Menu
• Indhold

Flacourtiaceae

Flacourtiaceae



Flacourtiaceae

Flacourtiaceae - rødlige blade …

Denne familie, der ikke engang har et dansk navn, består af 89 slægter og ca. 1.250 arter.

Man er nærmest nødt til at pakke kufferten og rejse til varmere himmelstrøg, hvis man vil kigge nærmere på denne familie. Godt nok kan man dyrke orangekirsebær (Idesia polycarpa) i Danmark, men så er det også sagt.

Familien består af en samling løvfældende eller stedsegrønne træer og buske, der vokser i troperne og subtroperne. Enkelte kommer dog fra varmere tempereret klima, som f.eks. orangekirsebær fra Kina.

Det er ikke en familie, der foreløbig har haft den helt store betydning for menneskeheden, måske lige bortset fra chaulmoograolien. Det er en olie, der udvindes (presses) af frøene fra forskellige slægter, bl.a. Casearia. Olien skulle være et godt middel mod spedalskhed.

Nogle arter leverer tømmer, ofte til finere små håndskårne ting eller tegneinstrumenter. Andre bruges som prydplanter især i varmere lande og så findes der enkelte arter, der får spiselige frugter.

Fælles om disse frugter kan man sige, at de ikke er ret store. Diameteren varierer mellem 1 og 4 cm, men de fleste frugter har en diameter på 2-2,5 cm. Frugterne ligger lige på grænsen til at være for sure.

Det vil være klogt at vise lidt forsigtighed overfor frøene i disse frugter. Hos mange arter udskiller de nemlig blåsyre, hvis de knuses.

Regel nummer 1 må defor være: Spyt altid stenene ud uden at tygge på dem.

Kun hvis man under en rejse nyder frugterne sammen med lokal kendte, kan man bryde denne regel hvis de lokale altså også gør det!

Frugttræerne fungerer ligeså ofte som pynt eller hæk- og hegnsplanter. Næsten alle frugterne giver en fortræffelig marmelade.

Kun ketembilla eller Ceylon gooseberry (Dovyalis hebecarpa)er nævnt fra denne familie som et eksempel på disse mindre frugter, man kan støde på under en rejse i varmere himmelstrøg. Erfaringen har dog vist, at sådanne 'ubetydelige' frugter pludselig bliver populære og dyrket i større mængder. Eksempelvis har man lavet en hybrid kaldet tropisk abrikos, der er resultatet af en krydsning mellem den nævnte ketembilla og så en slægtning (Dovyalis abyssinica). Den sidstnævnte er, i modsætning til mange andre arter i denne familie, en frugt, der kan spises frisk. På denne måde kan man pludselig stå med et produkt, der kan blive uhyre populær. Derfor er der lige en kort omtale af de andre frugter fra familien, man kan støde på.

Kei apple (Dovyalis caffra) kaldes umkokolo i Sydafrika. Den op til 6-9 m høje busk eller træ har små skinnende grønne blade og talrige skarpe torne. Den gyldent gule frugt er rund, men lidt sammentrykt, med en diameter på op til 4 cm. Frugtkødet er gult og indeholder 4-6 brune kerner. Smagen er tilpas syrlig og aromatisk. Frugten laves oftest til kompot, gelé eller marmelade. Den kan også kommes i sovs. Som frisk frugt spises den næsten kun med sukker. Umodne grønne frugter laves til pickle.

Kei apple stammer fra Sydafrika, men dyrkes nu overalt i tropiske og subtropiske områder med et tørrere klima.

Planten tåler ikke frost, men kan udmærket trives i Middelhavsområdet. Den bruges ofte som hækplante.

I Sydafrika findes endnu to Dovyalis-arter under navnet kafferblomme (Dovyalis rhamnoides og D. rotundifolia)

Flacourtiaceae - busk mod blå himmel

Batakoblomme (Flacourtia indica/ramontchi) er et løvfældende træ, der kan blive 15 m højt. Træet har ofte torne.

Flacourtiaceae - blade og blomster

Bladenes form og størrelse varierer meget. Frugten er et lille rundt bær med en diameter på ca. 1 cm. Farven er rød, men næsten sort. Frugten indeholder 5-8 frø. Der findes en større variant, der ofte har navnet governors plum.

Den dyrkes mere i USA og har en diameter på 2-3 cm og en rødbrun farve. Begge typer er syrlige og bruges mest til marmelade. Batakoblomme er vidt udbredt i Afrika og Asien på steder, hvor der er en udbredt tørtid og i højder indtil 700 m.

Lovi-lovi (Flacourtia inermis) kaldes som ovennævnte undertiden også governors plum og batako plum. Træet bliver 10-15 m højt. De store aflange blade bliver op til 20 cm lange og 12 cm brede. Nogle blade bliver dog under halvt så store. Frugten er et rundt bær på 2-2,5 cm i diameteren. Farven er lyserød til rød. Frugterne hænger i grupper og store mængder på træet og giver 40-100 kilo frugt pr. træ om året. Træet stammer sandsynligvis fra Indien, men dyrkes nu i mange lande i indtil 1.300 meters højde. Træet kendes næsten kun i dyrket form.

Indian plum (Flacourtia jangomas) er et 14-17 m højt løvfældende træ, der har torne mens det er ungt. Bladene er aflangt ovale med en størrelse på 5-11 cm i længden og 2-5 cm i bredden. Frugten er et lille rundt bær med en diameter på ca. 2 cm, der indeholder 4-10 frø. Farven varierer fra purpurrød til næsten sort. Planten formeres oftest ved frø. Det giver stor variation i smagen. Som regel er smagen behagelig, men en anelse snerpende.

Træet stammer sandsynligvis fra Indien (eller Sydøstasien), men dyrkes nu i Afrika og Asien, hvor den trives i lavlandet op til 600 meters højde. Frugten bliver konserveret på forskellige måder.

Rukam (Flacourtia rukam) er et 5-15 meter højt og noget kroget træ. De store aflange blade bliver 10-15 cm lange og 4-7 cm brede. Bladenes form og størrelse varierer meget og træet har tidligere været inddelt i flere arter, baseret på bladenes forskellighed. De små frugter varierer også. Diameteren af det runde bær ligger på 2-2,5 cm. Farven varierer fra lysegrøn til mørkerød. Frugtkødet er cremehvidt med en syrlig aromatisk smag. Frugten indeholder 4-7 flade frø. Smagen forbedres, hvis frugternes gnides mellem hænderne et stykke tid. De kan laves til pickle, men bliver for det meste sødet med sukker og lavet til kompot eller marmelade.

Babaliuain (Scolopia luzonensis) er et næsten rundt rødt bær på kun ca. 6 mm, der spises direkte efter plukning. Træet bliver op til 5 m højt. Det vokser i Indonesien, Malaysia og især på Filippinerne.

De ovennævnte frugter forveksles ofte. Men frugterne ligner også hinanden meget, de er syrlige og så smager de godt i marmelade næsten uanset, hvilken art der tales om.

Fra Amerika findes yderligere 3 arter, Afrika 20 arter og Asien/Australien 11 arter. Foreløbig er det dog kun frugter, der forsøder livet for den lokale befolkning.