Menu
• Indhold

Græskarfamilien

Cucurbitaceae



Græskarfamilien

Græskarfamilien - dynger af meloner

Græskarfamilien består af ca. 90 slægter og ca. 700 arter.

Denne familie består næsten udelukkende af en- eller flerårige urter, der ofte er slyngende eller klatrende. Der findes dog få arter, der er træer eller buske.

Langt de fleste arter vokser i tropiske og subtropiske egne, men ganske få arter vokser også i tempereret klima. Herhjemme vokser kun to arter i naturen, enbo galdebær (Bryonia alba) og tvebo galdebær (Bryonia dioica). De er begge bragt til Danmark som lægeplanter og bærrene er giftige så det er ikke dem, vi skal have fat i.

Familienavnet antyder, at familien leverer grøntsager. Den er da også navngivet efter græskar som havegræskar (Cucurbita maxima), der kan blive indtil 1,5 meter stor og veje omkring 100 kilo, samt pyntegræskar (Cucurbita pepo). I de senere år har vi lært en del grøntsager at kende under navne som squash, zucchini og gourd (Cucurbita mixta).

Græskarfamilien - brunlige græskar
Græskarfamilien - brunlige græskar
Navn: Græskarfamilien Latinsk navn: Cucurbitaceae
Græskarfamilien - forskellige græskar
Græskarfamilien - forskellige græskar
Navn: Græskarfamilien Latinsk navn: Cucurbitaceae

Den mest kendte grøntsag fra denne familie er herhjemme uden tvivl agurken (Cucumis sativus). Til samme slægt hører også de ægte meloner (eller sukkermeloner) (Cucumis melo) og i en anden slægt finder man vandmelon (Citrullus lanatus). Både ægte meloner og vandmeloner betegnes botanisk set som grøntsager, da de er enårige urteagtige planter. Men det må vist siges at forvirre mere end det gavner. Botanikere gør i hvert fald klogest i at acceptere, at den almindelige befolkning betragter meloner og vandmeloner som frugt!

Græskarfamilien - grønne 'frugter' …

Frøene fra mange af familiens arter er olieholdige og meget nærende. Nogle arter bruges også som foder- planter. Fra denne familie kommer også kalabas (Lagenaria siceraria), der har stor nytteværdi. Den hårde skal bruges som ske, fad, beholder eller anvendes til musikinstrumenter. Næsten alle planter, der udnyttes af mennesket fra denne familie, stammer fra Asien eller Afrika. Det skal dog lige nævnes, at chayote (Sechium edule) er en spændende grøntsag fra Latinamerika.

Græskarfamilien - hele og opskårne …

Ægte meloner (sukkermeloner)

Som sagt, er det nok klogest bare at betragte alle meloner som frugt og så komme videre. Det er nemlig forvirrende nok i forvejen at inddele meloner på en logisk måde. Eksempelvis er honningmelon, galia melon, cantaloup melon, netmelon og charentaise melon bare varianter af den samme type, selv om de ser forskellige ud og smager forskelligt. Måden de dyrkes og behandles på er stort set ens. Alle melonerne formeres ved hjælp af frø og de forskellige typer kan let krydses. Sår man derfor frøene fra eksempelvis en honningmelon, kan de nye meloner godt se helt anderledes ud. Derfor køber frugtavlerne frøen fra firmaer i Israel, Taiwan, Holland,

USA osv., der har specialiseret sig i at levere frø til specielle typer af meloner. Der krydses dog hele tiden videre for at få nye typer af meloner og rækker af melonnavne er næsten uendelig. Derfor er det nok mest hensigtsmæssigt at inddele melonerne efter tre egenskaber selvom der findes mange overgangsformer imellem dem.

Glatte meloner (også kaldet vintermeloner, maltesermeloner eller ananasmeloner)

Mest kendt herfra er honningmelon. Formen er aflang i forhold til andre meloner. Skallen er ofte glat og hård.

Typer herfra har den længste holdbarhed og egner sig derfor bedst til eksport.

Netmeloner (netmelon og galia) …

Netmeloner

Hertil hører bl.a. netmelon og galia melon. Denne type er oftest den mindste type melon. Der er tit et fint net-mønster på skallen. Ofte er der slet ikke ribber på langs af frugten.

Cantaloup meloner (cantaloup og …

Cantaloup meloner

Hertil hører bl.a. cantaloup melon og charentais melon. Denne type har ofte tydelige ribber på langs af frugten. Hvis der er et netmønster, er det kraftigere (vortet) og ujævnt fordelt på det tykkere skind. Smagen er kraftig aromatisk.

Der findes også en fjerde gruppe meloner kaldet grøntsagsmeloner med en aflang form. De bruges som grøntsager i Indien, Japan og Kina, så dem glider vi let henover.

For at gøre forvirringen total, så findes der som sagt krydsninger mellem de ovennævnte grupper. Et eksempel herpå er ogenmelon, der er en krydsning mellem cantaloup melon og netmelon. Denne melon er lille med et pænt mønster af ribber på langs, der deler frugten i gule og grønne farver. Smagen er aromatisk.

Slægten Citrullus

Vandmelon hører til blandt melonerne, men har sin egen slægt Citrullus og adskiller sig derved fra de ægte meloner.

Slægten har kun fire arter. Vandmelonen og dens vilde stamfader (også Citrullus lanatus) har velsmagende frugter, hvorimod kolokvint (Citrullus colocynthis) har vanvittigt bittert frugtkød. Frugten har siden oldtiden været dyrket i Middelhavsområdet, i starten som et afføringsmiddel, men senere som et denatureringsmiddel til alkohol i husholdningssprit, barbersprit og parfume.

Vandmelon - halve røde og gule

Vandmeloner

Mens ægte meloner slægtsmæssigt ligger meget nær agurk, så har vandmelon sin egen slægt. Der findes stor variation i udseende og størrelse blandt vandmeloner og de kan krydses indbyrdes. Men det er ikke muligt at krydse vandmeloner med ægte meloner. Vandmeloner adskiller sig væsentligt fra ægte meloner ved at have frøene fordelt rundt i frugtkødet og så er de som regel temmelig meget større. Ægte meloner har altid frøene i et hulrum i centrum af frugten. Det gør det nemt at skille sig af med frøene. Derfor går avlsarbejdet indenfor vandmeloner især ud på at få eksemplarer med færre frø eller helt uden frø.

Hornmelon (Kiwano/Melano) - hel …

Hornmelon (Cucumis metuliferus)

Denne melon kaldes i handelen også for kiwano eller melano. Denne type er nært beslægtet med agurk og ægte meloner. Den er lille og let genkendelig på grund af de små horn, der buler ud på den orange skal. Hornmelon er nok mere kommet i handelen på grund af sit udseende (pynteværdi) end sin smag.

På grund af den store forskel i udseendet blandt de ægte meloner, er der omtale af honningmelon, netmelon (og galia), cantaloup melon (og charentais) samt frøskindsmelon (og futuro). Derudover er der omtale af vandmelon og horn- melon. Der findes dog lige 3 'frugter' fra denne familie, der også fortjener en omtale her:

Manisan eller sepan (Gymnopetalum chinense) er et aflangt eller ovalt, rødt bær, der bliver ca. 5 cm langt. Det vokser på en op til 5 m lang krybende eller kravlende urt i området fra Indien til Indonesien. Umodne frugter bruges som krydderi eller kandiseres til en slags slik.

Kadam (Hodgsonia macrocarpa) får et lidt større rødbrunt bær med 10-12 ribbe. Planten er en klatrende urt, der kan opnå en længde på hele 20-30 m. Frøene kan koges eller ristes og der kan udvindes olie af dem. Planten vokser fra Indien til Kina og Indonesien.

Kundur tikus (Zehneria marginata) får et ellipseformet, rødt bær på 6-10 cm i længden. Der er igen tale om en klatrende urt med en længde på op til 5 m. Frugten med de talrige frø er spiselig. Den vokser i Sydøstasien.