



Melontræfamilien

Papaya (Melontræ) - plante

Melontræfamilien består af 4 slægter og over 70 arter.

Når man hører navnet på denne familie, er det naturligt at slutte sig til, at der er tale om meloner, der vokser på træer. Det er både rigtigt og forkert på én gang, men beskrivelsen er i hvert fald god. Næsten alle frugterne i denne familie minder meget om meloner, både i form, frugtkød, smag og farve. Selv når frugten er skåret over, ligger frøene i et hulrum i midten. Men det er altså ikke meloner.

Langt de fleste af arterne har en stamme og kaldes træer, selv om planten kan minde om en kæmpemæssig urt. Der findes også enkelte klatrende arter i familien, men disse arter får nok aldrig den store betydning for verdenshandelen. Flagskibet, som hele familien er opkaldt efter, er papaya (Carica papaya), der tidligere netop også blev kaldt træmelon.

Familiens medlemmer stammer alle fra tropisk Amerika på nær et par arter af slægten Cylicomorpha, der også findes i Vestafrika. Men med opdagelsen af Amerika blev papaya hurtigt spredt ud i hele det tropiske område.

Interessen har længe været stor omkring papaya, både blandt befolkningerne i troperne, men så sandelig også indenfor industrien. Derfor har de andre arter ligesom ligget i skyggen af papaya'en. Der er dog i de senere år kommet en stigende interesse for, om der ikke kunne være indtægter ved at dyrke nogle af de andre arter. Det bedste bud er foreløbig babaco (Carica pentagona), der simpelthen er fabelagtig god! og taler man om konserves, så er det svært at forestille sig noget bedre end bjergpapaya (Carica pubescens).

Fra familien er der kun omtale af papaya, bjergpapaya og babaco. Der findes dog et par stykker, der lige fortjener at blive nævnt.

Melontræfamilien - glas med papayuela

Papayuela (Carica goudotiana) bliver højst 10 cm lang og ligner ellers bjergpapaya. Dog er hulrummet i midten med hvidt væv og frø noget større. Papayuela eller skovpapaya vokser i Colombias skove, men forsøges i øjeblikket markedsført som konserves.

Det samme er tilfældet med duraznil (Carica momoica), der vokser et stykke op i bjergene i Ecuador og Bolivia. Den gulgrønne ovale frugt bliver indtil 20 cm lang og har orange frugtkød. I modsætning til papayuela har frugten en god aroma og kan nydes frisk. Mærkværdigvis betyder Duraznil på spansk nærmest en mindre fersken. Små ferskener bliver altså ikke 20 cm lange!

Melontræfamilien - blade i sol
Melontræfamilien - blade i sol
Navn: Melontræfamilien Latinsk navn: Caricaceae
Melontræfamilien - frugter
Melontræfamilien - frugter
Navn: Melontræfamilien Latinsk navn: Caricaceae

Chamburo (Carica chrysopetela og Carica frutifragrans) vokser lidt højere oppe i Andesbjergene (1.200-1.500 m). Den har en sødere smag end papaya og kunne være et bud på et nyt produkt, hvis dyrkningen blev lidt mere målrettet.

Der findes mindst 10 arter mere, der har spiselige frugter. Carica quercifolia, der desværre, men logisk nok også hedder mountain papaya, er fra Argentina. Den tåler endda minusgrader og vil derfor teoretisk set kunne dyrkes herhjemme. Oven i købet dannes der jævnligt bastarder mellem de forskellige arter. Så mon ikke der i fremtiden dukker nogle nye og spændende frugter op på hylderne fra denne familie.

Lokalt i Latinamerika nydes frugterne af: Carica candicans, C. cauliflora, C. cestrifolia, C. chilensis, C. chrysophylla, C. digitata, C. petala, Jaracatia dodecaphylla, J. mexicana, J. spinosa og Jarilla caudata.