Menu
• Indhold

Mahognifamilien

Meliaceae



Mahognifamilien

Mahognifamilien - grønbrune blade

Familien består af ca. 50 slægter og ca. 550 arter.

Mest kendt er mahognifamilien for det hårde ved, der betegnes mahogni. Det er en ædel træsort ligesom palisander, ibenholt og teak.

Mange slægter i familien leverer fint træ til møbelindustrien osv., men den ægte mahogni kommer i Amerika fra slægten Swietenia og i Afrika fra slægten Khaya. På grund af tømmerets høje pris, har mahognitræerne været skyld i rydningen af enorme arealer med regnskov. Oftest findes der kun et mahognitræ pr. hektar i regnskoven. Indtil for få år siden ryddede man alle træerne på en hektar for at få fat i et enkelt træ.

Hvis man leder efter en mere eksotisk måde at begå selvmord på end barberblade, skydevåben, broer og høje bygninger, så findes der masser af frugter i denne familie, der kan gøre livet kort.

Der findes dog også mindst fire slags frugt fra denne familie, der på en lidt anden måde kan give én en himmelsk oplevelse. Det er de fire omtalte langsat, duku og duku langsat (alle Lansium domesticum) samt sentul (Sandoricum koetjape).

I alle disse tilfælde er der tale om sande 'mesterværker' af frugt!

Lokalt kan man støde på andre (foreløbig ret betydningsløse) frugter fra denne familie:

Malasantol (Sandoricum vidalii) er en slægtning til sentul, der vokser på Filippinerne. Der er tale om et lille træ med tredelte blade. Hvert småblad er elliptisk. Træet får hvidgule blomster. Frugten er et gult rundt bær med tykt skind. Frugtkødet er blegt og hænger fast til frøene. Det spises råt eller bruges til at give smag til fisk og grøntsager.

Mamata-babae (Reinwadtiodendron humile) har (udover et langt latinsk navn) en spiselig frugt, der er et ellipseformet eller rundt bær på 2-4 cm i diameter. Det svagt syrlige hvide frugtkød spises råt. Træet bliver op til 20 m højt. Det skinnende træ har sammensatte blade med 3-5 småblade. Udbredelsen strækker sig over Sydøstasien og Kina (Hainan).

Kaju narah (Reinwardtiodendron kostermansii) har et endnu længere latinsk navn og en ligeledes svagt syrlig frugt. Overfladen er fløjlsagtig. Den runde frugt bliver op til 3 cm i diameter. Det gråhvide frugtkød spises råt. Træet vokser kun på Sumbawa og Flores i Indonesien.

Langsatan (Aglaia acida) minder både i navn, udseende og smag langsat. Det runde bær bliver 2-3 cm i diameter. Man spiser den let syrlige frøkappe, der omgiver de 2 eller 3 frø. træet bliver 10-20 m højt og har en glat kobberagtig bark. De sammensatte blade har 5-11 småblade. Træet vokser kun i det østlige Java (Indonesien) i 100-400 meters højde.

Tanglar eller melatumbaga (Aglaia elliptica) får hårede, næsten runde frugter (bær) med en diameter på 2-2,5 cm. Den spiselige frøkappe omgiver et enkelt frø og smager i retning af tranebær. Træet bliver op til 25 m højt. De sammensatte blade har 5-7 par småblade plus et enkelt i spidsen. Træet findes over hele Filippinerne samt i mindre omfang på Java (Indonesien).

Bulog eller bagasanto (Aglaia everetti) får et ovalt, rødt bær med en længde på 4-5 cm. En spiselig frøkappe omgiver et enkelt frø. Træet, der kun findes på Filippinerne, bliver op til 20 m højt.

Bayanti (Aglaia llanosiana) findes ligeledes kun på Filippinerne. Det næsten runde bær (2,5 cm i diameter) er dækket med gråbrune skæl. Det lille træ har sammensatte blade med ca. 7 småblade. De talrige små gule blomster er samlet i blomsterstande.

Belangkas hutan eller manalau (Aglaia oligophylla) er et lille træ på op til 7 meters højde, der har en lidt større udbredelse. Det findes i Burma, Indonesien, Malaysia og Filippinerne. De sammensatte blade har 3-5 småblade. Frugten er et gråbrunt, håret bær med en diameter på 1,5 cm. Frøkappen omkring det ene frø er spiselig.

Medang bebulu eller karamiras (Aglaia tomentosa) har også en spiselig frøkappe omkring frøene, men mangler smag. Det næsten runde bær (2 cm i diameter) er rødt og håret. Det op til 20 m høje træ vokser i Malaysia og på Filippinerne. De sammensatte blade har 5-9 hårede småblade.